Tanzania / Blog Tanzania 2015

Blog Tanzania 2015

Denne gang rejste vi ud alene

og fik 3 fantastiske uger i
 Tanzania.

Søndag den 26. juli

Vi lander i Amsterdam, 20 minutter før tid, dejligt at have god tid til at finde den gate man skal boarde flyet til Billund. Solen skinner og piloten siger der er 12 grader. Vi havde forventet at lande i regnvejr, men måske det kommer når vi lander i Danmark.
Har fulgt med i vejr udsigten for Danmark og det er jo ikke lige frem strålende vejr vi har læst om.
Spiser morgenmad ved gate C10, Laila får skrevet blog og Leo slapper af med candy crush, hurra for hotspot og Wi-Fi :-)
Kl. 9.30 flyver vi mod Billund, så er der kun 55 minutter tilbage af "eventyret". Turen er flot, det man kan se ud af vinduet, der er lidt huller i skyerne og vi begynder at kunne se de danske marker.
Lander til tiden i DK, vores kufferter er der alle, men vi kan se de alle har været åbnet i Kilimanjaro, det er nok fordi vi pakker kufferter inden i hinanden, så tror de nok vi har skjult "noget". Men alle vores ting er der, så alt er i orden.
Kommer gennem tolden - som ikke var tilstede og blivere mødt af Pernille og Haakon, der er kommet for at hente os hjem.
Nu venter der os et bjerg af vasketøj, 1500 billeder der skal ses igennem og Laila starter arbejdsdag i morgen tidligt - Velkommen tilbage til hverdagen! :-)
 

Lørdag den 25. juli

Vågner kl. 6.30 og tænker allerede, at i dag skal kufferterne pakkes. Der er morgenmad kl. 8.00 hos Tabitha og vi spiser sammen med Simon, Christina og AneGrethe. Sidste morgenmad i Tanzania, for denne gang, altid træls at skulle igennem disse afrejse dage.
Kl. 10.00 har vi en aftale med Mama Sitna, Kalle og Susannes sponsor familie. Vi går op til familien, da de ikke bor ret langt fra Tabitha og Torkild. Solen skinner og varmen kommer, det er dejligt at mærke "sommeren". Det var lykkedes at få drengen Elgiva hjem fra skole, han er på bording skole og der er man kun hjemme 2 gange om måneden. Familien bor samme sted som første gang vi besøgte dem, så der er stadig ikke meget plads. Simon og Christina har gaver med fra Danmark og Elgiva blev meget glad og svarede på perfekt engelsk: cool !! Familien er dybt taknemmelige og vi sidder alle med en klump i halsen, da Elgiva og hans mor med tårer i øjnene fortæller os hvor taknemmelige de er, for at begge deres børn er kommet i skole (vi kender lillesøsterens sponsor)
Efter en stærk oplevelse, går vi tilbage til Tabitha. Vi smutter over i gæstehuset og får pakket alle vores ting ned. For sjov vejede vi al vores bagage og finder ud af at, vi har lagt ca. 68 kilo "ting" her ude, da vi kun har 47 kilo med hjem......mod de 115 kilo vi havde med herud!!
Efter middagsmad, er der stille tid, nogen hviler sig og Laila, Leo, Simon og Christina tager et spil rommy og denne gang vinder Christina :-)
Tiden løber stærkt nu, der er kun 45 minutter til vi bliver hentet af en taxa, der vil køre os til lufthavnen.
Men vi har det altid øv når vi skal tage afsted, men glæder os til at gense familien i DK
Taxaen kommer til tiden og vi tager afsked med Tabitha, Simon, Christina og Anegrethe. Torkild er ikke hjemme, men han ringede og ønskede os god tur hjem, samt et på gensyn.
Turen til Kilimanjaro lufthavn går stille og roligt, det er en god chauffør, som ikke kører med hovedet under armen.
Vi kommer igennem alle tjek og der er ingen problemer, så det er bare lige igennem. Vi er der i god tid, så spiser aftensmad i lufthavnen. Måske nok de dyreste sandwich vi nogen sinde har fået, men vi fik da mad ;-)
Flyet mod Amsterdam afgår til tiden og vi har en fantastik nat tur tilbage mod Europa. Vi får begge sovet meget i løbet af natten og føler os udhvilet da vi landet i Amstedam.

Fredag den 24. juli

Sov ganske godt i nat, lige ind til strømmen gik! Så er der en boks som står og hyler, for at gøre opmærksom, at nu er huset uden strøm. Normalt husker vi at slukke for boksen om natten, for ikke at blive forstyrret, men den var så smuttet i aftes.
Nyder Tabithas hjemmebagte rundstykker, med peanutbutter og marmelade. Der var også et par æbler fra vores safari tur, så det var en fantastisk morgenmad.
I dag gik turen til Mount Meru, vi skulle gå en lille tur op af bjerget, for at finde et vandfald. Simon, Christina og AneGrethe skulle også med, og vi har "lejet" Hilary til at køre med os og Olais som guide på bjerget. Vi smutter afsted ved 9. tiden, bilen er fuld, da vi også har en rundsav med og skolelederen. Efter vi er sat af ved Mount Meru, kører Hilary videre ud på skolen og sætter sav og Mama Frank af.
Vi kommer på noget af en tur, først så går det op ad, gennem frodig bananskov og så går det mere op ad. AneGrethe og Laila sakker lidt bagud, der skal jo også snakkes ;-)
Men til sidst når vi nedgangen til vandfaldet, vi kigger lidt, for der er kun en meget smal jord sti og det går stejlt ned ad. Vi føler helt klart vi går midt i regnskoven og som Christina sagde: det er som Tarzan og Jane :-) Der er lianer, både med og uden torne, der er blomster og tæt tæt krat. Vi kæmper os ned til vandløbet, hvor vi er nødt til at hoppe fra sten til sten. Vi er i den grad kommet på eventyr! Men alle strabadserne ender ud med, at vi står inde midt i kløften og har udsigt til det flotteste vandfald. Vi får taget en masse billeder og er taknemmelige for at vi får disse fantastiske oplevelser. Olais vores guide fryser, der er støvregn fra vandfaldet og luftfugtigheden er høj. Laila låner ham sin trøje, da hun bestemt ikke fryser.
Turen er lidt lettere på vejen opad, der hvor det er stejlest kan man bruge hænderne og nærmest kravle. Vi er møj beskidte, sveder og når til sidst tilbage til vores udgangs punkt, en stor have med stor grøn græsplæne. Vi går ned af den røde jordvej og på forbi vejen kommer vi forbi en skole. Vi stopper op fordi børnene står i en rundkreds og synger og en af lærerne kommer hen til os og spørger om vi har lyst til at blive vist rundt. Så vi får en fin rundvisning på Tengeru English School med 500 elever.
Bliver hentet af Hilary, aftaler med ham at vi alle bliver sat af ved Sakina supermarkedet, hvor vi vil handle lidt ind til hygge, da det er vores sidste aften i Tanzania.
Går tilbage til Tabitha og spiser vores frokost i gæstehuset. Simon, Christina og Anne Grethe bliver hængende og snakken går livligt omkring bordet.
Tabitha komme over med kaffe og småkager, som vi spise på terrassen solen er kommer frem og varmen kommer med der samme.
Vi bliver sendt på indkøb efter hvidløg og det lykkedes os først at finde dem, i en lille lokal butik på genvejen og 3 hvidløg koster 1,00 kr!! AneGrethe og Leo piller hvidløg, som Tabitha bruger til vores pizza.
Hyggelig aftensmad, hvor Michael også kommer forbi, så vi kan få taget pænt afsked med ham. Michael skal være her til 20. December og har så været her et år som frivillig.
Resten af aftenen, står på hygge i sofaen hvor vi spiser isen, vi købte i supermarkedet. Vi har hermed konstateret at isen i Tanzania smager rigtig godt!
Tabitha har lagt gæstebogen frem, det vidner om at vores tid i Afrika snart er slut !!

