Tanzania / Blog Tanzania 2009

Blog Tanzania 2009

Knap 3 ugers blog fra vores første tur til Arusha, Tanzania.

En uforglemmelig rejse for hele familien.

Mandag den 10. august 2009

Er blevet ringet op af Herning sygehus, mine røntgen billeder har været på møde, og der er ingen tvivl, jeg skal opereres da bruddet er alt for ustabilt.

Så onsdag den 12. august bliver min arm sat sammen med 8 skruer og en metalplade, en uge efter jeg brækkede den.


Sygemelding -  i 6 måneder!!

Søndag den 9. august 2009

Søndag morgen 05.30 lander vi i Amsterdam efter en lang nat i flyet hjem, jeg kan ikke rigtig finde hvile og sidder ret uroligt, indrømmer at turen var meget lang, men hvilken lettelse at være nået så langt som til Amsterdam, den sidste flyvetur tager kun 45 min - det er til at overskue.
Flyver fra Amsterdam kl. 09.00 og lander i Billund kl. 09.55 - det første jeg får øje på inde ved bagage udleveringen, er min søsters 2 drenge som står og venter på vi kommer hjem, hvor det godt at se dem og vide at nu er der ikke langt igen.
Var alle spændte på og vores kufferter nu også var kommet den samme vej som os og det var de, alle 6 kufferter !! 
Kommer gennem tolden og så er det kram til familien og direkte i bilen, hjem og læsse børn samt kufferter af og derefter direkte på hospitalet.
Var på hospitalet kl 12.30 og de synes det var en rigtig beslutning at tage hjem med mig, bliver røntgen fotograferet og lægen er slet ikke i tvivl om at gipsen er forkert lagt på og alt for stramt - det er næsten lukket for blodtilførelsen.
Sidder 2 timer uden gips på, for at få cirkulation i min arm igen. Der bliver lagt en ny gips skinne, men kun på den ene side af armen, så er der nemlig plads til hævelser og cirkulation.
Det letter lidt på smerterne, at trykket er taget af armen og vi kan tage hjem, klokken er nu også blevet 18.30 og vi har ikke sovet siden lørdag morgen - hold da op vi trænger til at komme i seng !!

Lørdag den 8. august 2009

Lørdag stod vi op kl. 05.00 for at gøre klar til vores lange tur hjem, spiste morgenmad ovre hos Tabitha og Torkild, fik sagt farvel og kørte mod lufthavnen. Skulle flyve fra Kilimanjaro til Nairobi. Ved check ind fik vi heldigvis lavet det sådan, at vores kufferter selv finder vej til Billund, så dem behøver vi ikke bekymre os mere om. For øvrigt var vægten på de 6 kufferter nøjagtig 77,8 kilo, så vi kunne godt have taget et par håndklæder med hjem.
Lander i Nairobi kl. 10.00 og nu er det så tålmodigheden sættes på prøve, vi skal først med aften flyet kl. 21.50, det bliver vente tid på 12 timer!! 
Men tiden går og Tabitha har sendt en madpakke med os, så vi får masser af mad, og når man er mæt kan man næsten klare hvad som helst.
Falder i snak med en familie fra Cameron og en fyr fra Mombay, så der sker lidt hele tide.
Boarder vores fly til tiden - så er der 8 timer til Amsterdam

Fredag den 7. august 2009

Fredag bliver der hentet billetter og Leo pakker vores kufferter. Men det skaber også lidt problemer, for det fly vi skal med fra Kilimanjaro, har ikke de samme bagage regler som KLM, og vi får besked på at de 6 kufferter KUN må veje 80 kilo - tilsammen !!
Ja så skal der sorteres, vi tager det tungeste tøj på hjem, pakker håndbagagen med så meget vi kan, efterlader alle vores håndklæder, solcreme, hårshampoo o. lign og desværre bliver vi også nødt til at lade de ting stå, vi skulle have haft med til DK for Tabitha.
Vi har en super hyggelig aften sammen med Tabitha og Torkild, nyder se sidste timer i Afrika - har haft nogle fantastiske dage og er slet ikke i tvivl om at vi kommer tilbage.

 Afrika har fået en plads i hjertet !!

Torsdag den 6. august 2009

Det går ikke helt som det skal - vi rejser hjem lørdag og er i DK søndag morgen.
Kan kun sidde i en stol, og så bare forsøge at finde ro til armen. 
Min arm skal under anden behandling.
 
