Tanzania / Blog Tanzania 2011

Blog Tanzania 2011

3 ugers blog fra vores ophold i Arusha Tanzania. 

Vi har igen besøgt Tabitha og Torkild Jensen.
Læs mere om deres arbejde her. www.mission-tanzania.dk

Denne gang havde vi Bente og Tage med (Leo´s søster og svoger)

Fredag den 11. februar 2011

Store pakke dag! Sidste dag i Afrika. Oppe kl. 7.00, der er strøm, så Laila skynder sig at tænde computeren for at opdaterer hjemmeside, men hun når ikke længere end til at tjekke mail, så går strømmen igen. Torkild fortæller af der kun har været strøm få timer i nat, så selv hans batterier er flade og det er nødvendig at tænde generatoren. Så Laila skriver det sidste og suser over til Tabitha for at ligge de sidste billeder ud på bloggen. Mens Bente og Tage pakker deres kufferter, Leo starter også lige så småt, med at får styr på alle vores ting, imens Laila får skrevet en hilsen i Tabithas store gæstebog.
Resten af dagen er en lang hygge dag, hvor frokosten tager ekstra lang tid og der bliver snakket om vores 3 uger og om hvor hurtig tiden er gået. Efter frokost pakker Laila og Leo det sidste, og vi er alle ved at være klar til at tage af sted. Laila tager et hvil i gæstehuset, mens Tage, Bente og Leo går en tur op til asfalt vejen og kigger indenfor i en nybygget butik.
Når også lige at hjælpe Tabitha med at vaske vores sengetøj og håndklæder, tøjet er jo tørt inden man næsten har fået det hængt på snoren, temperaturen når denne fredag op på 33 grader i skyggen! 
Aftensmad kl. 18.00….uhm….frikadeller, brun sovs og kartofler, vi er bare blevet forkælet med god dansk mad mens vi har været her. Her efter er det over og i det varme tøj, har jo hørt at der er frost i DK, så det nytter vist ikke noget at komme hjem i sandaler og korte bukser. Pyh det er varmt med cowboybukser, sko og strømper, men det gavner os når vi om mange timer lander i Danmark.
Får taget vedmodigt afsked med Tabitha og Torkild, men det er ikke et farvel, det er et på gensyn, for Laila og Leo ved de kommer tilbage på et tidspunkt. Torkild kører os til Kilimanjaro lufthavn, hjælper med at få læsset bagagen af og vi får givet de sidste kram og hilsner. Torkild kan lige nå tilbage til Tabitha til aftenskaffe.
Der er mange som skal med flyet og det tager ret lang tid at komme ind til tjek ind og vi står jo lige som i varmt tøj og sveder, men vi kommer igennem uden problemer, ingen vil kigge i hverken kufferter eller håndbagage – dejligt.
Vi letter fra Kilimanjaro omkring kl. 22.35 og skal mellemlande i Dar Es Salaam, før vi har kurs mod DK.
Desværre bliver Tage syg efter vi har fået aftensmad på flyet, så efter midnat og frem til vi står i Danmark kæmper han en brav kamp, mod kvalme, feber, opkast og diarre. Så er der lang vej hjem, når man har det dårligt. Turen gå ellers rigtig godt, vi ankommer til Amsterdam omkring kl. 7.40 og har 2 timer til flyet mod Billund tager os det sidste stykke.
Bliver modtaget af familien i Billund og Laila og Leo hjælper Bente med bagagen, så Tage er fri for at bruge kræfter på det. Heldigvis får vi al bagagen på en gang og vi kan gå gennem tolden uden at bliver stoppet, så er det bare ud til en varm velkomst – dejligt at se familien igen…….men det er KOLDT.

Torsdag den 10. februar 2011

Herligt, der er strøm og vi kan selv koge vand til kaffen og Laila får skrevet lidt til hjemmesiden, men man skal aldrig tro noget varer evigt, så inden kl. 9.00 er strømmen væk igen, det er nok en af de ting som er sværest ikke at lade sig irriterer over, men vi kan hverken gør fra eller til og må bare lære at sådan er det!
Mirjam kommer for at tage os med til et sted hvor de fremstiller perler og smykker af gamle flasker. Medarbejderne i Shanga, har alle et handicap og vi er dybt imponeret over de ting de får ud af gamle flasker og rester fra aluminiums vinduer. http://www.shanga.org/shanga.php
Efter perle ”fabrikken” tager vi ned i stormagasinet, hvor Mirjam skal handle lidt ind og Bente og Tage får købt endnu et par souvenirs. Leo og Laila finder lidt sjove Orios (kiks) som man ikke kan købe i DK, mon ikke Pernille og Morten vil glæde sig til at smage? 
Derefter finder vi et lille hyggeligt sted, hvor de laver friskpresset juice og små snacks med avokado creme, vi nyder de sidste timer i TZ. 
Tilbage hos Tabitha hvor frokosten venter og Mirjam spiser sammen med os, snakken går livligt, det er hyggeligt at sidde ovre hos Tabitha og Torkild. Tage købte en engelsk avis inde i byen, som han vil tage med over i haven og læse i ro og fred, han kommer grinende tilbage til gæstehuset og siger det er første gang han har købt en avis hvor kryds og tværsén ER gættet, altså har han givet fuld pris for en brugt avis ;-)  ja det er Afrika i en nøddeskal, du kan ikke regne med noget som helst.
Efter frokost er der afslapning i gæstehuset for kl. 16.00 skal vi besøge Kalle og Susannes hjertebarn Elgiva. Det var rigtig godt at vi kom ud til den familie, de bor på 2 værelser a´ 9 kvm, har ”toilet og bad” ude i gården. Køkkenet er også et skur udenfor og de har ingenting. Moderen var så nervøs over at vi skulle komme, da hun er lidt flov over at vise sit hjem frem, vi får hende heldigvis til at slappe af og får en god tid sammen med hele familien. Elgiva blive SÅ glad for sin gave, og sad bare og smilede over hele hovedet. Lillesøsteren er mest glad for de 2 slikkepinde der var med i hendes gave, men inde vi tager hjem, sidder hun og farver med sine nye farver.
Så er det direkte ud til Mirjam, Per, Rebekka og Sarah til grillaften. Der er tændt op i grillen og Mirjam er ved at gøre det sidste mad klar. Vi går over i Pers værksted og får en lille rundvisning og han fortæller om hans projekt med vindmøllerne, han har fundet et meget simpel system, som virker perfekt her ude. Per er mere end bare handy mand, der er også lidt ”Ole opfinder” over ham, men det er bestemt også en fordel her ude.
Tilbage på terrassen hvor maden venter, det er helt uvirkeligt at sidde under den afrikanske aften himmel og vide at det er sidste aften af vores 3 ugers fantastiske tur. Vi har en rigtig dejlig aften og får taget afsked med Mirjam og Per samt deres 2 børn.
Kører ”hjem” for stadig at se der ingen strøm er, så hjemmesiden må vente – desværre!
Sidder lidt i gæstehuset og snakker, men er trætte, vi har fået så mange indtryk og så meget frisk luft, at vi hurtig bliver ”flade”.