Torsdag den 23. juli

Vågnede som sædvanligt kl. lidt i fem, men så er det altså bare om på den anden side og vågnede så igen kl. 7.30. Vi havde lidt svært ved at falde i søvn i aftes, oplevelserne hang i hovedet og det var svær at få ro på.
Dagen i dag skal der slappes af og eneste plan er at spise frokost inde i centrum.
Vi nyder morgenmaden i gæstehuset og går først over til Tabitha kl. 10.00, hvor der er kaffe og småkager. Simon og Christina dukker op ved 11.30 og vi hygge snakker, indtil vi kører sammen med Tabitha ned i byen, hvor vi finder restauranten The Blue Heron. Det er et super hyggeligt udendørs spisested, med stor have og store parasoller. Vi får alle fem lækker mad og en sodavand, for under 300,- kr.
På vejen tilbage, kører Tabitha ind forbi det meget fint Hotel Mount Meru, hvor hun synes vi lige skal ind og se hvilken standard det har. Hold nu op, det var så fornemt, at vi ikke helt føler os godt tilpas. Men det var sjovt at se, især forbi vi er kørt forbi hotellet med de blå vinduer rigtig mange gange. Der er kæmpe udendørs swimmingpool og golfbane, masser af forretninger og restauranter.
Hjemme hos Tabitha er der eftermiddagskaffe og nybagte småkager på terrassen ved gæstehuset, der er læ og dejlig solskin.
Resten af eftermiddagen, spiller vi spil sammen med Simon og Christina "hos os", Tabitha er gået på kontoret, da hun jo også har noget arbejde at passe ved siden af os.
Leo slår os alle i rommy, så vi forsøger med et spil domino, men vi er ikke stærk i reglerne og reddes af aftensmaden.
Som altid det store kolde bord og en god snak.
En af "københavnerne" kommer retur fra crusade, hun når lige at få en bid mad med.
Så er der dømt hygge i stuen, der skal ses nyheder og nydes en kop te.
Strømmen er kommer igen, den gik ellers kl. 9.30 i formiddags, det er efterhånden hverdags kost.
Så har vi forøvrigt også fået nogle sten fra de kæmpe store avocadoer, vi vil prøve at tage dem med hjem til spirring :-)

Onsdag den 22. juli

Bliver vækket kl. 5.45 af en tjener, det er mørkt og koldt. Temperaturen falder ret meget om natten, men sover heldigvis godt i vores fine telt. I nat har vi igen hørt løven og ja så har vi hørt naboen snorke ;-)
6.15 kører vi ud af lejren og ikke mindre en 500 meter fra teltene, møder vi en gepard, den kommer gående stille og roligt lige midt på vejen. Vi følger den i skæret fra bilens lygter, da der jo er endnu er mørkt. Fantastisk start på den tidlige morgen tur ud på sletten. Vi ser i hundrede vis af Thomson gazeller som går og græsser. Så er der en enlig hyæne, men når de kommer alene, så har de været på jagt i løbet af natten og selv gazellerne ved der ikke er fare på færde, da hyæner jager i flok. Der dukker også en stor flok vandbøfler op, de går og græsser, men holder nøje øje med hvad vi laver.
Vi ser ikke ret meget mere, ud over en suveræn solopgang, tænk at få lov ti, at opleve Serengeti "vågner". Vi beslutter at køre tilbage til campen og spise vores morgenmad.
Vi er de eneste som kommer tilbage til morgenmad, det er fedt at der er helt stille. Vi får igen serveret lækker mad, omelet, bacon, juice, mælk, kaffe, ristet brød, pandekager og frisk frugt.
Efter morgenmad pakker vi vores ting og tager afsked med med personalet, som har serviceret os på bedste vis. Vi vil til enhver til anbefale, at man prøver at overnatter i telt. Det har givet en fornemmelse af nærhed og fuldstændig ro.
Turen går nu hjemad mod Arusha, vi har en tur på 350 km og de 150 km er på ujævn grusvej, fra Serengeti til vi når porten ved Ngorongoro. Hjemturen byder på store flokke af giraffer, elefanter og løver på lur efter Thomson gazeller. Løverne ligger 10 stk i græsset, vi kan kun lige se hovedet med ørene som stikker op. De ligger i en halv bue og alle hoveder er vendt mod gazellerne, ingen tvivl om at de lå og ventede på at komme tæt nok på til at jage. Vi ser også en enkelt flodhest oppe på land, vi har ellers kun ser dem ligge under vand. Der er strudser, hyæner, dik dik, zebra i hundrede vis, dromedar, vortesvin, forskellige aber, hjorte i mange udgaver og alle fuglene. Serengeti er rig på dyreliv, ingen tvivl om det.
Turen langs kanten af Ngorongoro er ubeskrivelig, naturen er noget helt for sig selv, og skifter fra det tørre af det tørrest, til det mest frodige regnskov. Vi spiser vores madpakke samme sted som på 1. dagen og har igen Ngorongoro som baggrund. Bliver aldrig træt af det syn.
Stopper selvfølgelig ved en obligatorisk souvenir butik, vi er ikke meget for disse butikker, da vi efterhånden har en del til at stå der hjemme, men det er nærmest umuligt at komme ind sådan et sted, uden at købe noget. Men vi har lært at "prutte" om prisen og lært at sige nej tak ;-)
Sidste stop bliver i byen Mto wa Mbu (mygge floden) vi har overnattet der både i 2009 og 2011, men denne gang skulle chaufføren lige købe røde bananer og majs til en ven. Vi fik lov til at smage de røde bananer og de smager som en banan nu skal smage, dog smager bananer af meget mere herude, hvor solen har modnet dem.
Afsted mod Arusha, nu vil vi gerne snart "hjem", det har været nogle lange oplevelses rige dage og trætheden begynder at melde sig.
Vi når Arusha kl. 17.30 og bliver taget imod af Tabitha, Simon og Christian. De glæder sig også til at høre om hvad vi har set og oplevet.
Der er ingen strøm, men heldigvis har solen skinnet, så der er varmt vand. Vi trænger så hårdt til at blive vasket, 150 km på støvet grusvej, der er støv alle vegne og det knaser mellem tænderne. Leos øjne er helt røde og irriteret af støv, vi håber det bliver bedre de næste dage, når vi bliver ned på almindelig vej.
Aftensmad hos Tabitha og snakken går om vores tur. Simon og Christina spiser også med og vi får lige en opdatering på deres tur i Snake Park.
Aftenskaffe og kage i sofaen.........dejligt at være tilbage i "vante omgivelse".
Smutter over i gæstehuset for at skrive blog og falde ned igen oven på en stor oplevelse. Godt der er kommet strøm igen, ellers var det op ad bakke med det der internet ;-)

Tirsdag den 21. juli

Vækkeuret ringer kl. 07.00, men vi har begge 2 været vågen nogle gange i løbet af natten, der er mange lyde, men på et tidspunkt blev vi begge vække af løve brøl/brummen, det lød tæt på og vi lå begge uden så meget som at røre os. Vi ved selvfølgelig ikke om løverne var tæt på, men det var højt og tydeligt.
Stod op til dejlig morgenmad i spiseteltet, ud mod åben slette. I vores Camp er der også en lounge, hvor man kan sidde og nyde noget koldt at drikke, store bløde sofaer og udsigt til uberørt natur.
I dag er det så dagen hvor vi sætter jagten inde på en leopard. Vi starter ud med at se 10 løver i en stor flok, de ligger og sover i skyggen af et træ, måske har de været på jagt hele natten og ligger nu og slår mave.
Vi kører på kryds og tværs af Serengeti, dyrene kommer i store flokke og ser igen i dag en gepard og den vi ser har 4 unger som leger sammen, fascinerende syn.
Der er flere flodheste og vi ser en krokodille mere, vi har aldrig set krokodiller før, så det er suverænt at møde 2 inden for et døgn. Pludselig kan vi se mange safari biler samle sig på et sted, det kan betyde noget spændende! Vi kommer op i rækken af biler og vi kan pludselig se hvad det er som er så vigtig. Der ligger en leopard oppe i er træt og det vi først får øje på, det er det bytte den har slæbt med op i træet, for vi kan se 4 spinkle ben hænge ned fra træet. Så lykkedes det endeligt at få The Big Five på cv'et, vi manglede kun se leoparden og vi var lutter smil, da det nu endelig lykkedes. Godt nok er denne leopard langt væk og vi kan kun se den gennem vores kikkert, men vi SÅ den!
Vi fortsætter gennem landskabet og møder alle slags dyr, zebra, antiloper, gazeller, fugle, en enkelt hyæne, vortesvin, giraffer, løver, elefanter og lige inden vi vil køre tilbage for at spise frokost i campen, ser Leo nogle safari biler holde i kø. Der er igen noget i gære, så chaufføren ændre retning og kører over for at se hvad det er som er så spændende. Vi er total heldig i dag, det er leopard nummer 2 som hænger ud i et træ, denne her er tættere på og vi kan tydelig se den ligger oppe i træ toppen og sover.
Nu er vi jo ikke til at skyde igennem, 2 leoparder på samme dag, ja vi er ret begejstret.
Vi er klar til en pause og kører tilbage for at spise frokost. Aftaler med vores chauffør, at vi starter igen kl. 16.00, så der er lige tid til en "morfar"i teltet, inden vi tager et par timer mere ude på sletten.
Efter kl. 16.00 sidder vi igen i bilen, det er varmt og støvet. Vi møder en gammel han elefant, han går alene, hvilket er normalt for gamle hanner. Han har travlt med at finde friske blade og er lige ved at vælte et træ, bare for at få fat i nogle der er grønne.
Der er mange giraffer og små baby giraffer som dier hos deres mor. Zebraer i store koncentrationer og mange mange antiloper og gazelle. Der er ikke mangel på føde i Serengeti. Vi møder ingen gnuer, de er på deres vandring til Kenya.
Vi ser en løve som ligger højt oppe på en sten og soler sig, det minder meget om en scene fra løvernes konge.
Og for at det ikke skal være løgn, så ser vi faktisk leopard nummer 3 :-) Vi kan slet ikke få armene ned, hvor heldig kan man være, at spotte det flotte dyr hele 3 gange. Ja det er stor for os, som aldrig har set en, også selv om vi har været på en del safari.
På vejen tilbage til aftensmad, møder vi et dyr vi aldrig nogen sinde er støt på i Tanzania. Vi møder slanger! Den første slange er en stor spyttende Cobra, den komme lige pludselig krybene over vejen og vi når desværre ikke at tage et billede, da den er væk før vi når at tænke os om.
Så kører vi 50 meter og chaufføren bremser pludselig op, nu er det en lille Sort Mamba, der krydser vores vej. Begge slange er yderst giftige.
Nu er vi klar til at komme tilbage og få noget aftensmad, vi har oplevet så meget i dag og er glade for vi tog beslutning om at tage en tur til Serengeti.
Til aften fik vi grøntsag suppe, ris, fisk, salat, bagte grøntsager og pandekage til dessert.
Tidligt i seng, for i morgen skal vi køre kl. 6.15 og have solopgangen med, spændende hvad vi så skal se.
Ja.....det er også spændende hvilke lyde vi skal lytte til i nat ;-)