Torsdag aften fejrede vi ellers Tabithas fødselsdag, en rigtig hyggelig aften hvor Mirjam, Per og deres 2 piger var der, samt Lyn fra Australien. 
Torkild og Mirjam gjorde et kæmpe arbejde for at få lavet vores billetter om, samt at finde en læge til at forhøre sig om situationen om min arm. 
Det ender med at vi sidst på aftenen, kører ned til Torkilds egen læge for at få skåret en rille i gipsen, så den kan give sig, når min arm hæver så meget, at det føles som om den skal sprænges, og i det den hæver trykker det endnu mere på bruddet og det gøre jo så ondt på mig.
Der bliver også bestilt billetter til et fly fra Kilimanjaro til Nairobi, for en tur i shuttlebus på 5 timer -  klarer jeg ikke!!

Onsdag den 5. august 2009

Så skete det som bare ikke måtte ske. 
En brækket arm i Afrika. Jeg var så uheldig at falde på vejen ind i vores gæstehus og bruger pr. refleks armen til at tage af for faldet, det kostede så lige en brækket venstre overarm !!

Heldigvis er det ikke kompliceret og kommer hjem som planlagt, men det sætter en dæmper på vores aktiviteter, da jeg skal holde armen i ro. 

Min "ferie" bliver nok lige forlænger med nogle uger og skal muligvis igennem en operation når jeg kommer til DK, de mener hernede at der bør sættes en metalplade ind for at stabiliserer bruddet

Tirsdag den 4. august 2009

Det kan godt være vi havde en fri dag  igår, men i dag har været endnu mere fri dag. Morten har trængt til ro, og det har vi andre såmænd også. 
Sovet længe, spist morgenmad efterhånden som vi kom op. 
Leo og jeg har haft tid til at sidde over en kop kaffe og snakke sammen, det er første gang i de 14 dage vi har været her, at der har været god tid til det.
Ellers har vi spillet spil, siddet lidt ved computeren og læst.
Vi fik Pernilles papir til seminariet sendt af sted, og de blev godkendt - hurra for IT og dets muligheder, samt tak til Birgit i DK for at sende dem til os og Tabitha for lån af scanner.
Så har vi her sidst på eftermiddagen sagt farvel til det unge par Lea og Pray, de rejser tilbage til DK i aften, super hyggeligt at møde dem og lære dem at kende.
Så nu er der "kun" os 4, samt Lyn fra Australien tilbage i gæstehuset.
Torkild var også lige forbi "os naboer" , for at lave en plan over resten af vores tid herude - og vi kommer ikke til at kede os, men det kan i læse om efterhånden som vi kommer frem.

Mandag den 3. august 2009

FRI DAG !

Vasketøj (nok det sidste inden vi skal hjem) skrevet flere dages blog, hele tiden med vished om at strømmen kan gå når som helst, men det ser ud til at jeg bliver færdig.
Morten og Pernille slapper af med DS spil og hygge sammen i huset alene, da Lyn, Lea & Pray er taget ud på tur. 
Tog med Tabitha ned til det stort supermarked, midt i byen, fik handlet en lille smule ind og gik på opdagelse i nogle af de butikker som ligger i nærheden. Det er den "pæne" ende af Arusha og vi har i den tid vi har været ikke set så mange hvide på engang . Priserne er også en lille smule højere, men nogle af tingene er i en bedre kvalitet og det hænger nogle gange sammen.
Torkild og teamet kom hjem i dag kl 16.00, trætte og godt støvede !! men det havde været en god Crusade.
Har kæmpet lidt med internettet i dag, Pernille skal afleverer nogle papir til seminariet inden den 10. august og der er hun jo ikke lige kommet hjem endnu, så vi prøver med Birgits hjælp i DK, at ordne det hele online, men når internettet ind imellem minder om skildpadde hastighed, tager det TID.

Søndag den 2. august 2009

Op kl. 7.15, spiste morgenmad og tog det ”pæne” tøj på. Skulle efter planen være hentet kl. 10.00, men det med tider, det kan afrikanerne altså ikke altid finde ud af, så kl. blev næsten 11.00 inden vores ”stifinder” skulle vise os vejen til kirken. Vi skulle gå den korte vej, da der ikke var plads til alle i bilen.
Fin tur gennem landsbyen, hvor man rigtig bliver lagt mærke til – vores hudfarve passer lige som ikke ind i billedet. Fremme ved kirken bliver vi igen modtaget som gæster, hvilket betyder at alle rejser sig op så snart vi træder ind i rummet og synger og danser. Bliver ført gennem menneske mængden, hilser på alle de præster som er mødt frem og bliver igen sat op foran.
Pernille og Morten var med i dag og tror det var noget af en oplevelse for dem. Der bliver holdt taler og dagens prædiken bliver holdt af Teamets præst Wilson. Inden vi smutter er der atter gaver, Morten er meget stolt af sit Masai tæppe, Pernille og jeg fik hver en kanga og Leo fik en meget flot skjorte.
Tilbage til gæstehuset, spiste middagsmad og skulle så efter planen køre omkring kl. 14.00. Men vores chauffør er forsinket og det viser sig at han har haft 2 punkteringer og derfor bliver kl. 16.00 inden vi forlader pladsen.
En lang tur på grusvej venter og det når at blive mørkt inden vi når Arusha. Troede vi skulle have et dejligt varmt bad, men strømmen har været væk hele dagen, så vi må klatvaske og det er vi nu også ved at være gode til.
Strømmen kom igen omkring kl. 22.00, de er åbenbart ved at reparerer det og det siges, at vi heller ikke skal have strøm hele mandagen fra kl. 10.00 om formiddagen til sen aften, så jeg håber jeg kan nå at skive lidt på bloggen inden de lukker ned.

