Tanzania / Blog Tanzania 2014

Tanzania 2014

Lørdag den 15. November til lørdag den 29. November
Vi valgte at tage børn og svigersøn med på ferie i 14 dage
for at fejre vores sølvbryllup.
En uforglemmelig tur 👍❤️
 

Lørdag den 29. november

Kl. Ca. 01.00 kommer vi fra Dar Es Salaam og vi ved at morgen flyet mod DK er røget sig en tur. Vi får lidt mad serveret og så bliver lyset ellers slukket og vi flyver hele natten op gennem Afrika. Det er ikke let at få sig noget søvn, men vi blunder da ind i mellem. Ellers går tiden med at se film. Leo og Morten spiller lidt poker, så går tiden da med noget. Rammer Europa om morgenen og beskeden om at vi skal ombooke til et andet fly, kommer på skærmen. Så da vi lander i Amsterdam, er det gennem paskontrol og så få nye boarding kort. Vi kommer med kl.10.25 og 50 minutter senere lander vi i Billund....i 2 graders varm, hold nu fast det er koldt. Vi forlod Tanzania med 28 gader og det endda sidst på eftermiddagen.
Alle kufferter er kommet frem og vi går lige gennem tolden. Leo og Haakon henter bilerne, der har stået i Billund i 14 dage.
Kører hjem til Mejrup, hvor vi bliver modtaget af Gunhild og Birgit :-) Vi er trætte og det er både på for lidt søvn og på oplevelser.

Fredag den 28. november

Vågner op til sidste dag i Tanzania, morgenmad kl. 7.30 der er lidt stille ved morgenbordet, det er lidt øv at de 14 dage allerede er gået, vi er nok ikke klart til at vende næsen hjem til DK. Der sker så meget hernede og man vil gerne opleve meget mere.
Efter morgenmaden går vi alle over for at pakke vores ting sammen, sætter vasketøj over med vores sengetøj, så Tabitha er fri for at stå med det hele selv.
Vi pakker vores kufferter inden i hinanden, da vi kun har en brøkdel bagage med retur til DK. Herud havde vi 10 tunge kufferter og 5 håndbagage. Hjemad er det 6 lette kufferter og 3 små håndtasker.
Formiddagskaffe i haven, hvor vi bliver enige om at besøge en kone og hendes 3 børn. Hendes historie er rigtig trist, mand forsvandt med alle pengene og hun har ikke set ham siden. Hun finder ud af kort tid efter, at hun er gravid med det 3. barn. Hernede er der ingen krav om at manden skal betale børnepenge, så hun stå pludselig alene og uden penge. Hun må flyttet fra huset og bor nu i slumkvarteret, i et rum på 9 kvm med lerklinede vægge og de er ikke tætte! De har en seng at sove i alle 4.
Fødslen af det 3. barn klarer hun selv i det lille værelse, en nat hvor de 2 andre børn sover. Da barnet er født, finder hun ud af, at hun bærer på endnu et barn i maven og det barn et dødt da det bliver født. Hun skærer selv navlesnoren over med en kniv og får heller igen hjælp efterfølgende. Hun er en smuk ung mor og vi bliver enige om at give hende en lille smule penge og noget tøj som Pernille har med fra børnehaven i Holstebro. Hun bliver så rørt og smiler mens hun siger: at nu kan de få mad til jul.
Vi går derfra med bekymring, men også håb om at der er flere som vil hjælpe den unge mor og vi tror på, hun nok skal komme ovenpå igen.
Middagsmad, med forloren hare, kartofler og salat, vi bliver forkælet lige til det sidste.
Siesta en lille times tid, før vi pakker bilen med vores ting. Inden vi kører i lufthavnen, skal vi besøge vores hjertebørn og deres familie. Vi er inviteret på eftermiddagskaffe og vi glæder os til at se dem alle igen. Alle 5 børn er hjemme, da juleferien er begyndt i Tanzania og varer til først i januar. Vi har selvfølgelig gaver med til dem alle sammen og det bringer glæde og smil. Vi støtter de 2 mindste, det vil sige.....siden vi har været der sidst, er der kommet en lillebror mere til, han hedde Dennis og er 1 1/2 år.
Derfra kører vi ud til skolen, for at spise aftensmad under åben himmel og få klædt om til varmt tøj, hold nu op det er træls, at skulle smide sandaler og tage sko på, ja og skifte de korte bukser ud med lange bukser, vi er ikke helt tilfredse med at det snart er slut.
Både Torkild og Tabitha tager med ud til lufthavnen, for at læsse os af og tage afsked med os. Vi siger ikke farvel, men på gensyn, vi ved vi kommer igen, og gerne så hurtig som muligt.
Flyet mod DK letter til tiden, vi skal over Dar Es Salaam, inden vi flyver mod det kolde nord. I Dar Es Salaam opstår der problemer med den ene motor, og vi venter i en time på at lette, det ved vi får betydning for vores fly afgang fra Amsterdam lørdag morgen :-(