Mandag den 20. juli

Kl. 7.00 er det ud af sengen, i dag og få det allersidste pakket ned til Serengeti turen.
Spiser morgenmad sammen med Tabitha. Torkild har travlt med at pakke til crusade/kampagne, de skal køre en halv time efter os, så der er travlhed alle steder.
Vi tager afsked med Torkild, da vi ikke ser ham mere inden vi rejser tilbage til DK. Det er altid lidt trist og vemodig at sige farvel, vi har nydt samværet, men ved vi skal ses igen, om ikke andet så når de begge kommer til Danmark næste år.
JM Tours henter os kl. 8.00 og vi hilser på vores chauffør Joseph, han kørte også med os sidste år og da kom han med en kommentar om, at hvis vi ville se leoparden, så måtte vi til Serengeti. Så nu tager vi ham på ordet og håber han kan leve op til vores forventinger. Vi har en lang tur foran os, der er ca. 350 km til Serengeti og ikke al vejen er asfalteret. Vi skal op forbi Ngorongoro og køre på kanten af krateret, før vi drejer fra mod "det uendelige" som Serengeti betyder. Stopper selvfølgelig ved krater kanten og nyder igen det ufattelig syn af Ngorongoro.
Vi kører videre og turen går over sletten, hvor vi møder mange masaier og deres kvæg. De først dyr dukker op, strudser og zebraer, ja og nogle dromedar. Solen har fået fat og varmen tager til, det er så støvet og pulser om ørene på os, men der er lang vej til vi når vores telt camp, hvor vi kan komme i bad.
Kl. 14.30 kører vi gennem "porten" til Serengeti og så er det slut med at se masaier, da Serengeti er en nationalpark.
Vi mærker efter kort tid, at nu er vi kommet ud på den store slette. Når vi møder nogle dyr, så er der mange af dem samlet på et sted. Vi ser kæmpe flokke af gazeller og der er så meget græs alle vegne, at det nok er det største spisekammer vilde dyr kan finde.
Vi er ikke kommet ret langt ind på Serengeti, før end vi møder 2 geparder og vores chauffør, mener vi er startet godt ud. Derefter er det en stor flok elefanter og giraffer.
Naturen er simpelhen fantastisk, kæmpe store åbne vider, der er mange forskellige slags landskaber, lige fra det tørre græs, til frodige vandløb, hvor der gror palmer.
I et af vandløbene så vi vores første krokodille! Der er flodheste, som ligger dybt under vandet og pruster engang imellem. Vi ser løver som har nedlagt en gnu, sjakal, vandbøfler, vortesvin, zebra, dik dik, gribbe, marabu stork, mange forskellige fugle og hjorte arter.......men ingen leopard!
Kl. 18.30 kører vi ind til vores telt lejr og bliver modtaget af 2 tjenere, en til at tage vores bagage og en som står med en våd vaskeklud og et glad juice. Nøjjj vi er trætte og mætte af oplevelser, det har været en lang dag.
Bliver vist ned til vores telt, det er kæmpestort og med toilet og bad. Vi har ønsket at gå i bad inden vi skal spise, så en af tjenerne henter varmt vand, kalder uden for teltet og siger nu er bad nummer 1 klar. Det betyder at han har fyldt varmt vand i en beholder, som hænger udenfor teltet og at den første kan gå i bad. Vi har ingen strøm i teltet, kun 12v, som bliver ladet op med solceller, ja selv lommelygten er med solceller.
Spiser aftensmad i mørket ud mod Serengeti sletten, der er tændt små 12v lamper rundt omkring og vi får den lækreste mad. Græskarsuppe, kylling, salat samt cheesecake. Vi bliver serviceret, som vi aldrig har prøvet det før.
Aftaler med vores chauffør at vi kører herfra i morgen kl. 8.00. Vi er begge så trætte, at vi får en til at vise os ned til teltet, lige efter aftensmad. På vejen ned til teltet, stopper vores tjener og siger lyt! Vi kan høre en løve brumme ude i mørket!! Håber vi får en rolig nat og ikke må gøre brug af det som står på vores natbord, en fløjte og en dåse med "tågehorn", som vi skal bruge hvis et dyr skulle komme for tæt på!!

Søndag den 19. juli

Hvilken rolig nat, ingen "larm" fra moskeerne før kl. 05.00 og da vente vi os begge om igen og sov videre. Heller ingen vagter eller ansatte som fejer eller møder ind på arbejde hos Tabitha og Torkild, der er helt stille og vi sover til kl. 7.30....... dejligt!!
Morgenmad for os selv og sidste gang vasketøj sættes over. Underligt at tænke der er under en uge tilbage, tiden går lidt for hurtig.
Formiddagskaffe hos Tabitha og Torkild, der er lidt uro omkring Torkilds crusade på mandag, da det oprindelige sted i sidste øjeblik har aflyst! Så Torkild skal hurtig have fundet et nyt sted og der skal søges nye tilladelser, for at holde disse "Open air møder".
Men det lykkedes i løbet af søndagen at få styr på det hele, så mandag morgen kl. 8.30 kører Torkild og teamet afsted til Babati.
Simon og Christina dukker op ved 11.30 tiden, vi har en aftale om at spise frokost på Hotel Impala, sammen med Tabitha og Torkild. Vi får pizza og sodavand, slet ikke så ringe endda. Hotel Impala er et ganske fint hotel og vi sidder med udsigt til swimmingpoolen og nyder samværet med skønne mennesker.
Efter frokost kører vi ind i Nakumat for at købe kage til kaffe. Vi havde lyst til at prøve afrikansk kage og det var nu slet ikke så tosset endda.
Får eftermiddagskaffe i haven, det er første gang der er varmt nok til at vi kan sidde udenfor. Efter kaffen tager Tabitha og Torkild et hvil og vi 4 andre tager en dvd med over i gæstehuset og sidder og ser filmen: 12 år som slave, en barsk fortælling!!
Efter fælles aftensmad, er der nyheder og en kop kaffe. Leo og Laila går op til Anna, en af volentørene for at sige farvel, vi ser ikke Anna mere ind vi tager hjem, da hun skal med Torkild på crusade.
Efter aftens kaffe, er det tid til at pakke en kuffert og få fundet safari tøjet frem.
Mandag, tirsdag og onsdag befinder vi os på Serengeti og glæder os vildt til at se hvad denne safari tur bringer af oplevelser.
Så de næste 3 dage er der ingen blog, da vi skal overnatte i telt!

Lørdag den 18. juli

Der har været "fest" det meste af morgenen, muslimerne afsluttet ramadanen og der er bøn og musik for fuld udblæsning. Laila opgiver at sove længe og står op kl. 6.30, koger vand til kaffe og glæde sig over at Tabitha tænder for internettet før kl. 7.00. Så bloggen fra fredag bliver opdateret, mens der nydes en kop kaffe.
Der er morgenmad hos Tabitha og Torkild sammen med Københavnerne, vi skal tage afsked med de 2 skønne mennesker, da vi ikke ses mere inden vi rejser hjem.
Kl. 8.30 kommer Simon, Christina og Anna over til os, vi skal alle 4 en tur ud til Kilimanjaro. En køretur på et par timer og vi kigger længe ud i horisonten for at spotte det store bjerg, men desværre, lige præcis i dag er der overskyet og det er som om skyerne trækker sig sammen om bjerg og vi får ikke en chance for at se toppen med den evige sne. Men vi kommer op i 1879 meter over havet og sætter vores fod lige inden for gaten/porten op mod Kilimanjaro. Vi ser bærerne komme ned fra bjerget, med oppakningen og vi ser også nogen som skal til at begive sig op mod toppen.
I Moshi tog vi en guide med op at køre (en ven af Hilary) og han giver os en fantastik rundvisning og masser af information omkring Kilimanjaro. Vi har madpakke med fra Tabitha og vi spiser den i picnic huset, 1/3 oppe af det berømte bjerg.
Efter frokost, går vi ud af porten og bevæger os ned af bjerget, Hilary er kørt i forvejen og holder lidt længere nede. Men vores guide ville gerne vi lige fik den flotte udsigt med på vores tur, desværre er vejret ret diset og vi kan ikke se så langt. Fornemmer dog helt klart at vi er et pænt stykke oppe og der er meget frodigt.
Vi sætter os ind i bilen igen og kører et lille stykke længere ned, hvor vi skal ind til Kinukamori vandfaldet. Der bliver vi alle positiv overrasket, det er et super flot sted og vi får oplevelse for alle pengene. Guiden Eli, er rigtig god til at fortælle om stedet, både med histore og facts om plante og området. Eli er god til engelske og fuld af humor, så der bliver grinet en del.
Vi troede faktisk vi kunne være tilbage i Arusha til kaffe tid, men kl. 15.00 er vi først færdige til, at køre hjem igen. Vi skal ind omkring Moshi på vej tilbage, for at sætte Eli af. Inde i Moshi kommer vi lige pludselig ind midt i et bryllups optog og det er med levende orkester på ladet af en bil, ja vi tror faktisk vi kom med på bryllups videoen, da der forrest i optoget, kørte en med video kamera og filmede det hele.
Der er ret stille i bilen på vejen hjem til Arusha, vi er tætte og fyldt med nye indtryk. Det har været en god dag.
Vi når hjem ved 17.30 tiden, smutter i gæstehuset, sammen med Simon og Christina. Drikker en kop kaffe, spiser en mariekiks og kigger billederne igen som vi tog på turen.
Laila smutter over og hjælper Tabitha med aftensmaden. Den står på spagetti gratin, salat, avokado og rugbrød.
Resten af aften er der dømt hygge med film (Noah) hjemmelavet daim is, popcorn og chokolade :-)