Lørdag den 1. august 2009

Dagens bedste nyhed:
Besked fra DK:  Pernille er optaget
på pædagogseminariet fra 1. september 2009.


Op kl. 7.15 og gøre os klar til at køre endnu længere ud på landet, skulle besøge en kirke i et meget fattigt område, et område hvor der ikke findes biler, men man kommer frem på cykel, gåben eller en vogn trukket af kvæg eller æsler. Vi kørte på en jordvej, som bestemt ikke er beregnet til biler, der var ikke mere end lige plads ind i mellem. Fremme ved kirken, som kun består af vægge og gulv, der er intet tag, ingen vinduer eller døre, blev vi modtaget som gæster og det betyder at vi ”hvide” bliver sat oppe foran så alle kan se os og der bliver sunget og holdt taler for os. Inden vi får lov til at tage af sted igen skal vi have gaver. Man bliver lidt beklemt ved situationen, da vi ved at de ingen penge har og har ofret meget for at købe gaver til os, men siger vi nej tak, så betyder det at vi ikke mener de gør det godt nok, så vi tager i mod gaverne, der er kanga til pigerne og solsikkeolie til mændene, solsikke olie er meget dyrt herude, så det er fine gaver vi får.
Kører tilbage til gæstehuset, hvor der venter os middagsmad – uhm pandekager – vi spiser slet ikke så ringe herude.
Kl. 16.30 starter Torkild og Teamet igen på dagens undervisning og vi følger igen med og ser hvor mange der igen kommer for at lytte og se. En forrygende oplevelse at se så mange møde op og følge så meget med i hvad der sker på platformen. Aftenens film hedder korset og springkniven, varer i næsten 2 timer, men alle bliver stående/siddende til filmen er slut.
Aftensmad kl. 21.30 og atter på hovedet i seng. Skal være klar til morgenmad kl. 8.00 og derefter endnu et kirkebesøg, hvor alle de omkring liggende kirker holder fælles møde i den samme kirke.
 

Fredag 31. juli 2009

Af sted på ”Crusade” – børnekampagne, Torkild og Teamet var allerede tirsdag taget af sted til et område 30 km uden for Babati og vi fulgte så efter fredag, for at bliver der til søndag eftermiddag. Vejen dertil er rigtig godt, indtil man når forbi Tarangeri Nationale Park, så er det grusvej resten af vejen og det er ikke en såkaldt marguerit rute, det er hvad der minder om en markvej!
Turen varede ca. 4½ time og støvet hænger tyk i luften hele tiden, lige så snart der kommer modkørende. Da byen ligger langt ude på landet er faciliteterne også derefter, der er ikke ”træk og slip” og baderummet er bare et rum med en dør, ingen bruser, ingen vand og skal det være varmt vand, skal det varmes over gas eller bål. Der var dog lidt luksus – der var strøm!Vi fik et værelse med 2 senge og lånte så 2 madrasser og så var vi indkvarteret. Vinduerne havde ikke glas, men gitter og skodder. Døren var nu heller ikke i vatter, og el installationerne var heller ikke helt efter dansk lovgivning, men det virker og det er dét som tæller herude.
Vi tog med teamet over for at stille op til eftermiddagens og aftenens arrangement. Det er en stor platform og skærm til visning af film. Teamet sætter så højttalere og mikrofoner op, så alle de der kommer, kan høre. Hver dag bliver der undervist i et lille stykke af biblen og det bliver gjort på børnenes præmisser, Torkild har bla en dukke som er vældig populær og bare børnene ser den, jubler de.
55% af befolkningen i denne lille by er muslimer, men selv de møder op og lytter med. Efter undervisningen er der en kop kaffe bag traileren til teamet og os, klokken er også blevet 18.30 og det gør godt med en kop kaffe og lidt hjemmebagt kage. Vi går så tilbage til vores værelse, for at tage varmt tøj på, lige så snart solen forsvinder, bliver der koldt. Vi smutter tilbage til pladsen og gør klar til at se aftenens film. Hver aften vises også en eller 2 film. Vi så bla en film om aids, der handler om hvordan det smitter og hvordan man undgår at blive smittet, man kan høre på tilskuerne at de lytter efter, for der kommer hele tiden udbrud og klapsalver.
Så snart filmen er færdig omkring kl 21.00, pakkes der sammen og alle tager tilbage til gæstehuset, hvor vi er indkvarteret og der spises aftensmad kl. 21.30.
Der efter er det på hovedet i seng og være klar til morgenmad kl. 8.00.