Onsdag den 9. februar 2011

Onsdag blev en rolig dag, vågnede op til endnu en dag uden strøm, må hele tiden over til Tabitha for at få kogt vand og for at få strøm på den bærbar, samt låne internettet. Hoved huset kører på inverter og batterier og har derfor strøm.
Kl. 9.30 kører vi med Tabitha og Hilary ud til børnehaven/kirken i slumkvarteret, der er lige nu 98 børn og i dag var der 4 syge, så der var ”kun” 94 børn i skole. Det er stadig lige fascinerende at så mange børn på et sted, kan sidde så roligt og være så stille.
På vejen der ud havde vi købt slikkepinde og vi deler alle 4 ”pippi” (slik) ud til børnene. De skynder sig at få papiret af og det er noget af et syn at se 94 børn med hver deres slikkepind. Derefter er det majsvælling tid, og igen får vi lov til at være med til at dele en kop fuld ud til hvert enkelt barn. Majs vælling mætter godt og er et fast måltid hver dag kl. 10.00. De små børn gå i skole fra kl. 8 – 11.30, så kommer de lidt større børn og er der fra kl. 11.30 – 14.30.
Så snart de sidste børn er taget hjem, bliver skolestuen (kirken) forvandlet til systue, kirken har en del gamle træde symaskiner og om eftermiddagen, kommer der aids ramte kvinder og syr blandt andet skole uniformer. Man må sige at kirken bliver udnyttet til det yderste.
Efter kirken går vi videre til et nærliggende børnehjem som kirken står for, den har lige nu 8 børn i alle aldre og fælles for alle disse børn, er at de enten har mistet den eller begge forældre til aids. Alle børn er testet og heldigvis er ingen af dem positive – de er heldige!
På vejen hjem kører vi forbi indkøbscenteret (Shoprite) og køber det allersidste til at tage med hjem, vi er jo nødt til at købe noget at komme i de tomme kufferter, efter vi tømte dem for det mad og lignende som Tabitha og Mirjam havde bestilt  Eftermiddagen er total afslapning, men det trænger vi også til oven på gårsdagens oplevelser.
Kl. 18.00 skulle vi være hos Filipo og hans familie, det er Kaj og Janes sponsor barn David der bor der. Det er en helt igennem vidunderlig familie og siden vi har været der sidst er der kommet en lille ny pige – Patricia, hun er 7 måneder gammel og de har fået bygget en vinkel på huset, så de nu har en stor stue/spisestue og køkken inde i huset. Vi får alt hvad hjertet kan begære, stegte ris, chips, kylling, en slags gule ærter, gryderet, madpandekage og frisk frugt.
Efter maden bliver der pakket gaver op og Jane har givet dem et spil kort og nogle terninger, det kender de ikke, så Leo og jeg prøver at lære dem et par simple spil og Careen er rigtig lærenem og god til engelsk, så vi hygger os gevaldigt.
Da vi kommer tilbage til gæstehuse er der kommet strøm, og der skal pumpes vand i vores vandtank, den var næsten tom, og vi måtte ikke gå i bad før der kom strøm, så Bente og Tage tager bad inden senge tid, Leo og jeg venter til i morgen tidligt og vi får alle 4 varmt vand……DEJLIGT

Tirsdag den 8. februar 2011

Op kl. 6.15, i et varmt bad, pakke bilen senest kl. 6.45 og derefter over og spise morgenmad, cornflakes, ristet brød, æg og pandekager, vi bliver godt nok mætte. Dejligt når vi skal ud på 50 km grusvej. Torkild er inviteret ud til denne kirke som ligger i Great Rift Vally og det er en fantastisk tur vi begiver os ud på. Hvilket landskab, bjerge og Ngorongoro´s krater kanter der omslutter kløften og ude i det fjerne kan vi se Eyasi søen, hvor der står mange palmetræer. Vi kommer til byen Mangóla hvor den første kirke ligger, bliver modtaget af præsten og får en rundvisning i byen, det er varmt, vi er kommet ned i højden i forhold til Arusha og det gør at temperaturen stiger med adskillige grader, vil tro vi runder de 40 grader i skyggen, så vi blege dansker sveder meget og det er dejligt at nå tilbage i skyggen, hvor vi finder kaffe og en kiks frem, bliver også tilbudt en kold sodavand og det varer ikke længe før vi er klar til nye oplevelser.
Kirken i Mangóla har nogle ”udposter” ude midt i ingenting og vi skal besøg 2 af disse kirker. Torkild bliver inviteret, fordi præsterne gerne vil have Torkild og Teamet ud på børnekampagne/crusade og efter at vi har været der, er Torkild slet ikke i tvivl om at han må ud i det område også. Vi kører på jord veje, gennem udtørrede flodlejer, over stok og sten. Der bor mange fattige i Great Rift Vally og vi ser de mest faldefærdige lerhytter med palmeblade tag, kommer der regn bliver alt vådt og blæser det op, så vil hytterne vælte omkuld, men til trods for at de bor så ringe og fattigt, så bliver vi mødt med smil og børnene står og vinker til os, nu er det så heller ikke så tit der kommer så mange hvide mennesker på engang i dette område, så det i sig selv er en oplevelse for dem.
Naturen omkring husene er en skærende kontrast, der er så flot, og det skifter hele tiden, fra baobab og paraply træer, til store kaktuser og det er så langt øjet rækker.Vi når ud til en lille kirke og bliver mødt af 7 unge mænd, der alle er jægere og kommer fra en stamme, der bor i udgravningerne i jorden, med tage af blade, de lever kun af rødder og det som de skyder med bue og pil, disse 7 unge jægere er dog så civiliseret at de har tøj på kroppen, var vi kommet lidt længere ind i bushen, ville vi have mødt dem kun med et skind stykke foran og bagpå. Kun en af de 7 mænd kan swahili, resten kan kun stamme sprog. Vi får forklaret at vi gerne vil have et billede af dem og betaler 10000 shilling (40 Kr.), så må vi tage alle de billeder vi vil  Vi får også lov til at røre og holde deres våben, deres pile er sylespidse og nogle af dem er også giftige, så det dyr der bliver ramt er død på stedet.Kirken er også her kun en lerklinet hytte og med tag af palmeblade, bænke uden ryg og eneste musikinstrument er en tromme.
Præsten i denne kirke er meget glad for at vi har taget turen helt ud til dem, og der bliver takket mange gange. Det er virkelig stort at få hvide på besøg. Så skal vi tilbage af den støvede ”vej”, op og ned over sten og sand. Sidste kirke ligger på vejen tilbage på vores hjem tur og er endnu mindre end den vi lige er kommet fra. Men selvom de ingenting har, er der pyntet op med farvestrålende flag og flotte stykker stof, der dækker prædikestolen og nogle er hængt op på væggen. Efter der er taget flere billeder siger vi tak for denne gang og begiver os hjem ad.
Det første vi gør, er at finde et sted hvor der er skygge og vi kan spise vores middagsmad i næsten fred og ro for uanset hvor ubeboet man synes der ser ud, så kommer der tit en Maasai forbi, denne gang er det en vild hund og vi forbarmer os over den og giver den et pølsehorn, den var dog mest interesseret i pølsen, så vi ved ikke rigtig hvor sulten den egentlig var. Efter vores korte pause pakker vi bilen og kører et par timer før vi når Arusha og hvor Tabitha venter med kartofler og bøf med løg. Vi når dog lige at få et bad inden vi sætter os til bords, for vi er støvet helt ind i underbukserne ;-)
Strøm er der ingenting af og rygtet siger af de vil til at lukke for strømmen 5 dage om ugen, så det er ind i mellem ret svært at holde bloggen opdateret. Det er med at være hurtig, når der er hul igennem.