Torsdag den 27. november

I dag har Pernille fødselsdag og vi hygger sammen med hende til morgenmad kl. 7.30.
Der er hver morgen hjemmebagte rundstykker og franskbrød samt frisk juice.
Vi aftalte med Torkild i aftes, at tage med ham ud til nogle masaier, som for lang tid siden har bedt om hjælp og ønsket at han kom ud og så til dem. Vi kørte afsted kl. 8.30 og kører ca. 60 km på asfalt og derefter 6-8 km ud i bushen, der er ingen vej, kun et spor med rigtig mange sten og tornebuske. Vi skal finde deres kirke, og hvis ikke vi havde taget præsten med op at køre oppe fra asfalt vejen, så havde vi aldrig fundet det træ, som de bruger til deres kirke. De har igen midler at bygge for, så der var placeret nogle store sten omkring et stort skyggefuldt træ og det udgjorde deres "bygning". Efter en lille gudstjeneste, bliver vi inviteret hjem til præsten i hans private boma. De har ingenting at give os, så Tabitha har pakket en kaffekurv til os, og vi pakker campingbord og stole ud, placerer det under et træ og nyder en kop kaffe midt i deres lille landsby. Vi har 5 sodavand med i bilen, og dem giver vi til børnene. De forsvinder ind i bomaen og der bliver meget stille, mens de drikker deres sodavand. Præsteparret fortæller, at der ikke har regnet i meget lang tid, og det betyder at de endnu ikke har kunnet høste, for der er ingen afgrøder. Deres dyr er svage og er begyndt at dø. Selv deres æsler kan ikke arbejde mere, da de er for svage til at trække noget som helst. For at hente vand, skal de gå i 2 timer.....hver vej!!! og det vand de henter er chokoladebrun og bestemt ikke rent. De får et til to måltider om dagen og det er det samme hver gang, nemlig majsvælling.
Vi efterlader alt vores rene vand hos dem, så skal de da ikke gå efter de 5 liter.
Besøget gør dybt indtryk hos os alle, og vi har trykket så mange masaier i hånden og rørt ved rigtig mange børn, det er første gang nogensinde, at de har haft besøg af hvide og de er meget taknemmelige over, at vi vil køre den lange vej helt ud til dem, også selv om de ingenting kunne byde os på.
Hjem til middagsmad, gryderet med kartofler og forskellige salater, vi var også blevet sultne.
Siesta i en times tid, før turen går ud til Pudde, en ung kvinde som tager sig af 14 forældreløse børn og unge.
Vejen op til Pudde er lang, bumpet og støvet. Hun bor ret højt oppe og har udsigt til både Mount Meru og ud over Arusha. Bliver budt velkommen og vi sætter os alle ind i hendes lille stue. Tabitha har taget brunkage, kaffe og saftevand med til os alle. Der er trængsel i hendes lille hjem. De har kun 6 senge at deles om, så der er mere end en i hver seng og ingen beklager sig. Pudde har fået strøm lagt ind og der er også septiktank, så de bor alt i alt rigtig fint og godt. Bliver fotograferet sammen med dem alle og tager afsked med hver og en, det tager sin tid, at få givet hånd og knus til så mange.
Tilbage hos Tabitha og Torkild, hvor der igen ikke er noget strøm, det forsvandt kl. 11.00 i formiddags og kommer sikkert ikke igen før i nat!!
Sidste aftensmad, det er nu ret vemodigt at ferien snart er slut, vi hygger alt det vi kan. Kaffe i stuen, med is, popcorn, chokoladekage og ristede jordnødder.
Der bliver snakket om hvad de bedste oplevelser har været de sidste 14 dage, og alt har været spændende, men oplevelsen hos masaierne i dag har gjort indtryk på os alle sammen.
Den sidste kakerlak mister livet i gæstehuset og vi kan rolig gå i seng.....for sidste gang i denne omgang.

