Tanzania / Blog Tanzania 2017

Blog Tanzania 2017

Lørdag den 28. januar

Turen gennem Afrika bliver den mest urolige tur vi har haft. Der er så meget turbolens, at vi sidder med selen spændt det meste af vejen og det er svært at holde vandet i glasset !
Får sovet en del i løbet af natten og pludeslig er det tid til morgenmad og så ved vi at Amsterdam ikke er langt væk og sørme om vi ikke  har haft medvind med hjem og lande til tiden.
Det betyder vi når vores fly til Danmark og kl. 9.45 lander vi i Billund og ser der er frost på markene! Tager  afsked med Berrit og Enok som vi fulgtes med hjem,
Pernille og Haakon kommer med bilen og henter os hjem. Dejligt at se dem igen.
Hjem og pakke ud, Laila skal til frisør for i aften er der 2 x 70 års fødselsdag og jubllæum på programmet.
Måske vi lige når et hvil inden da ;-)

 

Fredag den 27. januar

Så nåede vi til den sidste dag i Afrika, det er blevet "store pakke dag". Det er altid den dag som går både for langsom og for hurtig! Vi er på den ene side klar til at komme hjem og fordøje indtrykkene, men på den anden side vil vi jo gerne opleve meget mere.
Efter morgenmaden pakker vi vores kufferter, vi har ikke så meget bagage med hjem som da vi rejste ud, også selv om vi har købt lidt undervejs.
Der bliver vasket sengetøj og håndklæder, så er det klar til nye gæster.
Vi hygger igennem i dag, kaffepausen bliver lidt længere og vi nyder varmen. Har hørt at der er frost i DK, det bliver en kold fornøjelse at stige ud i Billund i morgen formiddag.
Efter frokost tager vi afsked med gruppen på 8, de har brugt formiddagen på et besøg på det blå marked og et besøg hos Mirjam og Per. De skal med bussen til Nairobi og derfra via Frankrig til Amsterdam og så til Danmark. Det er noget af en rejse de har foran sig.
Leo og Enok hjælper Hilary med motorcyklen, det bliver nok sidste opgave i TZ for denne gang.
Sidst på eftermiddagen bliver bilen pakket, vi tager afsked med Tabitha, det er godt nok underligt at skal sige farvel efter så lang tid, men vi ved vi ses igen og vi glæder os til at komme hjem til familien.
Vi kører med Torkild ud på skolen, hvor vi spiser vores aftensmad.  Vi kører i god tid da man aldrig ved hvor lang tid det tager at komme igennem Arusha, så længe de er ved at lave den nye vej.
I lufthaven er det så tid til at tage afsked med Torkild, han holder lige øje med om vi kommer godt gennem tjekind, inden han kører tilbage til Tabitha.
KLM er forsinket med 30 minutter i Kilimajaro og vi er ret spændte på om det får indflydelse på om vi når vores afgang i Amsterdam, der har vi kun en time at gøre godt med.
Vi skal over Dar Es Salam og tiden er ikke med os og da vi langt om længe letter, er det stadig med en halv times forsinkelse.
 