Mandag den 7. februar 2011

Op kl. 07.00, morgenmad i gæstehuset, pakke kuffert, skrive blog, hvilket kan kræve sin ”mand”, da strømmen igen pludselig uden varsel forsvinder, man ved aldrig hvor længe der er strøm og hvornår det så kommer igen.
Vi havde heldigvis nået at koge vand, så der blev både til kaffe og opvasken. Kl. 09.00 kom der en kvinde forbi med håndlavede flettede kurve, der bliver købet lidt til at tage med hjem.
Kl. 10.00 kommer præsten fra den kirke vi besøgte i går, for at hente de penge vi har givet. Vi har også samlet de sidste blyanter, papir, balloner og sæbe sammen, så det får han med hjem til de 4 andre børn. Kl. 14.30 var det så i bilen og ud på landevejen mellem Arusha og Ngorongoro, skulle nå Karatu inden det bliver mørkt. På vejen ser vi masser af Maasaier, zebraer og en del giraffer. Det er så tørt alle steder og alle venter på regn, men det ser desværre ikke ud til rigtig at blive til noget. Drikker eftermiddags kaffe under et træ og Torkild har campingstole og bord med, dugen bliver en Kanga (et stykke stof der bruges til nederdel) og det er vildt hyggeligt at sidde ude midt i den afrikanske natur og nyde kaffe og krydderkage.
Inden mørket falder på når vi til Karatu Lutheran Hostel samme hostel som vi overnattede på under vores safari og de kunne godt kende os igen.
Havde aftensmad med hjemmefra Tabitha, så vi sidder på det ene værelse og spiser små brød med, leverpostej, makrel og æg. Vi har også lært nogle nye ord mens vi har været herude, en myg er ikke bare en myg, nej her er de sorte med hvide striber og kaldes Zebramyg!! og især Laila har stiftet bekendtskab med dem mange gange. Laila er også bidt af et lille dyr, som efterlader giften i bidet og hvis man så klør i det, spreder giften sig og giver en voldsom reaktion, den kaldes for Nairobi fluen, men det er slet ikke en flue, mere en lille myre. Tabitha havde heldigvis noget creme specielt til at dæmpe reaktionen, så det var hurtig ovre igen.
Tidligt i seng, der skulle spises morgenmad kl. 07.00 næste morgen.

Søndag den 6. februar 2011

Nogenlunde tidligt op. Skal på kirkebesøg ude på landet og det er UDE på landet, ca. 20 km uden for Arusha i byen Mwandet. Der er så tør at det næsten ikke er til at forestille sig, de stakkels Maasaier har igen ikke fået vand og deres majs er så indtørrede at de ikke kan sætte kolber. Massaierne har forsøgt at plante nye majs, men kommer der ikke vand lige nu, så bliver de heller ikke til noget.
Vi fornemmer virkelig af der er stor nød blandt de fremmødte i kirken. Kirken er en lille lerklinet bygning, med bliktag og lerklinet gulv. De er ved at bygge en ny og større, men er ikke kommet længere end til at sætte mur op omkring den gamle bygning, så kom tørken og derfor har de ikke haft afgrøder at sælge af og derved ingen penge til at gøre det færdig.
Vi bliver budt hjerteligt velkommen og sidder helt oppe foran, vi forstår selvfølgelig ikke så meget af det der bliver sagt, men kan fornemme en fantastisk stemning og det lyder godt når de synger og de små børn slår på trommer. Efter gudstjenesten bliver vi budt på et stykke brød og en sodavand. Torkild har en snak med præsteparret og de fortæller åbenhjertet om deres situation.
De har 4 børn og passer også søsterens datter Anna. Anna er så dygtig i skolen at hun kan gå på en regeringsskole som ikke er så dyr, men ikke så dyr er for dem lige så mange penge som en ko koster og de har kun EN ko tilbage og har besluttet at sælge den, for at Anna kan få en uddannelse.
Vi tager en lynhurtig beslutning og beslutter at donere Anna de penge som det første skole år koster, så er de fri for at sælge koen og de har mad til den øvrige familie. Hvilken glæde, Anna kan slet ikke forstå at det pludselig er muligt at fortsætte i skolen og takker os med tårer i øjnene. Det var en følelsesladet formiddag og vi tager derfra med en varm og god oplevelse.
Resten af søndagen bliver brugt på at slappe af i haven hos Tabitha og Torkild og der bliver snakket meget om dagens oplevelse og om hvordan det har været for Tabitha og Torkild, den gang de for mange år siden flyttede til Tanzania, de har oplevet mange både sjove og gode ting, men det har også ind imellem været hårdt at står herude blandt mennesker man ikke kender og et system som er så meget anderledes end det vi har der hjemme.
Til aftensmad fik vi chips, æggekage og salat…uhm…..hende Tabitha laver altså god mad. Snakken fortsætter i sofaen over en kop kaffe og derefter går vi i gæstehuset og gør klar til i morgen, at tage med Torkild ud til en kirke nær Ngorongoro, vi skal overnatte en enkelt nat før vi er fremme.