Onsdag den 26. november

Morgenmad kl. 7.30, det er lige før vi kan sove fra alle lydene nu, eller også er vi bare trætte nok efterhånden. Der er mange oplevelser som skal fordøjes. I dag går turen op til en kaffe plantage og et projekt som ledes af en nordmand. Stedet hedder: Wild-tracks og sælger Fairtrade kaffe.
En af Tabitha og Torkilds vagtmænd, hjælper os med at finde genvej op til supermarkedet Sakina, hvor vi vil blive hentet af vores kaffe guide. Plantagen ligger i udkanten af Arusha og i 1400 meter højde. Der er så frodig og grønt i det område, da det ligger for for foden af Mount Meru.
Vi kommer ud på en meget lang gåtur, går gennem bananplantager af små stier og får alle dufte og lyde helt tæt på, ja og støv! Guide. Fortæller om planter, blomster og om alle de mange forskellige banan sorter vi kommer forbi. Vi ser flere kirker på vejen, en kæmpe stor lutheransk kirke og en lidt mindre pinsekirke, som vi kan se er bygget af Friedhelm, en ven til Tabitha og Torkild.
Kommer også forbi en lille skole med 2 klasseværelser, et med børnehave børn og et med 1. Klasse. Børnene er meget interesseret i vores farve og kommer hen og rører os på armen, nogle går ind og henter deres skolebøger og viser stolt hvor dygtige de er. Pernille bliver pludselig centrum, da en af børnene rører hendes lyse hår, det ender med, at der står 10 små afrikanske børn og lader deres fingre glide gennem hendes hår. De har jo ikke sådan noget langt og blødt hår, så de er helt optaget af det.
Ved ikke hvor langt vi går, men 5 km er ikke helt ved siden af, og det går opad, det er varmt og midt på dagen. Men vi ender hos en bonde med en mindre kaffe plantage, vi får set hvordan man laver stiklinger af kaffeplanter, ser hvor sårbar disse stiklinger i grunden er og får fortalt om hvordan de bekæmpet insekter på naturlig måde, ved at plante planter som insekter ikke bryder sig om.
Til en kilo kaffe, skal der høstes 10 kilo bønner og en god kaffeplante kan sætte 10 kilo.
Efter plantagen, går vi videre ned til fabrikken eller risteriet hvor de rister al kaffen, vi kan dufte den på lang afstand, det dufter dejligt af kaffe.
Får serveret frokost på fabrikken, i skyggen af høje træer får vi først frisk frugt, ananas, banan, passionsfrugt, avocado, vandmelon og kølig vand.
Dernæst afrikansk mad, gryderet med ged, stegte bananer, brune ris, spinatsalat, blandet salat, majspandekager og ugali.
Det smagte altså rigtig godt og vi nød at sidde midt blandt banan træer og store flotte blomstrende træer.
Til dessert er der 2 forskellige kander med frisk brygget kaffe og banankage....uhm...både kage og kaffe smager godt.
Så er tiden kommet hvor vi skal ind og se risteriet, hvor kaffen bliver ristet i 3 forskellige udgaver, Medium, French og Dark. Vi er helt klart til medium ristet og vi køber også lidt kaffe med hjem.
Vender næsen hjem til Tabitha og Torkild igen, for at finde ud af at strømmen er gået igen!! Godt Torkild har inverter og der er strøm i deres hus, så vi kan godt få opdateret blog og ser de hilsner som kom til os i løbet af igår på Facebook....overvældende, men varmer helt ind i hjertet.
Eftermiddagskaffe i haven, det har været varmt i dag og stort set ikke en sky på himmelen. Vi sidder og snakker om at det bliver svært at vende næsen hjem til vinter!!
Morten har valgt at onsdag og torsdag holder han fri, det vil sige han bliver i gæstehuset og slapper af, tror han er ved at være fyldt op af indtryk, så det er perfekt han føler sig så godt hjemme herude, at han kan selv ønsker at være alene.
Rugbrødsmadder til aftensmad og derefter hygge med lidt guf - ristede jordnødder og chokolade. Vi lider ingen nød herude :-):-)

Tirsdag den 25. november

Allerførst......rotten gik i fælden! Så nu er den da væk, men vi har sat en ekstra fælde op, i tilfælde en af dens "fætre" måske kommer og leder efter den der mangler ;-)
Stod op til vores 25 års bryllupsdag, Tabitha har dækket fint morgen bord, med levende lys, rundstykker og kage....ja der var også blomster og gave til os.
Kl. 10.00 går turen ind til centrum, vi bliver sat af og går på shopping. Får købt en smule souvenir og Pernille får købt sin fødselsdagsgave fra Tabitha og Torkild - et par skønne bukser.
Vi finder et hyggeligt sted, hvor de laver italiensk is, bestiller banansplit ( uden flødeskum) og det smager fantastisk. Får også en kop kaffe og nu er vi sikre på ikke at sove før midnat ;-) hold nu op den var stærk, når Leo kommer sukker i sin kaffe, så er det alvorligt.
Hurtig frokost og så kører vi afsted igen. Hilardy sætte Pernille og Laila af hos Shanga, et sted hvor handicappede laver glas ting ud af gamle flasker. Leo og Haakon kører videre ud til Per og Mirjam, hvor de skal på en lille motorcykel tur ud på de afrikanske veje. De bliver der ude, så kommer alle vi andre dumpende engang efter kl. 17.00, hvor Mirjam har sørget for aftensmad til os alle sammen. Så vi har nydt en varm afrikansk aften på deres store veranda, med udsigt til Mount Meru. En fantastik afslutning på vores bryllupsdag og det hele sluttede af med at strømmen kom igen, den har været væk hele dagen, så nu er der en chance for at få opladet alle elektroniske genstande. Ja og køleskabet kører igen, så nu er der også koldt vand :-)
Opdatering af vores helbreds tilstande, Laila og Pernille er helt friske igen, Leo tror det er ved at lysne, ømhed i kroppen har fortaget sig og feberen har været væk et par dage. Morten og Pernille har lidt "løs" mave, men det er ret almindeligt herude.
Haakon er faktisk den eneste som helt er sluppet uden om alle skavanker.