Torsdag den 30. juli 2009

I dag har været FRI dag   Vi har sovet længe, spist sent morgenmad, vasket tøj, skrevet blog, som hernede kræver tid.
Tog sidst på formiddagen ind på maasai markedet i Arusha, hvor der blev købt lidt souvenir og "pruttet" om prisen..... uhhhh det er godt vi har Tabitha til at tale swahili, så løber de ikke om hjørner med os. 
Leo og jeg gik en tur ind til et stort supermarked i eftermiddags, der kan man købe stort set alt, også europæiske varer, det er bare et dyrt sted at handle ind, så vi købte kun et par små ting.
Aftensmad sammen med Lyn fra Australien, Lea og Pray samt Tabitha.
Derefter var der hygge med kage og film, en rigtig god dag, hvor især Morten fik hvilet ”ørene”.

Onsdag den 29. juli 2009

Dag 3 på safari, stod op kl. 7.30, spiste morgen mad kl. 8.00, med ristet brød, syltetøj, peanutbutter, æg, tynde pandekager og frisk frugt.Så gik turen til Lake Manyara, en lille park i forhold til de 2 andre vi allerede har besøgt, men med mere skov og mere grøn, da der stadig er vand i området. Søen er dog ”skrumpet” meget ind og det var kun ude i det fjerne vi kunne se alle flamingoerne, de stod som en lang lyserød streg mod horisonten.
Vi kom MEGET tæt på elefanterne og girafferne gik foran os på vejen og havde bestemt ikke travlt med at komme væk. Der var mange aber og impalaer, så en rigtig flot flok impalaer med en han og alle hans hunner, samt nogle små ”baby” impalaer.
Ved flodheste søen var flodhestene oppe af vandet, måske fordi det endnu ikke var så varmt. Midt i den store flok af flodheste så vi en ”baby” flodhest der kun var en uge gammel, som Pernille udtrykte: Nej hvor er den cute (sød).
Spiste frokost med udsigt over søen, det vil sige det vi nu kunne se af søen, der var ikke meget vand tilbage. Frokosten bestod af næsten det samme som i går, tror det er standard madpakker, Leo fik i hvert fald stort set samme indhold for 6½ år siden.
Efter frokost kl. 13.30 var det tid til at vende hjem igen, vi var også ved at være mættet med indtryk, så det passede os alle fint at det var ved at være slut.
Var forbi et par souvenir butikker, købte kun lidt, da Tabitha har lovet os at tage med på Masai marked i Arusha, hvor det er langt billigere.