Lørdag den 5. februar 2011

Kunne sove længe i dag, men det er efterhånden svært, når man går i seng kl. 22.00, fordi man er så træt af indtryk. Så vi når tit at drikke kaffe inden kl. 8.00. Kærlighedshjemmet venter i dag, vi skal besøg Jonna & Pers sponsorbarn og glæder os til at se hvordan det er blevet derude, efter der er kommet børn til at bo på hjemme.
Hjemmet styres af Rosabelle og John, som ikke selv har nogen børn. Der bor nu 4 børn hos dem, og vi kunne se at de trives rigtig godt. Det er 2 hold søskende, som bruger hjemmet. Desværre har de fundet ud af at en af drengene har aids, dog ikke i udbrud endnu og han er kommet på medicin, som langt om længe er blevet gratis. Så må vi håbe at de kan holde virussen nede på ham. Hans far er død af aids og moderne er og positiv, hun har stadig 2 store drenge til at bo hjemme og hjælpe sig, og de er så heldigvis endnu ikke smittet.
Vi fik kaffe, bananchips og hjemmebagt på hjemmet, samt afleveret en gave til hver af børnene, de blev især glade for slikket, som herude kaldes ”Pippi” 
Frokost hjemme hos Tabitha og Torkild, under avokado træer og bananpalmer. Efter kaffen, gik vi videre op af ”villavejen” for at se det nye hus som de har fået lavet herude. Der er lavet 5 værelser til alle de frivillige hjælper der kommer fra hele verdenen, og som opholder sig her, mens de arbejder et eller andet sted i Arusha, og det kommer til at give Tabitha og Torkild lidt mere privat liv og det synes vi er rigtig god til dem.
IAS – en organisation som Mirjam arbejder for, har fået lavet en meget flot kontorbygning på grunden også, med kontor og konference rum – rigtig flot! http://www.ias-intl.org/
Aftensmad hos Resti, kvinden der hjælper Tabitha i køkkenet og er med Torkild på crusade, hun bor ca. 20 min gang herfra, men vi tog nu bilen og havde trailer med, da alt drikke vandet kommer fra en boring oppe på bjerget, det er rent vand og behøver ikke at koges. Ved siden af Resi bor endnu en af medarbejderne og de vil så gerne vise os hvordan de bor, George er også med på Crusade og står for regnskabet. De bor alle rigtig godt og det er dejligt at møde dem i deres private hjem.
Hos Resti er der dækket fint op og hendes mad smager helt vidunderligt, vi får Ris, pandekager, stegte bananer, gryderet med stegt lever og gryderet med bønner, kogt kylling og frisk ananas samt banan. Resti er rigtig dygtig til at lave med, så det er en fornøjelse at besøge hende.
Tilbage i gæstehuset, vi har endelig fået strøm, det gik i formiddags inden kl. 9.00 og da havde vi sat en vaskemaskine i gang med tøj, den har så stået i blød hele dagen, mon ikke det er rent når vi om et stykke tid langt om længe er færdig med programmet.
Slapper af i sofaen og om lidt er det ind under dynen og være klar til atter en dag i morgen, hvor vi skal til gudstjeneste i en maasai kirke.

Fredag den 4. februar 2011

Vores oprindelig plan for den sidste uge er ændret en lille smule, da der ind imellem opstår noget vi gerne vi se og i dag har vi fået et børnehjem på programmet.
Men først morgenmad sammen med Bente og Tage i gæstehuset. Så skulle Tage hjælpe Torkild med et hæve/sænk bord på kontoret, den virkede ikke mere, men det viser sig der er muligvis er sprunget en sikring på printpladen, så Bente bliver kaldt over på kontoret for at lodde en anden på, men desværre lykkedes det ikke at få det til at virke, nu skal der vidst forsøges med en ny printplade fra DK, som så kan sendes med nogle gæster herud.
Vi får også vasket lidt tøj, der var en del støvet tøj efter safari turen, Laila får skrevet 3 dage ind i bloggen, så den nu er ret så opdateret. Kl. 10.00 kører Hilary os alle 4 ned på Maasai markedet hvor de sidste souvenirs bliver købt. Der efter skal vi selv gå gennem Arusha og mødes med Mirjam til frokost på The Blue Heron http://www.blue-heron-tanzania.com/, det var en oplevelse selv at finde rundt, desværre kan man ikke gå i fred for gade sælgere og vi bliver tilbudt mange sjove ting, inden vi når frem. Det kan godt virke lidt anstrengende hele tiden at bliver ”passet op” af nogen som vil tjene penge og afrikanerne er meget pågående og vedholdende. Så man er nødt til at være ret ”skrap” og arrogant, det er bare svært når man i DK er vant til at et nej betyder nej!
The blue Heron er en hyggelig have inde mit i Arusha, hvor man sidder i store sofaer under skyggefulde træer, vi får den lækreste pastasalat og nyder vi i dag har knap så travlt. Efter frokost er det videre ud til en lille butik hvor der sælges perle arbejde der er lavet af Maasaier, pengene går til maasai kvinderne. Det er virkelig nogle flotte ting de kvinder formår at lave med ståltråd og perle. Det hedder Wild Hope Artisan Project og man kan på hjemmesiden læse og se mere: http://www.wildhopeinternational.org/what-we-do/artisan-project  
Vi købte selvfølgelig noget med hjem og vil ligge et par billeder i fotoalbummet. 
Så kom det som især Leo og Laila havde glædet sig mest til, vi skulle besøge børnehjemmet Cradle of love http://cradleoflove.com/, et børnehjem med pt 45 børn i alderen 0-3 år. Vi blev guidet rundt af en dansk pige fra Thisted, som varmt fortalte om stedet og hvordan det er at være sådan et sted. Der er børn med alle mulige forskellige baggrunde og hvert barn har sin triste historie.
Nogle har forældre der er for syge til at tage sig af dem, andre er blevet efterladt og fundet af tilfældige, mange har slet ingen forældre. Det sidste barn der lige var kommet ind dagen i forvejen, var kun 1 døgn gammel og var blevet forladt af sin mor, heldigvis havde moderen lagt barnet et sted, hvor hun vidste det ville blive fundet og derved reddet fra døden. Det som ramte os dybt er den søgen efter kontakt disse børn har, vi var ikke mere end lige kommet ind af døren, før der stod små børn med armene i vejret og som gerne ville op og have et kram, det til trods for at vi var vildt fremmede. Så det blev til mange børn på skødet og gråd når de skulle sættes ned igen. Lederen af stedet fortalte at hun netop var ved at bygge en ny tilbygning, som vi også så, der ville blive lavet en lille lejlighed med 3 rum, som kunne rummet et ægtepar.
Så hvis vi var parate kunne vi komme herud om 2 måneder og give en hjælpende hånd, det har sat mange tanker i gang, men nu må vi tilbage til DK og snakke mere om den mulighed vi lige er blevet stillet overfor. Vi er ikke klar om 2 måneder, men rart at vide døren står på klem til Tanzania og at der er mulighed for at arbejde med det vi så gerne vil.
Mirjam kører os tilbage til Tabitha og Torkild, hvor vasketøjet skal ligges sammen og senere kalder Tabitha på os til aftensmad og kaffe. Tage og Laila tager det sidste medicin for maven og de har det begge rigtig godt, så håber vi det holde resten af ferien.