Mandag den 24. November

Vågner tidligt, er jo tilbage i Arusha så "sangen" fra muslimerne kl. 05.00, er lige så effektiv som et vækkeur.
Får sat lidt vasketøj over, og spiser morgenmad ovre os Tabitha og Torkild. Ugens program har fået en del ændringer. Blandt andet har vi byttet Kilimanjaro turen ud med en tur i en kaffeplantage i stedet for. Der er ret diset langt op af dagen, og bjergene har været svære at se, så det er langt at køre, for måske ikke at se noget som helst af Kilimanjaro. Det prøvede vi sidste gang vi var her og det er ikke den mest spændende oplevelse ;-)
I dag går turen ud til deres skole, sidst vi var her så vi grunden og er mere end glædelig overrasket over at se hvor stort og flot skolen er blevet bygget op. Vi når ud til skolen, lige tids nok til at se de får serveret deres formiddags mad, som er majsvælling, også kalder Udi. Så snart børnene er færdige, løber de ud på den store legeplads med kæmpe græsplæne, gyngestativ og rutsjebane. Man kan se de nyder at løbe rundt, der bliver sunget og grinet. Tabtiha viser os rundt på hele skolen, og der er så fint, det er dejligt at se de ting som i sin tid blev pakket ned i en container i DK, står og bliver brugt af afrikanske børn og deres lærer. Der er klasseværelser, lærerværelser, kontor, volontør værelse, toiletter, køkken, computerrum, spisesal og hal til søndagsskole. Nogle af værelserne og kontorer,er lavet ud af de containere som er kommet med ting fra DK, det er nemlig for dyrt at sende dem retur, derfor bliver de brugt til værelser, lager eller værksted.
Vi får alle børn stille op på flere rækker og så deler vi ellers en slikkepind ud til dem alle, nøjjjj der bliver smil på læben og Pernille er især populær, da de finder ud af, at det er i hendes rygsæk der er slik ;-)
Så kalder vi 4 børn ind i et klasse værelse, vi har nemlig gaver med fra DK til disse børn, deres sponsorer har bedt os om at videre give disse gave og det gør vi med glæde. Vi får selvfølgelig taget nogle billeder, som vi så kan give familierne i Danmark når vi kommer hjem, med en hilsen om, at tingene er fremme og at børnene takker så mange gange.
Køre forbi kærlighedshjemmet ( børnehjem) hvor Rosabella og John har 18 plejebørn. De er også støttet af Tabitha og Torkild og lige nu er de ved at bygge til, så de 18 børn ikke skal deles om 2 værelser!!
Hjem til Høns i asparges ..... Uhm.......ikke dårligt. Derefter er der siesta, temperaturen har sneget sig op på 29 grader og vi trænger til en pause/ hvil.
Eftermiddagskaffe i haven, hvor Morten pludselig kommer meget hurtig uf fra gæstehuset og ser en anelse forskrækket ud. Han siger så lige så pænt: det er ikke for at skræmme jer, men der er en rotte ovre hos mig!! Øhhhhh... Jo, Laila går med over for at jage bæstet ud, men den er selvfølgelig væk. Vi finder ud af af den har stjålet et af æblerne, vi finder det under køleskabet, halvt spist! Så alt spiseligt bliver fjernet, så nu kan den jo så se om den gider være her mere!
Den anden aften var det Haakon som fik en forskrækkelse, da han blev "overfaldet" af en kakerlak på badeværelset. Haakon overlevede, men det gjorde kakerlakken ikke ;-)
Efter jagten på rotten går vi en tur op til nabogrunden, hvor Tabitha og Torkild har små værelser/lejligheder, som lejes ud til gæster eller andre som har brug for et sted at sove. På grunden har organisationen IAS også til huse og vi får en snak med Anders, som sidder på kontoret her i Arusha. Leo, Pernille, Haakon går derfra og smutter en tur op i det lokale supermarked Sakina, det er spændende at være på gåben, vi bliver kigget på og får mange HELLO med på vejen.
Da vi kommer tilbage til gæstehuset, har Torkild fundet 2 rottefælder, så nu er der sat fælder med dansk spegepølse! Så må vi se om der er "gevinst" i løbet af natten.
Aftensmad med dansk rugbrød og pålæg. Derefter fuldstændig hygge i stuen, med kaffe, kage og film.