Fredag den 17. juli

Stod op kl. 7.00, ved at det er bedst at komme tidligt op, for sandsynligheden for strøm er størst om morgenen. Sætter vasketøj over, så er det nemlig færdig før vi skal køre ud på skolen.
Morgenmad i gæstehuset, vi nyder disse rolige stunder, hvor det kun er os 2 :-)
Kl. 9.15 er det afgang, det er Hilary som kører med os og vi startet med at køre til USA river hvor Mama Oberline bor, hun skal have en køjeseng til de nye værelser. Hun vil nemlig gerne, at alle kan få en soveplads og være i sikkerhed for slanger.
Derefter kører vi ud på skolen, vi bliver mødt af mange børn, som kan huske os fra sportsdagen i sidste uge og hilser glade på os med store smil. I dag skal vi være med til religion i den store sal, hvor alle børn kan være på en gang. De 2 damer fra København, havde en undervisnings cd med fra DK, og den skulle vi se første lektion af. Det var fortællingen om det "flyvende hus", børnene sad stille og fulgte med, men ved ikke om de helt forstod meningen, med en robot og en tidsmaskine. Men de grinte ind i mellem, så noget forstod de da.
Der var efterfølgende frokost til os alle, Ugali, bønnegryde, ris, avocado, bananer og svitsede hvidkål/gulerødder.
Mens vi sad og spiste kom vores sponsorbørns mor og far. Vi havde aftalt, at vi i stedet for at tage ud og besøge dem, så skulle vi mødes på skolen, hvor Lilian går i 4. Klasse. Vi fik hilst varmt på "vores" familie og givet vores 2 børn deres gaver. De er ved at være store og kan begge snakke lidt engelsk. Super dejligt at se hele familien igen.
Vi går fra skolen og skal videre over på kærlighedshjemmet, hvor Rosebella og John nu er oppe på 21 plejebørn.
På vej til kærlighedshjemmet, smutter vi lige forbi Mama Veronica, vi skal se hendes nye gaskomfur. Hold nu op hvor er hun glad og taknemmlig. Veronica har helt styr på at tænde for komfuret og hun viser os stolt hvordan man gør. Vi får begge det største kram og har tabt vores hjerte fuldstændig til hende.
Vi går videre op til kærlighedshjemmet, hvor alle 21 børn tager imod os. John er på arbejde, men Rosabella er klar til at vise om rundt. Vi får set den nye 2 etages tilbygning, hvor der er sovesalen og spisesal. Det er nødvendig med mere plads, når der er så mange der skal spise og sove.
Vi får kaldt Eliya og Judith ind i stuen, vi har gaver med fra Pernille og Haakon. Eliya er deres sponsorbarn og Laila hjælper ham med at få pakket hans gave ud og han bliver så glad, især da han ser der er viskelæder og blyantspidser med i pakken. Hans søster Judith fik en malebog, farver og en trøje, hun takker så fint på engelske og skynder sig at gemme gaven væk i deres egen kufferter.
Vi bliver inviteret på kaffe og Tabitha har hjemmebag med, så vi sidder omkring bordet og hygger. Rosabella og Torkild taler om, at det kunne være godt, hvis de kunne finde en som kunne hjælpe med at passe alle børnene, da det efterhånden er noget af en opgave at holde styr på 21 børn og unge.
Da vi kører derfra, står mange af børnene og vinker til os, Eliya og Judith giver os hånden og siger: see you again :-)
Igen en dag med mange oplevelser og vi nyder hver enkelt af dem.
Fælles aftensmad med alle de andre gæster og volentører. Vi har det sjovt og der er latter og gode historier i lange baner.
Strømmen går midt i aftenskaffen, så det er pandelampe aften når vi skal i seng, men det kan man også vænne sig til.

Torsdag den 16. juli

Natten blev ikke som frygtet, hørte først moskeen kl. 04.55 og derfra sover man kun lidt ind i mellem. Stod tidligt op, har opdaget at strømmen som regel er her fra morgenen af, og måske først forsvinder ved 10.00 tiden. Simon, Christina og Anna, var i aftes igang med at vaske tøj, men blev ikke færdige. Laila vælger at starte en maskine med deres tøj, for ingen ved om der er strøm, når de kommer hjem ude fra skolen. Ved den 2. vask går strømmen, så er det bare at hive det våde tøj ud af maskinen, og skylle det i hånden. Solen kommer heldigvis frem, så de unge kan få alt deres vasketøj rent med hjem, mon ikke de bliver glade for det ? :-)
Formiddagen går med vasketøj og vi hygger med et spil kort, det er vist ikke sket de sidste mange år ;-) Der kan man se hvad man finder på, når der ikke er strøm eller internet.
Lækker middagsmad hos Tabitha og Torkild, det er Resti som har lavet gryderet og ris til os, det smagte rigtig godt. Vi nyder igen en dag hvor vi ikke har nogen planer, totalt stress af og det er dejligt.
Kl. 15.00 kører vi med Hilary ind til Arusha Lufthavn, de 2 "Københavner" kommer tilbage fra Zanzibar og vi er spændte på om de har haft en god tur.
Deres fly lander til tiden og vi får dem godt med hjem. De har haft en skøn tur og vi er nu lige ved at overveje, at næste gang vi rejser herud, så er vi nødt til at skal en tur ud på den ø. Måske vi bliver 100 % overbevist, når vi hører hvordan Simon og Christina oplever deres ferie ophold på Zanzibar.
Efter en kop kaffe i stuen, går vi op til de unge, for at sige, Tabitha inviterer alle på aftensmad. Simon og Christina er på vej ud af døren og vi slutter os til dem og går en tur ind mod centrum, det er sjovt at se alle de små butikker og det er tydeligt at der ikke er strøm, for udenfor mange butikker, står der en generator og kører på fuld tryk.
10 til aftensmad, snakken flyver hen over bordet og der bliver grinet meget. Dejligt med god humor fra alle sider.
Får også lagt de sidste planer for opholdet herude, blandt andet noget med en vandre tur omkring Mt. Meru og en picnic tur til Kilimanjaro.
Det er godt vi har haft et par rolige slappe af dage, for nu er der igen fuld tryk på nye oplevelser.

Onsdag den 15. juli

Ingen planer for i dag, det er rart da vi de sidste 3 dage har oplevet så meget, som har gjort dybt indtryk på os.
Starter med morgenmad i gæstehuset, Majbritt tog afsted i nat og vi er helt alene. Nyder at kunne sidde og snakke oplevelserne igennem, med musik i baggrunden og samtidig lytte til de aktiviter som foregår uden for, af alle de ansatte hos Tabitha og Torkild.
Laila får vasket håndklæder og sengetøj, det er med at arbejde når der er strøm!
Michael kommer ind til formiddagskaffe og vi aftaler, at få Filipo til at køre os ud til Mirjam og Pers hus, der bor Michael mens de er i Danmark.
Vi når lige at smutte en tur op i Sakina supermarkedet og vi er nu helt fortrolig med at tage genvejen. Det tager ikke lang tid at komme frem og tilbage nu.
Derefter tager vi ud på "farmen" og slapper af resten af eftermiddagen. Tabitha sørger godt for os og sender nybagt kage med til kaffen :-)
Det var så hyggeligt at besøge Michael, vi går en tur på Pers motorcross bane og hundene følger med hele vejen. Solen er kommet frem og Mt. Meru står rigtig flot lige for enden af haven. Vi sidder på terrassen og der bliver snakket om vores fælles oplevelser, samt fortalt om hvem vi hver især er, spændende at møde nye menneske.
Kl. 17.00 er Filipo klar til at køre os tilbage til Tabitha og Torkild, da vi åbner porten, kan vi se at Simon, Christina og Anna, står og hænger vasketøj op. Tabitha har været så flink at hænge vores på tørresnoren, vi har godt nok service på herude.
Får pakket nogle gaver ind, som vi skal ud og give videre på fredag, det er nogle af vores sponsor børn som får en lille hilsen fra DK. Vi skal denne gang ud på kærlighedshjemmet, fordi Pernille og Haakon har "deres" barn til at bo der.
Efter aftensmaden er der hygge i stuen hos Tabitha og Torkild, det er kun os 4 i aften. Laila får vist Torkild nogle tricks på Ipaden og vi hygger med skolekridt og chokolade :-)
Lige inde vi siger god nat, så går strømmen, heldigvis kun for en halv time og Laila kan få bloggen gjort færdig.
Vi sidder lidt i gæstehuset og her ville jeg ønske man kunne skrive, nyder roen!! Men der er bøn hos muslimerne og det går ikke stille for sig. Det kan være der slet ikke bliver ro i nat.......det vil tiden vise ;-)