Torsdag den 3. februar 2011

Morgenmad kl. 7.30, ristet brød, syltetøj, jordnøddesmør, kaffe, juice, æg, bananer og mango. Der er ikke den store variation af maden hernede og vi er ved at længes efter Tabithas gode mad. Kører fra hotellet kl. 8.20, det var ellers aftalt at vi kører kl. 8.00, men tid har de kære afrikaner ikke samme forhold til som os europærer, så i dag kom vi af sted til african time.
Tarangeri området er stort og for Leo og Laila ser parken helt anderledes ud end sidst de var her, denne gang er parken grøn og der er mere vand i floden, så oplevelsen denne gang bliver meget anderledes end den forrige og det er jo dejligt. Vi kommer meget tæt på elefanterne, girafferne og især løverne, der ligger 3-4 meter fra bilen. Vi ser vandbukke, gribbe, mange vortesvin, bavianer, dik dik, zebra, fugle i flotte farver, pølse træer og baobab træer, samt forskellige hjorte arter.
Spiser frokost med udsigt ud over Tarangeri floden, frokost består altid af: Toastbrød med jordnøddesmør, et æg, et stykke kylling, en juice, en tør kage, en banan, lidt salt og en serviet med 2 tandstikker. Der er varmt, har taget termometer med og den viser 32 grader i skyggen. Så der bliver drukket mange liter vand, så vi har noget at svede ud.
Safarien er ved at være slut og det har været 3 gode og hårde dage. Glæder os til at vende næsen ”hjem” og sove i ”egen” seng igen. Der er et par times køre tur inden vi når Tabitha og Torkild, tror vidst vi alle 4 falder i søvn noget af vejen, men vågner dog op til sandstorm, først tror vi det regner, men det er STØV, der er så tørt i området ude hos maasaierne, de stakkels mennesker, det er ikke let at få noget til at gro uden vand.
Endelig ”hjemme”, får lavet en kop kaffe, spiser en kiks og et stykke chokolade. Så er det ellers i bad en efter en og få vasket støvet ud af alle kroge. Aftensmad over ved Tabitha og Torkild og derefter kaffe i sofaen og en masse snak om dagene og det vi har oplevet, samt en masse andet, vi har altid noget at tale om. Strømmen når så også lige at gå sig en tur, så det er i seng med pandelamper på.

Onsdag den 2. februar 2011

Friske er nok så meget sagt, endnu en ny seng og nye lyde, men vi er klar! Morgenmad kl. 7.30, ristet brød, syltetøj, jordnøddesmør, mangojuice, pandekager og kaffe.Kører kl. 8.00 og er spændte på hvad vi kommer til at opleve i krateret. Første stykke er gennem regnskov og det går op ad, vi ender i 2300 meters højde og står så på kanten af det 250 kvadrat kilometer store krater og med sider der er over 600 meter høje, et fantastisk syn! På vejen ned i krateret møder vi mange maasaier og deres kvæg, de leder deres dyr ned i krateret hver dag for at spise og drikke.
Vi har en helt igennem super dag, ser rigtig mange zebraer og gnuer som lige nu har føl og kalve. Der er hyæner, elefanter, flodheste, vandbøfler, løver, strudse, vortesvin, impalaer, fugle, og sidst men ikke mindst et næsehorn! Spiser frokost ved flodheste søen, hvor vi sidder inde i bilen da fuglene ved, at de der turister har mad, og dykker ned og leger tag selv bord, hvis vi sidder udenfor!
Op turen er af hårnåle veje, men med en kanon udsigt ud over krateret og der bliver tager mange billeder, til at tage med hjem, så turen kan blive husket igen og igen. Kører videre til vores næste overnatning i Mto Wa Mbu hos Marowiwi Green House. Har lige 1½ time før der serveres aftensmad og vi når en kop kaffe, en grovkiks med ost (bragt herud hjemmefra) samt et bad der er meget nødvendig efter en hel dag i åben jeep.
Aftensmaden består igen af grøntsags suppe, gryderet, ris, chips, bananer og vandmelon, det smager godt, vi når lige at blive færdige, før strømme går og vi ender med at sidde med petroleums lampe og snakker lidt, før vi går på værelset og forsøger at få myggenettet til at makke ret!

Tirsdag den 1. februar 2011

Første dag begynder på vores 3 dages safari tur. Skulle gå fra Tabitha og Torkild kl. 8.00, vi fik Olais (Vagtmanden) til at følge os på vej, for han kender en smutvej op til det supermarked, hvor JM tours http://www.jmtours.co.tz/ ville hente os. Kun 5 minutter efter aftalt tid, kom jeepen og vi tog af sted.
Første park var Arusha nationalpark, der havde hverken Leo eller Laila været før, så det var helt nyt det hele. En rigtig god oplevelse, da det er en meget frodig park og man har Mt. Meru på den ene side og Kilimanjaro på den anden side. Vi så mange giraffer, aber, vandbøfler, flamingoer, vortesvin og forskellige flotte fugle.Spiste vores madpakke (som indeholdt stort set det samme som sidst vi var her) ude midt i solen, det var godt nok varmt og Laila fandt sin paraply frem, for skygge er altså nødvendig!
Der er en storslået udsigt oppe fra frokoststedet og man kan lige så langt øjet rækker se alle de forskellige farvede grønne træer og små søer. Kører fra parken om eftermiddagen og har en længere køretur til overnatnings sted i Karatu, som ikke ligger så langt fra Ngorongoro. Det mindre hostel hedder: Karatu Lutheran Hostel http://karatuhotel.com/. Vi besøger et par souvenir butikker på vejen, men de er alt for dyre, så vi venter med at handle mere ind, til vi skal på maasai markedet igen.
Lige før vi når Karatu, råber Leo STOP og vi får jo et helt chok! men Leo har fået øje på en elefant, som står og spiser helt tæt ved vejen og det var en kæmpe han elefant der i ro og mag spiste sin aftensmad, desværre står den inde mellem nogle træer og vi får ikke det bedste billede af det flotte dyr, men vi har fotograferet det ind i hukommelsen som en kæmpe oplevelse.
Fremme ved hotellet ved 19.00 tiden, spiste aftensmad med det samme, grøntsags suppe, gryderet, ris, pasta, banan, vandmelon. Over på værelset hvor vi lige drikker en kop kaffe samen, før vi går hver til sit, tager et bad og går i seng. Skal igen tidligt op i morgen, hvor Ngorongoro venter.

Mandag den 31. januar 2011

I dag er det FRI dag. Der skal vaskes tøj og en tur ind på maasai markedet for at købe souvenir.
Men inden det måtte Tage og Laila en tur ind forbi lægen, de har begge haft en træls nat, med feber og diarre. De er begge fyldt med bakterier og kommer på medicin i 5 dage, godt vi kom af sted for i morgen skal vi på 3 dages safari og det ville være lidt træls når der ikke er et toilet inden for rækkevidde hele tiden.
Ellers er der slappet HELT af, eftermiddags kaffe i Tabitha og Torkild have, Bente og Leo har læst, Tage og Laila har fået sovet. Tage har haft det skidt i dag og lagt i sengen stort set det meste af dagen, må håbe medicinen hjælper hurtig. Der er gættet kryds og tværs og skrevet på bloggen.
I aften kommer Torkild og teamet tilbage fra crusade, de er godt undervejs, men de tager noget længere om at køre turen, da de har en trailer med der vejer 2 tons. Da Torkild ved 18.30 tiden kom hjem var der aftensmad til alle, kartoffelmos og koteletter. Der efter en kop kafe i sofaen og en snak om vores oplevelser på crusade og turen på maasai markedet, der er så mange små boder og alle afrikaner står og rykker i en, for at vi skal ind og se netop deres lille butik.
Tidligt i seng, for de næste 3 dage skal vi på safari.