Søndag den 23. november

Igen en god nattesøvn, der er meget stille omkring Country Lodge, så der er ikke meget der forstyrrer os. Dejligt varmt vand i badet og solen skinner allerede. Klokken er 7.00 og vi har aftalt at vi mødes til morgenmad kl. 7.30. Laila går op i hovedbygningen lidt før, for at logge på internettet og få hjemmesiden opdateret :-)
Morgenmad som i går, med pandekager, æg, bananbrød, ristetbrød, frugt, juice og meget mere. Vi er blevet godt forkælet de sidste 3 dage, og tager pænt afsked med personalet.
Bliver hentet kl. 8.30 af Josef, vores chauffør og vi sætter kurs mod Lake Manyara. Det er varmt i dag og en befrielse af få lettet taget på landcruiseren, så der kan komme luft ind.
Det første som møder os i parken er 3 elefanter, som går fredeligt og spiser. Elefanterne i Lake Manyara er ikke kæmpe store, som dem i Krateret, men stadigvæk et mægtig dyr. Så er der bavianerne, aldrig har vi set så mange aber. Chaufføren fortæller, at de faktisk er ved at blive et problem, fordi der er så mange og det er alle vegne. Men vi bliver underholdt af bavian hiakiet og der opstår slåskampe mellem nogle hanner.
Lake Manyara har en del lav regnskov, og det er meget svært at spotte dyrene og vi ser ingen løver, det er ellers parken som har den løve art der kravler i træer.
Vi ser flodheste, zebra, gnu, dik dik, antilope, leguan, vortesvin, gæs, gribbe, skeand, flere forskellige abe arter og sidst men ikke mindst giraffer.
Det bliver en varm dag og vi er møre efter flere dage, hvor vi har kigget og kigget og fået masser af frisk luft. Så kl. 14.00 går turen tilbage til Arusha, vi synes næsten at kunne lugte Tabithas kaffe og kage :-)
Gør holdt ved en rigtig fin souvenir butik og vi får købt en lille smule til at tage med hjem.
Ved 17.00 tiden kører vi ind af porten til Tabitha og Torkild. Tømmer bilen og tager afsked med Josef, derefter er det over i haven til en kop kaffe og snak om hvad vi har oplevet og set.
Aftensmad kl. 18.30 og hygge i sofaen, inden vi alle går til ro.

Lørdag den 22. november

Morgenmad kl. 7.30 og der er alt hvad hjertet kan begære. Frisk frugt, yoghurt, juice, ristet brød, pandekager og meget andet, så vi tager ikke sultne afsted på dagens safari.
Leo hænger med "mulen", men har fået en god nats søvn, så vi håber smertestillende i dag igen, holder ham på højkant. Vores chauffør henter os kl. 8.30 og vi skal ikke køre så langt, før end vi står ved gaten til Ngorongoro. Vi har heldigvis flot vejr i dag, dog blæser det ret kraftig, og det kan få indflydelse på hvor mange dyr vi kommer til at se. Blandt andet det første næsehorn vi ser, det ligger ned fordi det blæser og er koldt, så den sparer på varmen, ved at ligge sig ned. Men ellers ser vi zebraer, gnuer, antiloper, en enkelt elefant, løver og godt skjulte løveunger, hyæner, sjakal, en masse fugle, flodheste og et næsehorn med kalv. Vi kører i krateret i 5 1/2 time, og det svinger mellem frodig skov, store søer og bare sletter. Men på grund af blæsten er det hårdt at stå op i landcruiseren og vi nyder at kunne side i bilen og spise vores madpakke ved flodheste søen. Madpakkerne plejer ellers at være meget ens og standarden svinger aldrig ret meget, men denne gang bliver vi overrasket, det er vores hotel som står for maden og der er skruet op for indholdet. Æbler, gulerødder, agurk, chokolade, sandwich, kylling, æg, kage og juice, vi smovser helt vildt :-)
Sidste tur i krateret er gennem skoven og vi håber sådan på at møde nogle af de gamle han elefanter, men desværre så lykkedes det ikke, vi så kun en stå i sumpen, men på meget lang afstand. Der er kun gamle han elefanter i Ngorongoro, som er et slags pensionist hjem for dem og de ender deres dage der. Men det er da også et fantastisk sted at kunne trække sig tilbage til i sin alderdom.
Vi vender næsen hjem til hotellet, bliver skyllet af for støv. Morten og Laila smutter i badetøjet og tager en dukkert i poolen. Pernille og Haakon, sætter sig op på verandaen, med en øl og en sodavand. Leo finder skygge i haven omkring poolen, hvor vi har den mest bløde og grønne græsplæne.
Aftensmad kl. 19.00 med blandt andet spinatsuppe, bagte kartofler, svinekød, fisk, salat, bønner, rødkål og karamelbudding til dessert. Alle grøntsager bliver dyrket i køkkenhaven bag hotellet og de er selvforsynende med alt grønt. Så det er virkelig friske råvarer vi får serveret og det smager godt.
Så snart vi har spist, er den sidste energi brugt. Vi er trætte alle mand og går tidligt til ro. I morgen venter 3. og sidste dag på safari.