Tirsdag den 14. juli

Ingen vækkeur i dag, men det er svært at sove længe. Moskeerne starter kl. lidt i fem og det er altså svært at sove fra.
Spiser igen morgenmad sammen med Majbritt, der har sidste dag herude og rejser hjem i nat (hun skal til København)
Kl. 10.00 er der formiddags kaffe hos Tabitha og Torkild, i dag har vi 2 besøg på programmet og det er Mama Oberline og Mama Veronica.
Vi kører først ud til Mama Oberline, det var hende som blev bidt af en Cobra slange og var døden nær, heldigvis fik en nabo kone hende på hospitalet, hvor hun fik modgift, men hun nåede at miste synet og blev delvis lammet. Mama Oberline er kommet sig rigtig godt, det er kun hvis hun arbejde i rismarkerne, hvor hun står i koldt vandt, så sover det ben hvor hun blev bidt.
Der er lavet en indsamling i DK, som gør at der kan bygges et nyt og sikkert hjem, hvor der ikke kan komme slanger ind. Vi ser hvor langt de er kommet og det kan ikke vare ret længe inden hun kan flytte ind i det nye hjem. Mama Oberline har 5 børn og de glæder sig til at kunne ligge sig trygt til at sove igen.
Derefter kører vi videre til Mama Veronica. Hende besøgte vi i november 2014, hvor hun boede i det mest fattige område af Arusha. Det var en jord hytte, kun et værelse og det var så utæt og fugtigt. Så det var fantastisk at se hende i de nye omgivelser, med nyt værelse, lås på døren og en mur rundt om "bolig komplekset". Hun bor nu inden for muren, sammen med organisationen "Børn Sulter". Veonica havde hentet børnene hjem fra skole, så kunne de selv være med til at modtage, al det tøj vi havde med fra genbrugsbutikken. Der var også en lille slik pose til dem hver og de tyggede noget på de første vingummier, tog dem ud af munden, kiggede lidt på dem igen, men endte med at spise det hele.
Vi så hvordan hun lavede mad ved opvarming fra petrolium og det kunne ses i værelset, da loftet og væggene var begyndt at blive sorte af osen. Petrolium er dyrt og penge har hun ingen af, så vi besluttet at give hende et gaskomfur. Gas er rigtig billig her i Tanzania, så Veronica kommer til at spare mange penge på den konto. Hun blev så glad og selv Leo fik et knus og kys på kinderne, så er hun virkelig taknemlig :-)
Mens vi sidder hos Veronica, ringer Torkilds telefon, en tysk ven er kommet i tidsnød og spørger om Torkild kan køre i lufthavnen og hente hans gæster.
Meningen var ellers at de 4 volentør skulle med os op at køre hjem, da skolen ligger lige ved siden af, så de i dag kunne slippe for en tur i "Dala Dala", men i stedet bliver det Leo og Laila, som må smutte i en lille bus, sammen med de 4 unge, som så alligevel ikke slap for en times bustur.
Inden vi går op til hovedvejen, får vi en lille rundvisning hos "Børn sulter", de har nogle rigtig fine og gode lokaler til deres børn.
Vi kommer godt med bussen og ender med at være 23 personer i en bus, hvor der kun kan være 16!! Turen tager lige knap en time og Laila og Leo når hjem til middagsmad kl. 14.30, vi var også ved at være en anelse sultne.
Kl. 15.00 havde vi lavet en aftale med Hilady, om at køre os til Coffee Lodge, hvor vi ville drikke afskeds kaffe sammen med Majbritt. Det er så skønt et sted, frodigt, flot og maden er god. Vi sidder midt i haven, under en stor parasol og nyder vores "kaffe", som kom til at bestå af milkshake.
Tilbage til vores base hos Tabitha og Torkild, hvor der er fælles aftensmad for os alle sammen. Leo og Laila, Simon og Christian, Anna, Majbritt, Tabitha og Torkild og lidt senere Michael. Menuen blev lækker farsbrød, kartofler, salat og persillesovs.
Hygge i sofaen alle sammen, hvor der er hjemmebag til kaffen. Det er Majbritt som har bagt kage til os. Vi har det godt i Tanzania ❤️

Mandag den 13. juli

Stod op kl. 7.00, der ville være morgenmad ved halv otte tiden. Det er overskyet, men i dag gør det ingenting, da vi skal ud midt på sletten og besøg en masai boma. Der er stort set ingen træer og skygge skal man lede længe efter.
Den egentlige grund til at vi skal besøg netop denne boma, er at de 4 volentør på deres tur derud med komfur, blev mødt af en mand på 65 år, der havde købt en kone for 9 køer, det i sig selv er almindeligt hos masaierne, men at se pigen kun var 8 år, det råbte på hjælp. De havde mødt pigen ved vandhullet og hvergang hendes mand var i nærheden, blev det lille ansigt som forstenet og de kunne se hun græd.
Tolken som også var med på turen, (som visere masaierne hvordan man sætter komfur op) er fra området og er selv blev solgt af sine forældre, da hun var en lille pige til en meget ældre mand. Anna, som tolken hedder, flygtede fra manden og formåede at komme helt ind til Arusha og fik hjælp.
Så Anna ved hvad pigen går igennem og prøver nu på at hjælpe disse piger ud af disse ægteskaber. Anna havde prøvet at forhandle med den lille piges mand, og han var gået med til at lade hende komme i skole i Arusha, så nu skulle vi så ud og hente hende.
Vi får læsset bilen med en sæk majs og 4 stk. komfur samt vores madpakker, som Tabitha har lavet til os.
Vi skal ikke langt uden for Arusha, før vi drejer fra asfaltvejen ind på den åbne "mark" og vi følger et spor, som ser ud til at forsvinde ud i ingenting. Vi kører på det mest bumpede vej, vi endnu har oplevet i Tanzania. Det tager 2 timer at køre 20 km !! Det er så tørt og det støver så vi ind imellem ikke kan se hvor vi er, det er som at køre i tæt tåge. Der er ingen skilte og vi kører også forkert en enkelt gang, det var den forkerte højderyg vi havde valgt og måtte køre lidt tilbage, for at komme på rette vej igen. Vi ser gazeller der springer foran bilen, små fugle der ligner agerhøns og så en masse masai børn som passer på køer og geder.
Godt fremme ved bomaen, bliver vi modtager af chairman (formanden) og inviteret indenfor. Der er sat små stole i en rundkreds under et træ, solen er ikke fremme og vi har en temperatur der er til at holde ud. Vi har kaffe med fra Tabitha og den sidder vi midt i bomaen og nyder, mens masai kvinderne, står lidt på afstand og ser på. Vi har en tolk med (Anna) som kan tale deres stammesprog, for de kan ikke swahili. Efter kaffen kigger vi nærmere på de små komfur, som allerede er opsat i deres boma og vi bliver glædelig overrasket over, at de virker perfekt, samt at masai folket har taget rigtig godt imod dem, ja så godt at de har sløjfet deres normale åben ildsted midt i hytten. Ulempen ved at have bål inden i hytten, er at røgen gør dem syge og mange dør af det. Ved at opsætte et komfur og lede røgen uden for hytten, kan de for det første udnytte brændet meget bedre og undgå mange sygdomme og dødsfald. Et komfur koster 70,00 kr at fremstille og der er indtil videre kommet penge ind til at bygge 120 stk.
Efter at have været inde i stort set alle hytter, går vi ned for at se hvor de henter deres drikkevand. Det går ned over sten og støvet jord, indtil vi når bunden af en kløft, som i regntiden er fyldt med vand. Vi når deres vandhul, men inden for de sidste par dage, er vandet sluppet op og de har forsøgt at grave længere ned, men der er lige nu og her, ikke mere at grave efter. Det betyder, at de må ud med deres æsler og finde vand et andet sted. Sådan en tur kan tage op til 8 timer, før pigerne er tilbage med fyldte vanddunke og så er vandet chokoladebrun.
Vi fortsætter op til en anden boma, "formanden" er også leder her, han har samlet omkring 48 hytter han står for. Denne boma virker mere beskidt, vi går nærmest i en mødding. Geder og kvæg har skidt over det hele og vi er ved at blive spist af fluer. Vi ser flåter kravle op af vores bukseben, så der skal bare tjekkes rigtig godt efter inden vi går i seng i aften.
Mange af masai børnene bliver direkte bange for os, der har ikke været hvide hos dem før og vi kommer 4 på engang, det er mere end de ved hvad de skal stille op med.
Går tilbage til bilen, det tager omkring en halv time, i meget ujævnt terræn. Får læsset de 4 komfur af, som masaierne så selv skal sætte op, hvilket de har fået undervisning i.
I det vi begynder at læsse komfuret af, så forsvinder den lille pige vi skulle have have haft med hjem :-( Manden nægter pludselig at udlevere sin lille "kone" og vi må desværre køre derfra uden. Pigen blev så ked af det, hun havde glædet sig til at komme i skole. Anna blev vred og prøvede at tale med "formanden", men han kunne ikke gøre noget, da manden jo har betalt for hende.
Så går turen til deres kirke, her regnede vi med at spise frokost, men vi bliver ret overrasket over, at der står rigtig mange masaier og nærmest venter på vi kommer. Det viser sig at de står der for at byde os velkommen og de holder en lille fest for os. Masai kvinderne er alle i deres fine originale masai kjoler og masser af smykker, de synger og laver rytmiske bevægelser. Mændene kommer alle hen for at trykke vores hånd og vi bliver kaldt frem en efter en, for at modtage vores gaver. Vi får masai tæpper og Laila får en perle halskæde. Derefter begynder omkring 50 børn fra skolen at synge for os, det er den helt store modtagelse.
Så er det tid til frokost, vi bliver vist ind i et blik hus, hvor der på bordet er dækket op, med en blå spand, hvori der ligger en del af en steget ged og så er der sodavand til.
Den stegte ged springer vi over, vi tør ikke kaste os ud i det og henter i stedet Tabithas madpakke, som er hjemmelavede pølsehorn :-) Så vi sidder midt blandt masai mænd og spiser vores frokost, men de spiser noget af den steget ged. Resten af geden bliver pakket ind og den kommer med i vores taske hjem. Så hele vejen hjem til Arusha, lugter det af ged i bilen.
Samme støvede og ujævne vej tilbage til Arusha, alt er støvet, vi er så beskidte og begynder at glæde os til at få vasket noget af skidtet af os igen.
Efter et bad og en kop kaffe sammen med de unge mennesker, går vi over til aftensmad.
Får lige snakket dagen igennem med Tabitha og Torkild, der har været så mange indtryk og vi har oplevet rigtig meget.
Aftenskaffe og hygge sammen med de unge, hvor der også lige blev nydt lidt dansk slik :-) fantastik samvær og god humor!