Søndag den 30. januar 2011

Op til morgenmad kl. 8.00, derefter skulle der pakkes bil, for efter endt gudstjeneste i den lokale kirke, var det tid til den lange tur hjem til Arusha. Gudstjenesten var en oplevelse, det var en rigtig afrikansk gudstjeneste og vi fik musik og prædiken for alle ”pengene”. Vi fik plads hel oppe ved siden af prædike stolen og kunne se ned på hele den farvestrålende menighed, et flot syn. Gudstjenesten blev kortet en smule ned, for normalt så sidder de 3-4 timer i kirken, men vi skulle nå at spise middagsmad inden vi skulle køre hjem igen.
I gæstehuset ventede Risti med boller i karry og løse ris, uhm….dejligt med varm mad. Så var det i bilen og ud på den varme støvede vej. Turen gik rigtig godt og det når at blive mørkt inden vi når Arusha, men så opnår vi også at se bylivet her i Afrika efter mørkets frembrud og det er helt vildt så mange mennesker der er. Det er også noget af en udfordring for chaufføren, for det er ikke påbudt at man bruger lys på cykel eller reflekser, så man bliver tit overrasket af cyklister og fodgænger midt på vejen!! 
Godt tilbage hos Tabitha hvor der venter varm pizza, Laila hænger igen i bremsen og har det ikke godt. Det er maven og hun får en lang nat med diarre og feber. Tage er heller ikke helt på toppen, nu må vi se om det ikke snart bliver bedre.Trætte går vi alle til ro i noget kølige omgivelser.

Lørdag den 29. januar 2011

Morgenmad kl. 8.00, Laila er frisk igen men træt. I dag skal vi følge Torkild hele dagen. Først bliver vi vidst rundt i byen, og vi ser så meget elendighed, alle er fattige også mere end vi har set før. Det er lerklinede hytter, uden vinduer og døre og tagene ser ikke alt for tætte ud. Vi sveder meget, der er ca. 38 grader i skyggen i dag og vi går ude midt i solen!  Selv afrikanerne sveder, så er det tegn på at temperaturen er høj.
I det her område ser vi ikke så mange geder, der er til gengæld MANGE høns og grise. Hønsene går helt ind i huset og skal jages ud igen, de er helt sikkert sultne. Middagsmaden består i dag af Chips (pomfritter) som Resti står og laver helt fra bunden af….uhm….de smager bare godt. Pernille og Morten kan helt sikkert huske hvordan de smagte fra sidst de var med.
Vi venter med at gå over på pladsen til kl. 17.30, så står solen ikke så højt på himmelen og vi kan bedre klare at sidde ude, får en kop kaffe og et stykke kage hjemme fra Tabitha, det smager skønt. I aften skal vi se filmen om korset og springkniven, det er en god film, især lige i dette område hvor der er store problemer med narkotika. Det er i det hele taget blevet et kæmpe problem herude, og der er virkelig brug for hjælp. Der er ca. 60 % uden arbejde i Tanzania, og narkotika er blevet en måde at klare hverdagen på, selv børn ryger hash, det er så forfærdelig.
Tilbage i huset hvor vi spiser aftensmad og snakken går livligt. På hovedet i seng efter tjek af ”husdyr”, man sover nu godt oven på en masse oplevelser.

Fredag den 28. januar 2011

Morgenmad kl. 8.00, hjemmebagt franskbrød, marmelade, bananer, penautbutter og æg, dejligt med god mad. I dag skal vi til Peponi, det er et lille sted helt ude ved kysten, det Indiske ocean, hvor man kan slappe af under palmerne og bade. Det er faktisk en slags campingplads og vi møder Tysker, Belgier og et par danske drenge. De fleste er kørt dertil i bil, så der er nogen som er ude på lange ferier.
http://www.peponiresort.com/
Vi får en dag hvor vi nyder solen og varmen. Det er total afslapning og vi nyder det i fulde drag. Stranden ligner en helt bounty strand, med sand og palmer, vandet er varmt, der er desværre en del sten i starten, men Tage kommer igennem og får en svømmetur. Leo og Bente sopper og Laila er desværre ikke helt frisk, så hun sidder mest i skyggen og forsøger at få styr på maven!  
Tage, Bente, Leo og Hilary spiser frokost, som består af beach bøf og pomfritter samt lidt salat, de siger det smager godt, Laila opgiver at spise noget som helst. Når man ikke spiser sin mad op i Afrika, så får man den pakket ind og kan tage det med hjem. Så Lailas mad kommer med tilbage til Marungo og Tage giver det til vores naboer……..grisene ;-) har taget et billede så Kaj kan se hvordan man har grise gående herude.
Tage, Bente og Leo går over til pladsen hvor Torkild underviser og Laila bliver tilbage i sengen. Omkring kl. 21.30 kommer alle tilbage til det hus vi bor i, og de spiser aftensmad. Det har været en fin aften ovre på pladsen og der var mødt en del mennesker op. Der bliver hjulpet med at vaske op, og der skal gøres klar til at gå i seng. Det vil sige man lige tjekker hvilke ”husdyr” der skal fjernes inden man ligger sig. Tage slår først en skorpion på ”badeværelset” ihjel, senere er det en edderkop så stor som en underkop!!!  Så er det i seng.

Torsdag den 27. januar 2011

I dag skulle vi pakke sammen for at køre ud til Torkild og Teamet i Tanga området (Marungo) og være med på Crusade i nogle dage. Kørte kl. 9.00 i høj solskin og har en lang tur foran os. Vores chauffør er igen Hilary og han er en rigtig god chauffør. Kommer forbi Kilimanjaro og i dag er den helt fri, dog en lille smule diset, men vi har nu set den i hel figur og Hillary griner noget af at vores højeste punkt i DK er himmelbjerget og kun er 300 meter høj! 
Vi ser en masse mens vi køre på vejen og vi er heldige at vejen er helt asfalteret, så vi kan køre rimelig hurtig. Holder kaffepause under et baobab træ og varmen stiger. Ser marker med kaffe, majs og Sisal og jo længere vi når ind til bjergene jo mere frodigt bliver det. Efter 7 timer når vi langt om længe frem og vi er godt nok trætte. Men skal lige have slået telt op og pakke lidt ud, før vi går over til pladsen hvor Torkild og Wilson underviser.
Når at se lidt af mødet og derefter er der kaffe og hjemmebagt kage bag traileren. Kl. 19.00 vises der 2 film og mørket falder på. Så vi sidder i bælgmørke og kan høre at der er mange mennesker mødt op for at følge med. Der er også mange flagermus, som vi ser hver gang i flyver ind i fremviserens lys. Efter filmen er det på med pandelamper og finde vej tilbage til huset hvor vi skal have aftensmad ved 22. tiden. Toilet og bad er bestemt ikke dansk standard, men det virker!