Tirsdag den 28. juli 2009

Dag 2 på safari. Stod op til morgen mad kl. 8.00, der består af frisk frugt, ristet brød, syltetøj penautbutter, æg, juice og kaffe. Kørte kl. 8.30 og så var det af sted til Ngorongoro, Leo havde glædet sig meget til at se krateret igen og håbede på godt vejr, så vi kunne få den fantastiske udsigt at se. Vejret var køligt og det blæste meget, så det var godt at chaufføren havde forberedt os på at tage varmt tøj på. Inden vi nåede til selve krateret kørte vi gennem regnskov, det var så tæt bevokset og frodigt, helt modsat det vi så i Tarengeri som var tørt og helt gult.
En fantastisk tur op af kraterets kant med udsigt ud over regnskoven, det kan ikke beskrives hvor flot det var. På kanten af krateret gjorde vi holdt ved et udsigts punkt og hold da helt fast for en udsigt, man kunne se hele krateret, der er 610 meter ned til bunden og det gav et sug i maven, da vi alle 4 stod der. Der var desværre lidt diset, da det var tidligt om formiddagen, men stadig en udsigt som siger ”spar 2”.
Af sted igen ned af kraterets inder kant, dog er vejen lavet bedre siden Leo var her sidst, så det var stille og roligt ned ad, uden risiko for liv og lemmer ;-)
Ngorongoro bliver brugt af mange Masaier, der driver deres kvæg derned hver morgen for at græsse og så driver dem tilbage igen inden aften. Det første ”vilde” dyr vi så var køer ! og der var mange, lige som så mange andre steder har de bjælder om halsen og man kan høre dem på lang afstand. Ned på bunden af krateret spotter chaufføren med det samme 2 løver, vi zoomer og fotograferer, men da solen står højt kan vi ikke rigtig se hvad det er vi tager billeder af og pludselig kan vi høre chaufføren sige, det er IKKE løver det er 2 geparder og så blev der ellers jublet og kikkerten kom frem, ganske rigtig der lå 2 geparder og solede sig, det var en rigtig god start på safarien, så var der kun næsehornet tilbage vi gerne ville se.
Vi så en han løve med sit bytte, hvor sjakalerne lå i tilpas afstand og ventede på han ikke kunne spise mere. Der var kæmpe flokke af gnuer og zebraer, som går sammen, da de udnytter hinanden stærke sider. Der var masser af flodheste, men de lå under vand, da de ikke kan tåle solen og kun kommer op om natten for at spise.
Ved flodheste søen spiste vi vores madpakke, den bestod af kylling, æg, sandwich, juice, kage og frugt.Der var vandbøfler i store flokke som på et tidspunkt fik færten af nogle han løver og det var han løverne som måtte trække sig tilbage da vandbøflerne løb frem mod dem med et brøl. Der var aber og vi så en Serval (en stor kat) den stod mindre en 2 meter fra bilen og hvæste af os, tror den mente vi var lige tæt nok på.
Dagens højde punkt ……………….. vi så et næsehorn !!! endda på ca. 50 meters afstand, jamen i skulle have hørt Pernille og Leo, ja taget på bilen kunne ikke lette, da det var åbnet, men der var ingen tvivl om at det var STORT det vi så Vi kørte rundt på hele bunden af krateret, og tror ikke der var et hjørne vi ikke så, kørte først ud igen kl. 17.00 om eftermiddag og lige inden vi begyndte vores opkørsel så jeg den eneste elefant vi fik øje på.
De elefanter som er i krateret er gamle han elefanter og de bruger krateret som pensionist bolig og hvilket sted at slå sig ned på sine gamle dage.
Flot tur op af krateret og kørte til det andet vandrehjem vi skulle overnatte på, et hyggeligt sted og i bedre stand end det første. Aftensmad kl. 19.00, som bestod af suppe, gryderet, ris, pasta, kartoffelmos og frisk frugt. Gik til køjs engang efter kl. 21.00.

Mandag den 27. juli 2009

Kl. 8.30 skulle vi mødes med vores chauffør Josef fra JM Tours, møde stedet var det lokale supermarked og han var der til tiden, det med tid kan godt være et vidt begreb her i Afrika !!Så begyndte vores 3 dages safari og vi startede i Tarangeri National Park, vi havde for inden fået at vide det er den national park hvor der er flest elefanter og det fik vi så også at se med egne øjne. Der var MANGE elefanter lige fra de helt gamle med store stødtænder til de små, som løb lige bagefter deres mor. Vi var meget tæt på nogle af elefanterne, så tæt at chaufføren på et tidspunkt mente, at nu var det FOR tæt på og så kørte vi lidt på afstand. Der er i parken også mange Baobab træer, det er træet som vender på hovedet, da dets krone minder om rødder og der ikke er blade på, der kan dog godt være lidt blade på nogle, men det er et højst besynderligt træ. Et af baobab træerne var så stort og hult at vi kunne stå inden i det !Vi så zebraer, gnuer, giraffer, jordegern, vandbøfler, løver, aber, impalaer, strudse og en del fugle.Det var en store natur oplevelse at køre rundt i parken blandt alle de vilde dyr, taget på vores jeep blev hævet, så vi kunne stå op og se ud, man følte virkelig at man stod midt i det hele. Vi var utrolig fascineret af vores chauffør, som for øvrigt var moderne Maasai, hvilket betyder han kun har en kone! Han kunne se dyrene langt tid før end vi overhovedet opdagede at der var nogen. Især løverne, de faldt i et med naturen, men når han pegede dem ud for os, kunne vi godt se at der var nogen, og det var rigtig godt at Morten havde sin kikkert med så blev de rigtig tydelige.
Efter en lang dag i Tarengeri National park var det tid til at finde vores overnatningssted, et lille vandrehjem og vi var de eneste som overnattede der, så der var ro og fred.
Maden var fin, vi fik græskarsuppe, gryderet, ris, pasta, indbagt banan og kaffe.
Efter aftensmad (kl. 19.30) gik vi på hovedet i seng, vi var SÅ trætte efter alle oplevelserne og den friske luft.