Søndag den 12. juli

Efter en nat med en del uro, en lille seng, sure myg, hanegal og trafik af gennemgående busser, som dytter for at gøre opmærksom på at nu er de her. Så står vi op for at spise morgenmad sammen med Tabitha og Torkild, gæstehuset har en terrasse, hvor vi får lov til at spise den medbragte mad. Der er allerede lunt, selv om klokken kun er 8.00 og solen skinner fra en skyfri himmel. Prisen for at overnatte er 10.000 shilling pr. værelse og det svarer til 35,00 danske kroner. Der var så heller ikke meget luksus at spore nogen steder, men vi havde en seng at sove i.
Kl. 10.00 skulle vi være til gudstjeneste i den lille kirke, det er den mindste kirke vi nogen sinde har været i, men det var alligevel en oplevelse ud over alle grænser. Præstens kone stod op og fortalte om tragedien med børnene som brændte inde. Det rør os begge meget, det må være det værste som kan ske, at man mister sine børn og selv skal finde de forkullede lig og få dem begravet.
Efter gudstjenesten,som varer i 3 timer, blev vi inviteret til middags hos præsten. Mens vi har siddet i kirken, har nogle af landsbyens piger stået og lavet mad til os alle over bål. Ja vi kan endda se der ligger fjer over det hele, så hønen er bestemt frisk som vi skal have. Der er ris, kogte grøntsager, frisk frugt og en rigtig god gryderet, lavet på kylling.
Vi får det rigtig varmt, tror vi har over de 30 grader og vandet driver af os, da vi sidder tæt i deres lille hus.
Uden for deres hus, står der mange og kigger ind, de har set at der er hvide på besøg, alle er nysgerrige og vil meget gerne hilse på os, så vi får trykket rigtig mange i hænderne og alle smiler ser ud til at være stolte over, at have hilst på en Mzungu.
Laila har fået de første myggestik, ret utroligt at der skulle gå en uge før første stik. Nu holder vi så øje med om der kommer en reaktion, skal jo helst ikke ud i en omgang rosen/infektion igen.
Efter middagsmad hos præsten, vender vi næsen hjem mod Arusha igen, der er omtrent 4 timers kørsels før vi er tilbage. Vejen går forbi de store sisal marker og denne gang holder vi kaffepause ved en af disse marker. Tabitha fortæller, at det er i disse marker det er ekstra farligt at arbejde, da her holder slangerne til!
Området lige før Moshi, er baobab land, der er tæt af disse sjove træer og på grund af varmen, så er der også mange kokos palmer, de står som en skøn blanding mellem hinanden.
Kl. 18.30 når vi Arusha, vi er støvede og trætte. Hopper hurtig i et bad og får rent tøj på. Har aftalt med Tabitha, at vi kommer over til en gang let aftensmad, med dansk knækbrød, dansk ost og te. Vi snakker lige weekenden igennem og er enige om, at det er en weekend som har gjort indtryk. De er så fattige herude og det kan være svært at fatte, hvordan de i det hele taget overlever!
Siger god nat tidligt, for i morgen venter atter en dag med nye oplevelser, da skal vi ud til et nyt masai område.

Lørdag den 11. juli

Havde sat vækkeuret til kl. 07.00, Laila havde lovet Majbritt at spise morgenmad sammen med hende gæstehuset. Hyggeligt at sidde over en kop kaffe og snakke, med stearinlys på bordet. Der er koldt når vi står op, men heldigvis kommer solen ret hurtig og det mærkes med det samme. Ønsker Majbritt en god tur, hun skal sammen med Simon, Christina og Anna på en 2 dages safari. Leo vælger at sove lidt længere i dag, han hang lidt i bremserne igår, men har det heldigvis bedre her til morgen.
Der blev vasket tøj, som kan tørre mens vi tager på weekendtur ud til en præstefamilie syd for Kilimanjaro (140 km fra Arusha).
Formiddagskaffe i stuen med gode småkager og som sædvanligt en god snak. Ja og hunden Kvik, som bare venter på en god bid.
Vi får pakket en kuffert, sengetøj og rygsæk. Vi har aftalt at køre kl. 13.00, så kan vi nå at finde et sted undervejs til en kop kaffe i det fri. At komme igennem Arusha, tager efterhånden lang tid, der er en lang kø hele vejen. Heldigvis er de gået igang med at udvide vejen, så den med tiden bliver 4 sporet. Men det kommer til at tage lang tid, inden den står færdig, vi ser nemlig at meget af arbejdet foregår med håndkraft!
Vi mærker solen får mere og mere magt, samtidig med at vi komme ned i lavlandet. Tabitha og Laila bliver enige om, at vi nok skulle have haft noget lettere tøj på.
Kører tæt forbi Kilimanjaro og den viser sig fra den mest fantastiske side, skyerne forsvinder og den står der med endnu mere sne på toppen, end vi har set før. Torkild holder ind til siden, så vi får mulighed for at tage nogle billeder. Vi bliver aldrig træt af at se det syn, af verdens største fritstående bjerg.
Fortsætter gennem Moshi og Torkild finder det skønneste baobab træ, hvor vi kan sidde i skygge og drikke vores eftermiddags kaffe. Tabitha har sørget for at der er hjemmebag med i bilen og vi sidder ved et gammelt campingbord med 4 klapstole og nyder de vilde omgivelser. Vi sidder ved siden af et indtørret flodleje, der er ikke en dråbe vand, men den tørre kløft vidner om, at der i regntiden må komme enorme mængder vand. Men lige nu og her, er der bare tørt.....meget tørt og varmt.
Vi har fået det så varmt, at der er kommer kokospalmer og store sisal marker. Majsen står desværre gul og uden store kolber, det ser ikke særligt godt ud.
Drejer fra mod Dar Es Salaam og kører måske 20-30 kilometer før vi når til vejen, hvor den præst vi skal besøge, står og venter på os, så han kan vise os vej den sidste stykke ind i landet. Det er en støvet tur, vi kører gennem lav tæt bevoksning og vi sidder og forventer at der kan dukke vilde dyr op. Vi skal ind til søen som de kalder "Guds hus", det er en meget lang sø, og der er lavet dæmning for enden af den, hvor man har placeret et elværk og man producerer strøm til et stort område. Vandet som kommer ud fra elværket ender i en flod, som man kan se sno sig gennem landskabet, for der hvor den løber, er der grønt og frodigt. Men desværre skal man ikke mange meter væk for vandet, før end det er tørt og ikke muligt at dyrke noget som helst.
Præsten viser os lidt rundt i byen og vi kommer også tæt på søen og kan se den flotte udsigt man har fra breden af den og ind mod det vilde landskab. Dette flotte syn er en skærende kontrast til hvordan byen ser ud, det er så fattigt. Flere huse er i stykker og vi ser nogle børn spille fodbold på en jord bane og det pulser om ørene på dem.
Vi bliver i den g,rad lagt mærke tid, for der kommer ikke så tit 4 hvide på én gange i deres by. Vi ved at når vi skal til gudstjeneste i morgen, så er det første gang der er hvide indenfor!
Vi vælger at køre præsten helt hjem, han bor 7 km, fra det gæstehus vi blev indkvartere i og kører vi ham ikke hjem, kan det være han skal betale for at sidde bag på en motorcykel ud af en bumpet grusvej
På vejen kommer vi forbi hans kirke, og vi havde lidt svært ved at få øje på bygningen, da det var det mindste hus i området. Så vi er ret spændte på at komme i kirke i morgen.
Vi måtte forøvrigt krydse lidt af floden/vandløbet, da vi kørte det sidste stykke. Præsten fortæller at der lidt længere oppe af floden bor krokodiller og at det ikke er lang tid siden at naboen pige, der var nede for at hente vand, bliver taget og spist af en krokodille!!
Kommer til præstens lille landsby og finder hans fattige pinde hus, vi er lidt rystet over hvor fattig han og familien bor. Familien har været ramt af en tragedie, hvor deres hus brænder og de når ikke at få 2 af de 3 børn ud i tide :-(
Præstekonen er så taknemlig over at vi har taget turen den lange vej, bare for at besøge dem, hun stod og tog imod os med deres nye lille datter på 4 måneder på armen. Laila bliver mødt med kindkys og får den lille pige i armene med det samme, hun var så fin og kær. Vi går ind i deres lille stue og hilser kort på hinanden. Torkild snakker lidt med præsten og aftaler at vi selv finder vej til hans kirke i morgen kl. 10.00.
Sætter kurs mod gæstehuset, bilen bliver kørt inden for 2 lukkede porte, tæt på vores værelser, så er vi sikre på der ikke sker noget med bilen. Det er ikke luksus hotel vi er kommer på, men der er en seng, mygge net og et almindelig toilet. MEN der er ikke træk og slip, nej man skal skylle efter med en spand vand. Tror billederne taler for dig selv.
Aftens mad under åben himmel, med en million stjerner samt Tabithas pølsebrød og Coca cola :-)