Onsdag den 26. januar 2011

Op kl. 07.00, skulle være færdig med at spise og pakke, så vi kunne køre af sted ud til Maasaierne (Mswakini). En varm dag venter, solen har været på lige siden vi stod op, så det bliver varmt. Chaufføren er som sædvanlig Hilary og vi havde en ung tysk pige med, samt vagtmanden Olais, det er nemlig hans maasai landsby vi skal besøge. Turen tager 2 timer og vi kommer helt ud i bushen, der hvor der ikke er strøm og indlagt vand. Lige pt er der så tørt at de fleste må gå op til 20 km, for at hente vand, det er noget som tager hele dagen. Vi skal se en af de boringer Mirjam har været med til at sætte i gang og hvor der er opsat håndpumpe til at få vandet op med.
Den første vi kommer til virker ikke, det sker desværre ind imellem og maasaierne siger ingenting og kan ikke selv gøre noget ved det (endnu) så de lader den bare stå og finder vand et andet sted. Heldigvis virker de 4 andre og det hjælper dem meget at der er lavet disse boringer. Vi kører fra hovedvejen og det føles næsten som om vi er med BS på nye udfordringer, men her er det Mirjam som tager os med på nye eventyr .
Vi suser rundt i bushen og fatter ikke hvordan de finder vej, men frem det når vi. Først ser vi en skole Mirjam har været i gang sætter for, så er det en kirke og hendes næste ønske er at bygge en klinik/sygehus, så maasaierne kan blive behandlet af andre en heksedoktoren! Vi når frem til den første familie, her bliver vi budt varmt velkommen og de er meget glade for de ting vi har med, Ris, te, sæbe, kiks, mel, madolie, tandpasta og tandbørster. Tingene blev hurtigt sat væk, så ingen andre ser det. Man passer godt på det man får. Vi bliver bundt indenfor i bomaen, og sidder helt tæt sammen og så får vi lov til at holde den lille ny baby maasai dreng – 3 mdr. gammel, han var godt nok sød. Derefter skal der tages billeder, så vi bliver klædt ud med maasai tørklæder og de stiller gerne op til fotografering, super god oplevelse for os alle 4 og gode billeder at tage med hjem.
Vi suser videre ud i bushen og skal nu besøge den sidste familie og deres boma. De får samme portion mad og de er så taknemlige. Gør nu plads til at vi kan indtage vores medbragte madpakke, Mirjam og Tabitha har hver især pakket lidt ned til os, sodavand og pølsehorn, som vi sidder inde i maasai hytten (Boma) og spiser, det er vildt spændende og vi nyder hvert et øjeblik. Pakker sammen igen og vi begynder på 2 timers hjemtur. Næste stop er Snake park, vi skal ind og se på slanger og andre krybdyr, samt besøge et maasai museum. Vi fik en grundig forklaring på alle de slanger der er i Snake park og nu burde vi vide hvilke slanger der ikke er giftige og hvilke vi i hvert fald skal passe på – et navn hænger ved og det er Sort Mamba, bliver man bidt af den, så er man død efter syv skridt……den vil vi så helst ikke møde ! 
Maasai museet var ok, men vi var ved at være trætte, så da vi var færdige kørte vi direkte hjem til Tabitha, hvor vi skal overnatte til i morgen. Fik en kop eftermiddags kaffe i haven og senere aftensmad. Sengen kalder tidligt i aften, for i morgen står den på crusade indtil søndag eftermiddag, så bloggen kommer til at ligge stille i nogle dage, men vi vender ”frygtelig” tilbage.

Tirsdag den 25. januar 2011

Dagens nyhed:
Bente og Tage blev bedsteforældre til en dreng. 
TILLYKKE til Rene og Louise.
 
Stod op til høj solskin og når solen skinner så er der varmt vand. En stille nat ude på landet, med mange lyde, som Tage beskriver det: det er som at være i junglen!
Morgenmad med frugtsalat og vanilje yoghurt, samt rundstykker, vild honning, ost og marmelade.
I dag skal vi besøge vores hjertebørn, men kan lige nå en tur ind i byen og ose lidt. Havde tid til at sætte os ved en cafe, hvor vi fik italiensk is og friskpresset mangojuice.
Fik også købt mad ind, som vi tager med ud til maasaierne. Vi skal i morgen besøge 2 maasai familier og Mirjam ved at de ingenting har. Fik hentet Tabitha og så var det af sted ud til ”vores” børn. Først var det Daniel og Lilian (Laila og Leo) der skulle vi spise traditionel afrikansk fest mad. Ris, chips, kylling, gryderet og bananer. Hele familien var glade for at se os igen, og vi blev så glade da vi så at de var ved at bygge til. De har 4 børn og de er ved at være for store til at sove i samme rum alle sammen. Fik givet gaver og taget nye billeder og det er bare en skøn familie.
Der efter var det ud til Neema (Bente og Tage), det kneb lidt med at finde vej, da der ikke er vejnavne at køre efter, man skal vide hvor de bor og så huske det. Det lykkedes til sidst og vi fik en varm velkomst. Neema kom løbende imod os og hilste glad på os. Neema bor hos sin moster og onkel og de har en lille dreng på snart 3 år der hedder Kevin. Han er bare en rigtig lille charmetrold som tog os alle med storm. Vi blev budt på sodavand og småkager og det var dejligt at se hvor godt familien har fået det siden sidst. For 1½ år siden boede de på meget få kvadratmeter og i dag har de fået deres eget hus – dejligt!. Neema blev rigtig glad for sin gave (malebog og farver) så glad at hun næsten ikke havde tid til at sige farvel.
Forsøgte at få et glimt af Kilimanjaro, men der er stadig for mange skyer! Hjem for at aflevere Tabitha og så videre ud til Mirjam for at spise aftensmad og sove. Fra Mirjam og Pers terrasse på 1. sal, så vi langt om længe toppen af Kilimanjaro – så nu kan vi roligt skrive at vi HAR set den.
Hygge og blog skrivning i sofaen og afslapning, det har igen været en dag med mange indtryk.I morgen skal vi ud til maasaierne – og det glæder Bente sig meget til.