Søndag den 26. juli 2009

Tidligt op kl. 7.30, Mirjam og Per (Tabitha & Torkilds datter samt svigersøn) ville hente os kl. 9.00. Vi skulle besøge Arusha Vinyard en international kirke på tværs af kirkesamfund. Det er nu ikke en kirke, det er en restaurant de låner men det virker efter hensigten. "Kirken" var flot pyntet op, da der om lørdagen havde været bryllup i restauranten. Det var for øvrigt også det sted vi blev sat af med vores shuttle bus i tirsdags!
Efter kirke hjem til bøffelsteg, kartofler, brun sovs og lækker salat med alt godt fra haven samt budding til dessert..... uhm...
Mirjam og Pers 2 store piger ville gerne spille spil, så Pernille og jeg tog et par omgange med dem, mens Morten hvilede sig, det er lidt hård ved ham ind i mellem, så det er godt han lige får nogle "pauser". 

Ellers er der blevet vasket tøj og så skal der pakkes kuffert til de næste 3 dage. Mandag, tirsdag og onsdag tager vi på safari........ og det glæder vi os til !!

Lørdag den 25. juli 2009

Stod op til solskin og skulle med en chauffør op ad bjerget med en sække majs. Vi var med for at se udsigten og hvordan de fattige bor. Selv om de stort set ikke ejer noget, bliver der altid serveret kaffe, kakao eller lign. Heldigvis kunne chaufføren lidt engelsk og vi fik oversat det meste af samtalen.
Når vi sad i stuen, kunne vi inde ved siden af høre de små kyllinger pippe - det hele er samlet under samme tag i en lerklinet hytte.
Vejen der op og ned er så fyldt med huller, at vi talte om at min far bestemt ikke har noget at brokke sig over, når hans grusvej (hernede ville det være en motorvej) har et par små huller.
Over middag kom der en kvinde med sit lille barn forbi hvor vi bor, hun solgte hjemmelavede flettede kurve, de var rigtig flotte og vi har selvfølgelig købt et par stykker til at tage med hjem.
Kl. 14.00 kørte vi ud til "kærlighedshjemmet", det er et hus som Tabitha og Torkild har fået bygget og når det bliver endelig godkendt af myndighederne, skal det bruges til forældreløse børn. Lige nu bor der 2 drenge og havde de ikke "kærlighedshjemmet" havde de intet hjem !! Stedet passes af Rosabella og hendes mand, han er en rigtig gør det selv mand, han har formået at få en have ud af den tørre jord og alt både inde og ude er meget velholdt. Så vi krydser fingre for at der snart kan flytte flere børn ind.
Efter "kærlighedshejemmet" kørte vi forbi et påbegyndt murstenshus. Huset har tilhørt Neemas fasters søster, men hun er pludselig død. Neema + familie bor jo til leje på 12 kvm og hvis det er muligt (med Tabithas & Torkilds hjælp) vil hun meget gerne overtage huset. Så endnu en opgave er sat i gang. Da Neema og hendes familie er meget hård ramt pga høsten har fejlet, har vi besluttet i samråd med Bente og Tage at give dem 2 sækker majs, så har de i hvert fald mad til de næste 3 måneder.
Lørdag aften var der hygge aften sammen med Tabitha og Torkild, vi skulle se film og spise "guf", men det blev så kun til "guf" og kaffe, da vi for anden gang herude mistede strømmen. Den var væk i et par timer og kom først igen da vi skulle i seng - sådan er det bare i Afrika.

Fredag den 24. juli 2009

Det startede med gråvejr, men sådan er det tit hernede, gråvejr om morgenen og solskin op af dagen. Vi skulle i dag ud og se det stykke jord som Tabitha & Torkild har købt sammen med en Australsk kvinde. Jorden ligger lidt uden for Arusha og skal bruges til endnu en skole, hvor de ca. 100 børn i slumkvarteret skal gå i skole. Det slider meget på kirken at den også skal rumme 100 børn, samt at der omkring kirken ikke er områder hvor børnene kan lege og røre sig.

Alle 100 børn var med ude og se det stykke jord, de var blevet transporteret derud i bus og for mange af børnene var det første gang de kørte i sådan en, så det i sig selv var jo en kæmpe oplevelse.

 Her efter var vi inviteret ud til ”vores” sponsor børn Daniel og Lilian, det har vi alle set meget frem til og glædede os helt vildt. Vi skulle spise middags mad hos dem og til Mortens store glæde var der igen ”chips”, ellers består maden af ris, gullasch, kylling og frugt. Maden smager rigtig godt og de bliver så glade når vi tager mere end en portion.

Vi havde selvfølgelig gaver med til alle børnene, der er 4 i alt, da Daniel og Lilian også har to store søskende, det vil sige den ene er kun en stedsøster, men hendes forældre kan ikke tage sig af hende.