Fredag den 10. juli

Stod op kl. 5.30, gab det er først på dagen, men vi skulle med ud på skolen idag. Spiste morgenmad i gæstehuset sammen med Majbritt, hjemmebagt franskbrød, peanutbutter, syltetøj og frisk mango. Solen er først lige ved at stå op og der er næsten helt stille. De 2 københavner "damer", når vi lige at sige god morgen og god tur til, de skulle rejse videre til en uges ferie på Zanzibar.
Vi gør os færdige og smutter afsted på gåben op for at mødes med Christina, Simon og Anna, der står og venter på os ved starten af "smutvejen". Vi går alle 6 op mod hovedvejen, hvor vi skal finde en lokal bus (Dala Dala)
Hold nu op et cirkus, da vi nærmere os opsamlingsstedet, så begynder kampen om at få os som kunder. Der bliver rykket i os, ja nogen forsøger at tage vores tasker, for at sætte dem ind i bussen og derved bestemme hvilken en vi skal vælge. Vi finder en tom bus og får os placeret bagerst. Der er ingen mulighed for at kigge ud, da vinduerne sidder så lavt, så vi kan ikke lige frem skrive at vi nød udsigten.
Vi er åbenbart heldige i dag, for bussen bliver ikke overfyldt. De 4 unge som kører i bussen hver dag, kan ellers berette om, at der sagtens kan være over 20 personer i en bus til det halve!!
Efter en times kørsel når vi ud til skolen, vi går de sidste par hundrede meter, på en støvet hullet jordvej. Der skulle i dag være idræts dag på skolen og det var de 4 volentør som skulle stå for hver deres aktivitet. Stort set alle børn var i deres røde træningsdragter og så klar til at give den gas.
Først når vi lige en lektion matematik, hvor Simon er med til at undervise. Det er så sjovt at se hvordan børnene leve sig ind i det og følger med i hvad der sker ved tavlen. Efter tavle undervisning er der opgaver, som de skal lave i deres bog og i stedet for at tælle på fingre, så bruger man sodavands kapsler.
Efter pausen, hvor alle børn og os fik SØD te og en lille kage, der i smagen minder om en dansk klejne, er der idræt. Alle børn skal gennem de 4 poster og der bliver løbet, krøbet, leget banke bøf, fang min hale, spillet bowling, forhindringsbane og flere sjove aktiviteter. Ingen tvivl om at børnene havde en anderledes dag i skolen.
Vi fik hilst på Lilian vores hjertebarn og selvfølgelig også Elyia, som Haakon og Pernille faldt for i november måned sidste år. Der var flere hjertebørn og det er skønt at se de alle trives.
Vi blev budt på frokost, da idrætsdagen er slut. Vi får ris, bønne/grøntsags gryde og frisk avocado. Vi 6 Mzungu (hvide) får særbehandling, for det første får vi ris i stedet for ugali (tyk majs grød) og vi får en ske, i stedet for at skulle spise med fingerne.
Efter frokost pakker vi sammen og går op til vejen, for at "hyre" en bus tilbage til Sakina (området hvor Tabitha og Torkild bor).
Vi ser en bus køre forbi som er tom, og Simon siger: Bare vent, den kommer tilbage efter os! Ganske rigtig, den bakker tilbage og en ung mand springer ud og råber om vi skal bruge en bus.
Vi daffer ind i bussen og den næste time går over bump og bump i høj fart, samt opsamling af nye passagerer. Denne gang kunne vi se ud af vinduet og vi formår at nyde turen. Vi fik solskin over middag og der er over 25 grader.
Når Sakina og smutter forbi supermarkedet, inden vi tager genvejen "hjem". Leo tager en lur, da han ikke har sovet for godt i nat og Laila hjælper Torkild lidt med internettet og får set de billeder, som hun tog ude på skolen med deres kamera.
Igen er vi mange til aftensmad, hvor vi fik tærte og salat.
Resten af aftenen er der hygge og kaffe i sofaen.
Der kommer ikke mere på bloggen før mandag, da vi tager på udflugt sammen med Tabitha og Torkild fra lørdag til søndag :-)

Torsdag den 9. juli

Atter en nat med musik og bøn fra muslimerne. Men lidt søvn bliver det til og vi er ok udhvilet, da vi ved 8. tiden står op og gør os klar til at går over til morgenmad. Livlig snak ved morgenbordet, sammen med de 2 nye gæster fra København. De kom også gennem tolden uden tjek, da der slet ikke var nogen toldere i lufthavnen i aftes.
Efter morgen mad bliver Laila sat på opgaven, med at skifte pære i en af deres projektor. Pærerne var en af de ting som var i kufferterne fra KBH, sammen med printerpatroner. Printerpatroner koster det dobbelt i TZ, som man kan skaffe dem til i DK.
Leo og Laila tjekker de medbragte pakke, for at se om alt var kommet herud og vi kunne sætte tjek tegn ved det hele. Så nu kan alle printere køre et stykke tid igen.
Ellers en afslappet formiddag, med trist gråvejr og ikke så varmt. Men vi kunne se skyerne blev færre og allerede inden vi var færdig med frokost, havde solen fået magt.
For første gang siden vi er landet, går strømmen midt formiddag, så Torkild må sætte generatoren til, lige så længe der bliver lavet mad. Så er det altid spændende og se hvor lang tid sådan en strømafbrydelse varer ?
Dagens siesta blev i gæstehuset, Leo læser lidt og Laila skriver lidt om dagen.
Kl. 14.30 havde vi aftalt med Hilary, at vi gerne vil køres til Shanga. Shanga er et sted hvor handicappede blandt andet smelter gamle flasker om og laver glasperler samt puster glas ting. Der bliver også vævet tæpper og lavet smukke ting i aluminium.
Vi var 7 afsted og valgte som afslutning, at drikke en kop kaffe i haven hos Shanga. Der så vi aberne lege i træerne og løbe rundt omkring os. Der var mange, men tror de vidste der måske kunne være "god bidder" hvis de som sad og spiste, måske tabte noget på græsplænen.
Hilary kørte en smut vej hjem til Tabitha og Torkild, det er en jord vej med kæmpe huller og vi sidder og hopper rundt i bilen, men vi kan nu ikke lade være med sidde og smile og nyde at vi er med midt i det hele.
Til aftensmad har Tabitha inviteret os alle til at spise med, så vi ender med 10 til bords. Snakken går livligt og det er sjovt at høre om alle de oplevelser, som især de 4 volentør har ude på skolen.
Resten af aftenen var der hygge snak omkring sofabordet, med kaffe, popcorn og hjemmebagte småkager.