Fredag den 21. november

Morgenmad hos Tabitha og Torkild kl. 7.30, får en god start på dagen med god mad og en kop kaffe.
Kufferterne er pakket og vi er klar, da vores safari "jeep" kommer og henter os. Bliver glædelig overrasket da vi ser, at chaufføren er den samme som vi havde i 2009 - Josef fra JM tours. Alle 5 kommer på plads i den store 8 personers bil, så vi har god plads, det er dejligt.
Så går turen ellers igang og vi starter med Arusha National park. Noget af det første vi får øje på er en flok zebraer, faktisk en ret stor flok. Godt så er vi da lige som startet.
Men vi får en god dag, ser mange giraffer, vandbukke og flere tusinde flamingoer, har aldrig set så mange på en gang før. Vortesvin, vandbøfler, bavianer, ja flere forskellige typer aber og en grib eller ørn som havde ynglet på toppen af et stort træ. Det bliver først når vi kommer hjem med billederne, at vi 100% kommer til at afgøre, hvilken fugle det var. Der var også flere typer hjorte, men vi spottede desværre ikke nogen elefanter. Dem håber vi at se i morgen, hvor vi hele dagen vil køre rundt på bunden Ngorongoro krateret.
Turen i dag har været ualmindelig frodig og grøn, vi har kørt gennem kølig og meget tæt regnskov, ja i det hele taget har der været vand og masser af liv. En total kontrast til hvad vi så i Sanjaranda.
Kørte fra dyreparken kl. 14.30, skal helt til Karatu for at overnatte og vi skal tværs gennem Arusha og det tager tid! Tjekker ind på Country Lodge klokken lidt i 18.00 og hold da op for en modtagelse, vidste godt at vi denne gang kom til at bor lidt bedre end vi før har prøvet, men at blive modtaget ved bilen, med at en åbner døren for os, viser os ind i receptionen, og det første vi får udleveret, er en våd klud til at vaske hænder med og derefter et glas friskpresset mango juice.......vi blev lige lidt paffe :-)
Fik udleveret vores nøgler og ikke mindre end 3 servicemedarbejder, hjalp os ned med vores kufferter og viste os til rette.
Det var så her vi tabte underkæben........vi fik alle et værelse på størrelse med en suite og som Morten udbrød: Jeg føler mig som en konge! Morten bor på et værelse på samme størrelse som os andre, bare med enkelt seng. Det er for os helt vildt og vi kan næsten ikke finde ud af det. Der var aftensmad kl. 19.00 og det var med 4 rettes menu, som blev serveret ved bordet og det smagte fantastisk.
Da vi kommer tilbage til vores værelser, er der gjort klar til at vi kan gå til ro. Myggenettene er trukket for vores senge, lyset er tændt og dynen er slået til side, vi skal ikke gøre ret meget selv :-)
Går tidligt til ro, trætte efter mange indtryk og Leo ender dagen med feber :-( Er ked af hvis vi alle skal gennem sygdom før vi når hjem...øv

Torsdag den 20. november

I dag har været en slapper af dag. Aftalte med Tabitha at vi spise morgenmad for os selv ovre i gæstehuset, så kunne alle sove så længe som de havde lyst til. 4 af os stod op kl. 7.00, men Morten var vi nødt til at kigge til da han havde sovet 12 timer i træk, bare for at være sikker på der stadig var liv i ham......det var der, så han nåede at spise morgenmad inden middag ;-) Vi andre hyggede med hjemmelavede rundstykker og sad længe og nød roen. Pernille klagede over ondt i halsen og snupper et ekstra hvil, det viser sig senere på dagen at hun også er ramt af halsbetændelse. Så nu er der 2 på penicillin. Har fået Torkild til at bestille 2 sæt Penicillin mere, bare for en sikkerheds skyld, hvem ved hvor mange Laila har nået at smitte :-/
Vi får vasket alt vores snavsetøj, så vi er klar til safari de næste 3 dage. Glæder os til at se hvad vi kommer til at opleve de næste dage.
Kørte over middag ind til centrum af Arusha, hvor vi gik i supermarkedet og butikkerne inde midt i byen. Fik købt en smule souvenir, men venter lidt med købe mere, ind til vi ser hvad vi støder på de næste dags safari.
Eftermiddagskaffe i haven hos Tabitha og Torkild, med hjemmebagt chokoladekage :-) Hyggeligt, indtil zebra myggene finder os meget interessante.....så går vi ind!!
Fik derefter pakket vores kufferter, denne gang med badetøj :-) Vores overnatning på safarituren har pool :-)
Hjemmelavet pizza til aftensmad og hygge filmaften i stuen hos Tabitha og Torkild. Vi fandt banan og cassava chips i butikken og de smage fantastiske, især når man sidder herude.
Vi har alle haft en rigtig god fridag midt i alle oplevelserne og glæder os til de næste 3 dage.