Mandag den 24. januar 2011

Endnu en god nats søvn, man sover godt oven på mange nye indtryk. Morgenmad spiste vi i gæstehuset, med hjemmebagt brød over fra Tabitha og medbragt ost, marmelade og nutella. Hyggeligt at sidde og snakke, der var god tid i dag, da vi først skulle køre af sted til Kilimanjaro kl. 10.00.
Kom godt af sted, dog var vejret nok ikke lige Kilimanjaro vejr, der var en del skyer og det betyder at bjerget nok ikke kan ses. 
Turen tager ca. 2 timer og går gennem by og land. Det er mange forskellige landskaber vi ser. Byerne med mange mennesker og alle mulige forskellige butikker. Det vil sige butikker er måske nok så meget sagt, det er tit bare et tæppe på jorden eller en hjemmebygget bod, hvor man sælger det man har.
På landet ser vi rigtig hvor tørt det er, der er flere små ”tornadoer” og det støver meget. Der er mange flokke af geder og vi ser et par maasaier. Vejen dertil er faktisk god, dog har afrikanerne det meget med BUMP og det er ikke små bump, så man bliver rystet godt igennem og det sænker helt naturligt farten. Det er der så også nogle af køretøjerne der gør, det ser ind i mellem ikke ud til at bilerne kan klare ret meget mere og de oser helt vildt, men de hopper trods alt videre og når sikkert deres mål…….engang ;-)
Halvvejs ser vi toppen af Kilimanjaro og der er sne. Men skyerne tager til og da vi når til Kilimanjaro gaten er bjerget total væk i skyer. Vi har madpakke med fra Tabitha og sætter os og spiser vores frokost. Håber på at blæsten får drevet skyerne væk inden vi skal hjem igen, men vi venter forgæves og må køre hjem uden at få så meget som bare skyggen af bjerget at se. Nu håber vi så bare på at vi kommer til at se den en anden dag, vi skal nemlig senere på ugen forbi Kilimanjaro igen og så kan det være vi er mere heldige.
Turen tilbage bliver varm, solen har fået rigtig fat, så selv Bente er naturlig tørstig. Men det er fantastisk at køre disse ture i Afrika, man ser så meget forskelligt og det er så anderledes fra hvad vi har i Danmark. De små blomster og buske vi har i Danmark, står hernede som store træer og lige nu er alt i blomst og står så flot.
Tilbage igen hos Tabitha og Torkild, hvor vi bare skal hente noget af vores oppakning, samt det mad vi havde med til Mirjam og Per, vi skal nemlig overnatte i deres gæstehus i nat og det bliver spændende at se hvordan de bor. Det er uden for byen og de har en kæmpe grund på 100m X 200m (og nu er der nok nogen som allerede har regnet ud hvor mange tønder land det er). Huset er i 2 etager og der er bare meget plads og en vidunderligt udsigt ud over deres grund.
Per er i disse dage ikke hjemme, han er på motorcykel safari
http://www.dustbusters-tz.com/, så vi venter med at blive vist rundt i hans værksted, hvor han blandt andet udvikler vindmøller. Mirjam havde lavet bøffelgryde, kartoffelmos og salat til aftensmad ….. mums det var godt. Der efter afslapningen i sofaen, med computer, sms, og en kop kaffe.Tror vi igen finder vores senge i ordentlig tid, det trætter at være ude på eventyr. I morgen skal vi besøge vores hjertebørn – det glæde vi os til.

Søndag den 23. januar 2011

Sovet som en ”sten” og skal gøre klar til at tage med Mirjam ud i Vineyard kirken.
Bente og Tage sover i det store gæstehus – Leo og jeg sover i et mindre gæstehus lige ved siden af.
Spiste morgenmad over hos Tabitha og Torkild, rart at sidde og snakke med dem og nyde at solen og varmen kommer i løbet af morgenen. Efter morgenmad, fik vi pakket de sidste ting ud og er ved at være på plads, så vi også selv ved hvor tingene er . Mirjam, Rebekka og Sarah kom kl.10.00 og hentede os – så var der afgang til kirken. Kirken er ret ny og den er bare flot og luftig, så det er til at holde ud når varmen er slem. Efter gudstjenesten, kørte vi ud til en cafe og der var helt ”Karen Blixen” stemning, med store parasoller, grønne skyggefulde træer og POOL.
Fik bestilt hjemmelavet burger og indbagt kylling/champion med pomfritter, det smagte godt og efter frokost var der kaffe og iste ved poolen  http://www.elewana.com/acl/arusha-coffee-lodge.html
Mirjam var kørt hjem med pigerne og det blev Hilary der kom og hentede os, rart at se han var frisk igen efter sit styrt på MC for noget tid siden. 
Eftermiddags hygge med kaffe og dansk slik i gæstehuset, senere aftensmad hos Tabitha og Torkild med efterfølgende kaffe og en god snak i sofaen.
Sidste punkt på programmet, er at få pakket alle gaverne ind til de børn vi skal besøge i løbet af vores tur herud.
Så nu er det godnat og tidligt i seng………. I morgen venter Kilimanjaro.

Lørdag den 22. januar 2011

Vækkeuret ringede kl. 01.00, vi nåede vidst lige at få et par timers søvn. Kufferterne er pakket til sidste kilo og lufthavnstaxaen kom til tiden. Skulle være i Billund til kl. 04.00, for at sætte bagagen af. Der var tjekket ind hjemme fra, så det var hurtig at komme til.
Turen gik lige efter bogen, ingen forsinkelser eller andre misforståelser, have 4 timer i Amsterdam, hvor vi sad og nød en sodavand og synet af alle de forskellige mennesker som kommer forbi.Flyet fra Amsterdam til Kilimanjaro, havde ret meget turbulens og især over Sahara var det slemt, endda så vi fik besked om at spænde selerne, men vi er nået sikkert og godt frem Landede i Kilimanjaro omkring kl. 21.30, og var så heldige at vi kom ud som nogen af de første og alle vores 8 kufferter kom ud på samme tid.
Så var der kun turen gennem tolden som kunne komme til at trække ud, og vi blev selvfølgelig taget til side sammen med Bente og Tage. Skulle fortælle lidt om hvad vi havde med og åbne 2 kufferter, men leverpostej, makrel og duftlys, havde ikke den store interesse, så vi fik lov til at tage det med igennem og kunne komme ud til en varm velkomst af Thorkild omkring kl.22.00, det var bare hurtig – dejligt!
”Hjemme” ved Tabitha omkring kl.23.00 og det var super dejligt og hyggeligt at se dem begge 2 igen. Fik en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage….. uhm….men nu er vi godt nok også TRÆTTE.

Fredag den 21. januar 2011


Kufferterne er næsten pakket, mangler kun de ting som ligger i fryseren og køleskabet. Taxaen er bestilt og vi er SÅ klar til at tage af sted. Har netop været i Bilka og handle lidt ind til Pernille og Morten, så nu står den på familie hygge i sofaen.

Der er tjekket ind online og boardingpassene er printet ud.......så nu skal tiden bare gå.