Onsdag den 8. juli

Ved ikke lige hvad der skete for muslimerne i nat, de startede før kl. 02.00 med at "råbe" i højttalerne, så var der dog en lille pause, for at begynde igen kl. 05.00. Så søvnen har været lidt on/off, men mon ikke vi kommer til at sove fra det.....på et tidspunkt. Stod op til gråvejr og det var nødvendig med en trøje, kunne se det havde regnet i løbet af natten. Men det er jo også deres vinter vi er rejst ned til og det er hvad vi forventede. Kan dog se ud af vejrudsigten, at solen er på vej!
Morgenmad kl. 9.00, med hjemmebagt franskbrød og vores medbragte ost fra DK.
Får aftalt med Tabitha, at vi tager med hende ind til centrum, for at handle ind. Hilary kører selvfølgelig og vi får set de lokale butikker som Tabitha bruger. Det var rigtig godt at se hvordan slagteren bare havde styr på kødet, der var køledisk og styr på hygiejnen. Derefter ind i en lille købmandsbutik, hvor vi fik købt Africafe til Pernille og Haakon. Leo gik rundt med indkøbsvognen og hjalp Tabitha med at handle ind. Det er altid fascinerende at gå rundt og se hvad der står på hylderne. Mange ting kan vi også købe i DK, men der er så også lige så mange ting vi ikke aner hvad er. Det hele er en blandet landhandel.
Derfra er det over i det store supermarked Nakumat (Bilka størrelse), der kan man købe alt. Hårdehvidevarer, tøj, kød, frugt.....ja alt. Priserne er meget som i Danmark og det er blevet udlignet, i forhold til første gang vi var herude.
Frokost med kartoffelmos, ristede pølser og løg. Der er også altid avocado og mango på bordet. Det er nemlig lige nu advocadoerne falder ned af træet og er bare kæmpe store, ja som en knyttet hånd og de smager forrygende. Laila øver sig fortsat i at spise mango, og det er ikke nogen succes....endnu ;-)
Solen kom frem lige over middag, så der blev vasket lidt tøj og stolene kom udenfor, så vi kunne nyde siestaen med varme og korte ærmer. Mens vi sad og læste, fløj en kæmpe ørn hen over gårdspladsen og landede i træet ovenover os, vi fandt ud af at det var en "Augur buzzard". Fik desværre ikke taget et billede, den lettede da Leo ville hente kameraet, men flot det var den.
Eftermiddagskaffe i stuen, men hjemmebag og en masse god snak. Vi får slappet af og det trænger vi til begge 2.
Har fået lavet aftaler om hvad vi skal være med til hen over weekenden og vi starter fredag med at køre sammen med volentørene i den lokale i bus "Dala Dala", ud på skolen hvor de arbejder og skal have idrætsdag.
Torkild skal i aften hente 2 nye gæster, som komme fra København, så vi bliver efterhånden mange der opholder sig i Arusha.
Vi har nydt en dag hvor tempoet har været nede i gear og vi har oplevet dagligdagen helt tæt på. Aftensmaden var tag selv i køkkenet og blev indtaget ved sofabordet i stuen sammen med Tabitha, hvor vi samtidig med fulgte med i, hvor langt de nye gæster var med flyet. Der skal jo være kaffe klar når de kommer hertil omkring ved 22. tiden.

Tirsdag den 7. juli

Vil ikke sige vi har sovet som en sten, men vi er mere friske end da vi gik i seng. Stod op ved 8.00 tiden (husk vi er en time længere fremme end i DK)
Morgenmad hos Tabitha og Torkild, ja det er jo næsten som at være hjemme igen. Fik snakket med Michael, der er herude i et år og blandt andet kører projektet med at lave komfur til masaierne. En vanvittig god ide, at vise masaierne, at ved at have komfur med skorsten, kan redde mange liv og sygdomme pga kulilte forgiftning. Et komfur koster 70,00 at fremstille og få sat op.
Fik lavet en aftale med de 4 unge volontør, som er Simon og Christina (som vi kender) Majbrit fra København og Anna fra Ålborg. De skulle ind på det ny opbyggede masaimarked og vi ville selvfølgelig med. Da vi var her i november måned sidste år, brændte hele markedet ned til grunden og alle de små boder forsvandt. Det var godt, at se det hele er ved at være bygget op og denne gang i mursten og jern, samt et ordentlig tag hen over alle boder. Så allerede på første dag blev der købt lidt til at tage med hjem. Det er dog ret stressende at bevæge sig rundt i sådan et marked, alle hiver i en og vil at man skal købe noget i deres lille butik. Det er faktisk ikke så let at få ro til, at finde ud af hvad man kunne tænke sig.
Derefter kørte vi alle med Hilary ind på det store lokale marked med grøntsager, frugt, kød og krydderier. Det var tæt pakket med alverdens farvestrålende madvarer og vi fik købt det som Tabitha havde brug for.
Tilbage til frokost, hvor den stod på boller i karry med løse ris og hjemmelavet yoghurt med ristet havregryn....uhm :-)
Der har været regnvejr i dag, det oplever vi ellers ikke så tit på vores ture herud, men en gang skal jo også være den første.
Siesta med et lille hvil, lidt blog skriveri og snak med volentørene i "vores" gæstehus, indtil Tabitha ringer og siger der er eftermiddagskaffe.
Efter kaffen lover Simon, at vise os genvejen op til det Sakina supermarked. Genvejen har vi kun prøvet et par gange før, men da har vi haft en masai som vejviser og det går så stærkt, at vi ikke har nået at se hvor vi egentlig gik. Men Simon, Christina og Maiken viser den i et mere roligt tempo og nu mener vi at den klarer vi selv i morgen.
Få handlet lidt ind og ser at Sakina supermarked også har været under renovering og har fået ny facade, så der sker da noget nyt herude.... Ind i mellem.
Aftensmad med rugbrød og nybagt franskbrød :-)
Resten af aftenen stod på hygge i sofaen og en film vi havde med herud: The Salvation.

Mandag den 6. juli

Vækkeuret ringede kl. 01.00, vi nåede lige at sove et par timer, resten må vi sove i flyet.
De sidste ting fra køleskabet bliver pakke i kufferterne og alt bliver vejet igen. Vi får plads til ekstra rugbrød og vi udnytter pladsen ned til sidste gram.
Får sagt farvel til Gunhild, som bor i vores hus mens vi suser rundt i Afrika og kører derefter ind for at hente Pernille.
Pernille kører med til Billund for at sætte os og vores bagage af ved dropoff. Så tager vi afsked med hende og ses igen når hun kommer og henter os, når vi om 3 uger lander i DK igen.
Da vi har tjekket ind og printet boarding pass hjemmefra, så er det bare at få afleveret vores 4 tunge kufferter og gå direkte ind i det toldfri område. Vores håndbagage bliver faktisk slet ikke vejet, men kun kørt gennem scanneren.
Vi vælger at spise lidt morgenmad og ellers bare sidde og se på alle de forventningsfulde mennesker som strømmer til. Køber lidt "kaffe" bolsjer, det er blevet lidt en vane, at når vi sidder og hygger over en kop kaffe sammen med Tabitha og Torkild, så skal det nydes med et bolsje til.
Flyet mod Amsterdam letter til tiden og den første del af turen går stille og roligt. Denne gang har Laila fået ørepropper, som automatisk udligner trykket i ørene. Det hjalp i den grad, ingen ørepine i flere timere bagefter - dejligt !!
Perfekt landing i Amsterdam, solskin og 16 grader. Selvfølgelig bliver vi sat af ved den gate, som ligger længst væk fra gaten til Tanzania. Godt vi har god tid og ikke behøver at løbe vejen ind. Vi bliver overrasket over, at der er lempet på proceduren ved paskontrollen. Nu må man godt have vand med ombord på flyet og vi skulle ikke have tjekket håndbagage i Amsterdam, det skulle vi for 6 mdr siden, endda mere end en gang. Udnytter den frie internet til lidt opdateringer og hilsner hjem.
Boarder ret præcist, men bliver forsinket med 10 minutter, da der er kø på startbanen. Kaptajnen lover dog at indhente tiden i luften, måske vi får medvind over Sahara ;-)
Flyve turen går forholdsvis rolig, der er lidt turbulens over Sahara og igen da vi skal lande i Kilimanjaro. Faktisk minder nedturen, om en tur i en rutsjebane, det kilder lidt i maven. Men vi kommer selvfølgelig sikkert ned og kommer ud som nogen af de første. Det er vinter i Tanzania, og temperaturen svinger meget, men vi stod ud i 23 grader. Vi kommer først i visa køen, gennem de 4 køer uden anmærkning og vi får vores visum stemplet i passet, det er nu videre ind for at få fundet vores kufferter. Alle 4 er med, dog kom den sidste kuffert som den allersidste, der hvor de lukker for bagage båndet....der var vi begyndt at tro, at det skulle være første gang vi ikke fik al bagage med i først omgang. Så skulle vi forbi tolden, Laila fik øje på Tabitha og Torkild som stod og ventede på os, så der blev vinket og meget målrettet gik vi lige forbi tolden. Så vi kom igennem med al bagagen uden et eneste tjek.
Kæmpe krammer til Tabitha og Torkild, dejligt at se dem begge igen. Snakken går livligt hele vejen til Arusha, hvor 4 unge volentør står og venter i stuen hos Tabitha og Torkild med kaffe og kage. Vi er så heldige denne gang, at 2 af de frivillige er familie og vi glæder os til at opleve og have samvær med de unge mennesker.
Efter en kop kaffe og en masse snak, er det over i gæstehuset og få lidt styr på bagagen og få fordelt det som er vores og det som er Tabithas.
Vi smutter i seng inden midnat, er trætte efter en lang dag i luften.
 
 

Søndag den 5. juli

Så er tiden ved at nærme sig, dagen i dag går med at at få alle de sidste små ting på plads. Der skal være styr på Morten, så han kan "klare" sig selv de næste 3 uger.
Godt Pernille og Gunhild har lovet at være "stand in" for os.
Vi har netop tjekket ind og printet vores boarding pass, det er lidt underligt, at vi skal rejse helt alene denne gang og uden at have en tilrettelagt plan for de næste 3 uger. Men vi er sikre på at vi kommer til at opleve en masse, det venter bare på os "derude".