Onsdag den 19. november

Stod op kl. 6.00 og var faktisk friske, alle havde formået at få en god nats søvn, trods varmen og lydene. Vores tid i Sanjaranda er slut og vi får pakket vores kufferter, spist morgenmad og taget pænt afsked med Verner og Margreth. Det har været dage med mange oplevelser og vi ved dagen i dag bringer flere.
Vi starter en konkurrence i bilen, om hvem der kan gætte hvor mange vej bump der er hele vejen hjem. Der er 450 km og vi er enige om at der er alt for mange uanset hvilket resultat vi kommer frem til. Men Pernille vinder med et gæt på 85..... der er 88 vej bump !!
Vi kører gennem et fantastisk landskab, med klipper, bjerge og alle former for bevoksning. Vi fornemmer godt at der i det fjerne ser ud til regn og det kommer til at passe, pludselig vælter det ned med vand og det kommer voldsomt på engang. Løber tværs over kørebanen og vi må sætte farten ned. Heldigvis stopper det inde vi skal spise frokost og vi får picnic ved vejsiden lige ved siden af et baobab træ. Næste stop på hjemturen er i Mswakini, hos masaierne. Vi var der i 2011 og så dengang starten til en sygeklinik, som hjælper syge masaier og fødsler. Klinikken er blevet helt færdig og der læge og sygeplejerske tilknyttet. Vi fik fortalt at der i går havde været en fødsel og det gik godt, til trods for at klinikken lige for tiden ingen vand har!!
Fik følgeskab af en masai på motorcykel, han skal vise os vej til den lille famile, som vi skal besøge i deres boma. Vi kører på en sti, ser døde dyr rundt omkring, hvilket vidner om at det er skidt for tiden hos masaierne. Bliver modtaget varmt af masai moderen og hendes børn, som står i deres fineste tøj og virker nyvasket. Får lov til at komme inde for i hendes hytte og der er dejlig køligt, fint og ryddeligt. Der er ikke meget plads, men alt foregår jo udendørs, så man sover og opbevarer "kun" indenfor.
Mødet med masaierne gør indtryk på os og samtidig med at vi er ved at være trætte, bliver der lidt stille de sidste kilometer hjem og vi tæller bare vej bump.
Godt hjemme hos Tabitha, hvor der venter frikadeller ! Nøj det er godt. Laila får opdateret et par dage på bloggen, mens de andre hygger i sofaen, med kaffe, småkager og ristede jordnødder.
Lailas halsbetændelse er i bedring........dejligt :-)

Tirsdag den 18. november

Morgenmad kl. 07.30 vi har oppe i god tid, da hanen....ja tror der var en hel hønsegård som galede klokken meget tidligt. Havde bøvl med at falde i søvn i aftes, der var over 30 grader og ingen vind, det er lige i overkanten af hvad der er behageligt. Første køretur sammen med Verner, gik ud for at se markerne. Verner fortæller levende om hvordan det hele var tæt krat inde de gik i gang med at rydde områderne, for træer og buske og nu er der marker hvor der bliver sat majs og solsikker. Lige nu er området for tørt til at gøre noget som helst og man venter på at regnen indtræffer, så man kan komme igang med at arbejde. De revner der er i jorden er over 1 meter dybe, det er en fordel fortæller Verner, for når der så kommer vand, bliver det i jorden og der kan være meget.
Kørte tilbage til huset, hvor vi fik spagetti og millionbøf, Morten synes det er dejligt med god mad. Varmen stiger igen til omkring de 35 grader og vi holder siesta indtil kl. 15.00, det er simpelhen for varmt at lave noget i. Får sovet stort set alle sammen og er friske igen til at køre en tur i "skoven". Skoven herude i Sanjaranda er bushen og vi kommer meget langt ud i ingenting, der er elefanter og flodheste i det område vi når ud til, men ser ingen ting, bort set fra nogle fugle, primitive hus og afbrændte stykker jord, som betyder der er ved at blive etableret et nyt lille landbrug, hvor man starter med en lerklinet hytte og når man så, har tjent på sine afgrøder, kan man forbedre sin bolig, med bliktag eller mursten.
Kaffen venter os da vi kommer tilbage, og nyder et stykke hjemmebag. Vi er støvede og alle skynder sig sig at tage et bad, så længe der er sol og varm vand. Strømmen går midt på eftermiddagen og når ikke at komme mere i dag. Hygge snak i gårdhaven inden aftensmaden i stearinlysets skær, det er nu hyggeligt at sidde i halvmørket og snakken går.
Aftaler at køre herfra i morgen ved 7.30 tiden.
Laila er forøvrigt kommet på penicillin, så håber vi hun snart kan synke igen og komme ovenpå.