De er så taknemlige for deres gaver og vi gik udenfor for at lære dem at spille petanque og så blæste vi sæbebobler til store fornøjelse for alle. Daniels storebror Samuel var hurtig til at lære spillet, det var Morten som var ”lærer” og det fungerede rigtig fint. Lilian fik en lille dukke af os og den gav hun ikke slip i den tid vi var der.

Der var en stor oplevelse at være på besøg i deres hjem og man bliver mødt med en taknemlighed og varme, så man er ikke i tvivl om at de er glade for det vi gør for dem og deres børn.

 Næste punkt var et besøg hos Bente og Tages sponsorbarn (Leos søster og svoger) Neema bor hos sin faster, da hendes far er død og moderen ikke magter at passe hende. De bor meget fattigt og stemning hos dem var ikke så god. Fasterens mand er landmand og høsten har fejlet, så de ikke har mad, og da den eneste indtægt så er hendes løn, er det meget svært for dem at få tingene til at hænge sammen. De bor på 12 kvm og der skal de være 5, så der er ikke meget plads at gøre godt med.

Bente og Tage havde også købt en gave til Neema og der var ingen tvivl om at hun blev meget glad. Neema gav sig straks i gang med at male i sin nye malebog, og var dybt koncentreret. Men selv om de ingenting har, så bliver man altid budt på kaffe, varm mælk og sukker, alle er utrolig gæstfrie.

Tilbage hos Tabitha og Torkild hvor der om aftenen var ”dømt” fredags hygge med film, chokolade og ”guf”, en super hyggelig afslutning på en oplevelses rig dag.

Torsdag den 23. juli 2009

I dag gjaldt det skole besøg, den skole hvor "vores" hjertebørn Daniel & Lillian (samt Bente og Tages Neema) går i skole og vi blev mødt med et smil og de små børn i beginners sang for os.
Det var rigtig dejligt at se alle 3 børn sidde i hver deres klasse og se så glade og tilfredse ud - dog lidt beklemt ved at vi stod der og kiggede på dem, men Lillan den mindste af "vores" børn, kom dog hen til mig og hold mig i hånden.
Hver gang vi træder ind i en klasse, skal vi op foran og præsenterer os selv, så mit skole engelsk bliver støvet af ;-)
Vi var forøvrigt på egen hånd i dag. Lånte en jeep samt en chauffør af Tabitha og Torkild. 
Ude på skolen var de forberedt på at vi kom, og vi blev vist rundt af forstanderen. Så også deres bibliotek, køkken, legeplads samt "The Chapel" hvor Tabitha underviser.
En super god formiddag og vi glæder os endnu mere til at skal hjem til "vores" børn på privat besøg - mon ikke de så er knap så generte?

I aften er vi inviteret ud til Jane & Kajs (min onkel og tante) hjertebarn. Han hedder David og går på privat skole inde i Arusha. Der er for langt ud til den anden skole med bus, så Tabitha arbejder sammen med andre skoler inde i byen, og alle de børn som har en lang vej med bussen, kommer på disse.
Kl. 19.00 var vi inviteret ud til David og hans familie og hvilken aften. Fik rigtig afrikansk mad og selv Morten spiste til den store guld medalje. Der var "chips" som vi så blev lavet over bål ude i haven, det er det samme som pomfritter i DK. Så var der ris med "noget" i, kylling, gryderet og frisk frugt.
Davids forældre Joyce og Phillipo har en "købmandsbutik" på grunden, som Joyce står for. Phillipo arbejder hos Tabitha og Torkild, så ham ser vi hver dag med et stort smil :-) Aftenens højdepunkt var da de fik gaverne fra Kaj og Jane, de blev alle SÅ glade og da jeg ville tage et billed af dem alle 4, skulle alle gaverne med - de var meget taknemmelige og selv David smilte hele tiden. Han gav mig et knus da vi tog hjem, og det er ellers ikke noget afrikanerne gør, så ingen tvivl om at han var meget glad.