Mandag den 17. november

Stod op kl. 6.15, men det er nu ikke noget problem at komme op, for kl. 05.00 bliver der kald til bøn hos muslimerne og da der er 5 moskeer omkring os, som på skift starter, ja så er man lige som vågen. Det samtidig med høns og andre fugle der står op, så er man meget tidligt "frisk".
Morgenmad hos Tabitha og Torkild som altid er hyggeligt og hjemligt. Bilen bliver pakket og vi kører gennem Arusha før myldre tid, for at mødes med Mirjam og 2 af hendes gæster som også skal med på turen.
Vi skal køre 450 kilometer og heldigvis er det kun de sidste 27 km der er på rød støvet jordvej. Vi holder frokost i Singida ved saltsøerne og de fantastiske klippe formationer. Tabitha har sendt noget så dansk som pølsehorn med, så i 30 graders varme, nyder vi maden og en iskold cola.....på flaske.
Ind i den varme bil igen og da vi drejer fra asfaltvejen, fortsætter de sidste kilometer sydpå, der stiger temperaturen til 35 grader......jooooo vi har ikke et problem med at holde varmen.
Laila har stadig ondt i halsen og snotter meget.....det bliver vel bedre....i morgen??
Morten er godt brugt, hans energi er helt brugt op, så han har fået lov til bare at hvile sig her i Sanjaranda.
Vi blev taget godt i mod af Verner og Magreth, fik fine værelser og nogen nåede et varm bad inde kaffe og kage. Det varme vand er der kun til solen går ned, men et koldt bad i denne varme, er nu heller ikke så ringe ;-)
Fik en lille rundvisning i byen og så en del af landbrugsprojektet, der er så tørt!! De mangler vand og den kommer nok først til december.
Tilbage i Margreth og Verners hus, hvor der blev serveret gryderet og kartofler. Efter aftensmad fælles hygge i stuen, hvor vi aftaler at næste morgen, er der rundvisning i biler på resten af landbrugsprojektet.

Søndag den 16. november

Sov længe alle mand, det var tiltrængt. Fik pakket ud og så er det over til morgenmad. Morten har været meget træt i dag, og har sovet en del. Lailas hals er ikke god, håber ikke det ender med halsbetændelse :-( Har brugt dagen på at slappe af, hvilket bestemt har gjort gavn. Fik besøgt Filipo og Joyce, 2 af deres børn har sponsorer vi kender, så vi fik afleveret nogle gode gaver, som gjorde stor lykke. Dejligt at se familien igen og at sidde i deres hjem til eftermiddags kaffe.
Leo og Haakon tog med Torkild ned for at tanke bilen, de skal have alle oplevelser med hjem, store som små. Aftensmad hos Tabitha, med besøg af Mirjam og Per. Mirjam fik det meste af vores medbragte proviant med hjem. Aftenskaffe og hygge med chokolade og popcorn. Vi skal i morgen på en 3 dages tur til Sanjaranda, så opdateringerne kommer til at vente på sig, med mindre der er internet der hvor vi kommer frem ;-)

Lørdag den 15. november

Stod op kl. 01.30, nåede vist at sove nogle timer. Spændte og forventningsfulde er vi alle sammen. Pernille og Haakon kom kl. 02.00 og vi fik alle spist lidt morgen mad.
Kufferterne kom i begge biler og vi kørte afsted mod Billund. Skulle mødes med Enok i Billund da han havde 4 kufferter. Fik al bagagen sat af i drop off, hver af de 10 kufferter vejede over 22 kilo :-)
Turen fra Billund til Amsterdam var en anelse hård, især for ørene, både Laila og Morten var hårdt ramt og fik hovedpine.
3 timers vente tid i Amsterdam gik ret hurtig, nød en friskpresset juice og stemningen som nu er i sådan en lufthavn. Fik boardet i god tid og kom ombord som nogen af de første. Laila hænger stadig lidt i bremserne og turen til Kilimanjaro bliver lang. Hun fryser og ender med at få ondt i halsen.
Lander lige nøjagtig til tiden, står ud i 27 graders varme, får visum uden problemer, alle 10 kufferter er der og Torkild står og venter på os, så alt gik som det skulle - dejligt.
1 time kørsel fra lufthavnen, hjem til Tabitha hvor der venter hjemmebag og kaffe. Vi er trætte og får kun lige pakket madvarerne ud, resten må venter til i morgen. Men NU er vi i afrika og nu starter oplevelserne :-)

Fredag den 14. november

Så tæller vi timer, vi er gået lidt ind i stress zonen, for der er en del at holde styr på med 10 store kufferter + 5 stk håndbagage.
Gunhild er hentet og hun vil tage sig et "byophold" og passe på huset mens vi er væk - dejligt !

Vi har tjekket ind og vores bordingpass er printet ud :-)