Onsdag den 22. juli 2009

Sov længe i dag og ventede med morgenmad til kl. 9.00, alle har sovet godt, dog var der lige lidt "larm" kl. 05.00, da begyndte de 5 moskeer at bede i de hersens højttalere !! !! Men det var bare om på den anden side og så sove videre.
Vi har besøgt slumkvarteret i dag og den nybyggede kirke som også bliver brugt af 100 skolebørn, tænk at 100 børn kan sidde så stille og lytte efter !! Det kunne børnene i DK godt lære lidt af ! Alle børn har ens skoleuniformer, så er der nemlig ingen forskel og alle er lige. Vi blev kaldt op foran og skulle kort fortælle hvem vi er og hvad vi lave. Der blev klappet da Pernille fortalte hun ville være pædagog. Mens vi var på skolen skulle eleverne have deres frokost, den bestod af sød majsvælling, som vi hjalp med at dele ud. Derefter var der kaffe og hjemmebagt kage hos præsten og hans kone. Kagerne mindede meget om vores klejner, bortset fra at de ikke ar "vredet".
I øvrigt er Pernille ret eftertragtet hernede, der er altid nogle unge mænd der tager kontakt til hende og vender sig om og kigger.
Morten faldt i snak med en dame fra Australien, så meget at han pludselig også begyndte at fortælle vittigheder på engelsk og hun forstod dem skam godt.
Den australske kvinde deler vi for øvrigt køkken og stue med, da hun skal bo 3 måneder hos Tabitha og Torkild.
Vi deler også køkken og stue med 2 unge nygifte, pigen er fra København og hun har giftet sig med en afrikaner. De skulle oprindelig ikke have boet her, men af årsager jeg ikke lige vil skrive om, er de også blevet indkvarteret. Så lige nu deler Pernille og jeg værelse i gæstehuset, sammen med de andre. Leo og Morten har så et værelse ovre hos Tabitha og Torkild, det fungere fint og alle er søde og rare, samt lette at tale med.
Resten af dagen i dag står på hygge og afslapning. Vejret er meget DK agtig, vi har endnu ikke set solen og har måtte tage vores trøjer på. På denne årstid skifter vejret meget fra den ene dag til den anden - og sådan er det bare.

Tirsdag den 21. juli 2009

Vi landede i 14 graders varme og lidt støvregn, så det var på med fleecetrøjer, efter alle visa og pas visninger. Det forløb heldigvis uden nogen problemer, der skulle bare skrives nogle ekstra små sedler og dem er vi så kommet til at lære rigtig godt at kende, for inden vi nåede Arusha, havde vi skrevet den samme "smøre" 3 gang + de 2 gang jeg havde gjort hjemmefra også, så hverken Kenya eller Tanzanai kan være i tvivl om at vi er der !
I Nairobi lufthavn, efter vi havde fået vores bagage (som de for øvrigt ikke ville se) fandt vi frem til vores buschauffør og det er jo ingen sag, for hvem andre hedder Laila & Leo ;-) han stod med et stort skilt med vores navne på, så det var nemt. 
Vores bagage blev smidt på taget og det medbragte smør løb ingen vegne og er nu landet sikkert i Tabithas fryser.
Turen i bus bliver en oplevelse helt for sig selv, aldrig er vi da blevet rystet SÅ meget sammen, ingen af os havde spændinger nogen steder, da vi efter 6 time langt om længe nåede til Arusha. Men det er selvfølgelig en oplevelse og vi fik Afrika ind under huden bogstaveligt talt - fo vi var bare støvede!! Så mange massaier langs vejen og Pernille så 3 zebraer. Der var også gazeller, løse hunde, kvæg, får og geder. Det blev varmt at sidde i bussen for pludselig skinnede solen fra en skyfri himmel, og det var godt vi havde taget ekstra vand med.
Blev hentet af Tabitha ved bussens "dropoff" og kom hjem til varm mad lavet af bøffel kød..... mums....det er nu ikke så ringe endda, selv Morten var begejstret !
Sengen kalder tidligt i aften. Pernille og Morten er gået til ro og Leo og jeg smutter lige over til en kop kaffe hos Tabitha og Torkild, inden vi også finder vores seng......... for vi er godt brugte :-)

Mandag den 20. juli 2009

Så blev det langt om længe tid til at tage på vores planlagte ferie.

Kørte hjemmefra kl. 13.45, ville være i god tid og sikker på ikke at komme for sent. Tjekkede ind i Billund som de første og alle 6 kufferter klarede vægt grænsen på de 23 kilo pr. stk. (Blev alle mærket som "Heavy")

Turen fra Billund til Amsterdam gik rigtig godt, det var overskyet, men det betyder jo ikke noget, for oven over skyerne skinner solen jo og det ser så flot ud med alle de hvide "vattotter". Landede i Amsterdam til tiden og gaten til Nairobi åbnede en time efter vi var landet, så det var med at have det lange ben foran, for det er jo ikke sådan at man placerer ankomst og afgang lige ved siden af hinanden, nej det tog os ½ time at når fra den ene til den anden.

Det noget større fly til Nairobi, lettede med kun 10 minutters forsinkelse og begge børn synes det var "fedt" at flyve om natten. Der er nemlig fri adgang til film og spil al den tid man er ombord. Hvert fly sæde har sin egen skærm og fjernbetjening. Mortens sov stort set ikke hele natten, men der var godt nok også meget uro, børn der græd, afrikanere der talte højtlydt og længe med hinanden og folk der hele tiden skulle frem og tilbage til toilettet eller hente vand. Flyet lande uden problemer til tiden og nu var vi i Afrika