Torsdag den 26. Januar

I dag trække vi morgenmaden til kl. 8.00 og spiser igen sammen med gruppen fra Y's men's klubben, over i Tabitha og Torkilds stue.
Vi skal besøg 3 steder i dag og vi glæde os især til skolen og kærlighedshjemmet, for der kender vi flere af børnene.
Vi stater med at køre ud til skolen Tumaini, som ligger i Mai Ya Tai ca. 30 km øst for Arusha. Bliver vist lidt rundt, men smutte fra gruppen, da vi jo har set skolen flere gange. Så vi tager en tur på egen hånd og ser hurtig, at volentør containeren er bliver flyttet ovenpå 2 små containere og det virke bare som en rigtig god løsning. Der er lavet en lille altan på første sal og i klart vejr, vil de frivillige hjælpere have udsigt til Kilimanjaro.
Vi ser også nogle af klasserne får undervisning og denne gang fik vi set EDB rummet i brug og de er altså bare dygtige til at finde ud af det. Computerne er alle gaver fra Danmark, samt alt skole inventar. Det gør godt at se så fine klasseværelse og så vide at det er noget som er givet fra Danmark. Fragtet herud med container og taget i brug, der hvor det gør meget stor gavn og glæde.
De børn vi kender, begynde at dukke op, de sender os et stort smil da de opdager, at vi er herude igen. Der bliver grinet, givet krammer og taget billeder. Det er dejligt at se de alle ser ud til at trives.
Vi går om til et nyt børnehjem, som Tabitha og Torkild hjælper med at sætte i gang og er kun med her lige i opstarts fasen. Der er lige pt 21 små børn, hvor de fleste er forældreløse. Det skal nok blive rigtig godt, når det hele bliver sat i system.
Vi spiser frokost på skolen, Tabitha har godt nok sagt, at vi skulle spise det samme som børnene, men det holder nu ikke helt, vi får ris, bønner med grøntsager og hvidkål steget i tynde strimler.
Efter frokost går vi over til Kærligheds hjemmet (børnehjem), her har vi også været mange gange efterhånden og vi bliver lige glade hver gang vi se hvor godt alle børn har det, specielt fordi vi kender flere af børnene.
Vi får hilst på Eliya og Judith, som vi så første gang i Mswakini. Der er Ebenezer og lille Tabitha, som mistede deres mor lige før jul og hvis far vi lige har besøgt.
Så var der en pige som vi havde glædet os rigtig meget til at møde. Det var den masai pige som vi besøgte i Mjerfie, hende der som 6-7 årig var bliver solgt som kommende kone til en gammel mand på over 60 år. Hun blev forhandlet ud af forholdet, efter lange seje forhandlinger og bor nu tæt på Kærlighedshjemmet og hun stor trives. Der var smil i øjnene og vi så hun legede sammen med de andre børn. Det giver så god en følelse i kroppen, at se hun har det godt.
En af de piger som hjælper på børnehjemmet, kom forbi med sine egne 2 børn den ene af børnene var en lille pige på 7 måneder og der havde vi en kjole med fra genbrugsbutikken i Holstebro.
"Børn sulter" har også et projekt i nærheden, så vi traver afsted i varmen og støvet og finder deres bygningen. Det er også for børn, som måske er forældreløse, eller unge mødre i krise. Et fanatiske projekt som hjælper dem der er i nød.
Nu er det meste af dagen også ved at være gået og vi begiver os ud i trafikken gennem Arusha. Det tager lang tid, for de er ved at udvide vejen og det skaber endnu mere kaos, end der var i forvejen. Men vi kommer hjem og der er eftermiddagskaffe i haven, nøj det var dejligt med kaffe og hjemmebagt kage.
Laila sætter sig ved computeren og får printet vores boardingpas, det vidner om at tiden i Tanzania er ved at lakke mod enden. Tænk at der snart er gået næsten en måned!!
Igen mange til aftensmad og fælles kaffe efterfølgende småkager og slik ;-)
Tabitha har fundet gæstebogen frem, men vi lader som om vi ikke ser den......det er jo først i morgen vi har sidste dag herude.

Onsdag den 25. januar

Op kl. 7.00, vi er ved at være vant til at stå tidligt op. Pakker en rygsæk med kamera og masser af vand.
Over til fælles morgenmad, hvor vi sidder 12 og hygger inden der er afgang kl. 8.30. Vi kører i 3 biler og skal mødes med Mirjam ved shopping centeret Sables Square, hun og en medarbejer hopper over i vores biler.
Så er det ellers bare afsted mod Mswakini. Vi har været i området et par gange før, men det er første gang vi ser så mange døde dyr langs vejsiden og den kæmpe store sø, som de andre gange har været halv fuld af vand, er i dag fuldstændig tør. Der er så tørt, at luften er helt brun af støv, da det blæser en del.
Vi kører forbi vejen ud mod flere dyreparker, Lake Manyara, Tarangeri, Ngorongoro og Serengeti.
Mswakini ligger lidt længere ude og vi drejer fra til venstre og følger en jord "vej". Vi har altid undret os over hvordan de finder vej herude, midt i ingenting. Der er ingen vejskilte eller gadenavne. Man må navigere efter hukommelse, buske, bomaer og lignede. Vi synes bare det hele ser ret ens ud.
Men vi ved alligevel at vi nok snart er fremme, der begynder at dukke kvinder op med sække og æsler. De ved at der i dag bliver delt nødhjælp ud og er sikkert gået langt for at få deres 20 kilo majs.
Uddelingen sker lige ved siden af klinikken, som Mirjam har været med til at få sat i gang. Inde i gangen på klinikken står "ambulancen", det er en motorcykel den passer bedst til at komme omkring med på de smalle jord stier.
I dag bliver der delt 362 portioner majs ud og det er faktisk ikke engang nok, da uddelingen stopper, står der stadig nogle kvinder tilbage som ingenting får. De har ikke stået på listerne over dem som har størst behov, men er selvfølgelig taget afsted i håb om at der alligevel faldt noget af til dem. Man lave listerne ud fra hvem der har mulighed for selv at skaffe mad og de som har husdyr de evt. kan sælge, står ikke på listerne som værende mest i nød. Det er meget svært at skulle lave disse vurderinger, når alle i bund og grund er sultne!
Vi kører forbi deres kirke, inden vi fortsætter ud til Olais, som er vagtmand ude på Tabitha og Torkilds skole. Vi har fået lov til at spise vores frokost i hans hus. Så 22 mand sidder midt i masai land og spiser hjemmebagte pølsehorn og drikker kold cola.
På vej ud til hovedvejen, smutter vi forbi det som skulle have været en sø, men det er bare tør sort jord. Vi møder nogle unge mænd, der graver huller i søens bund og kommer derved ned til noget vand. Men vandet er jo mørkebrunt og for os total udrikkelig, men det er deres eneste mulighed..... udover at gå meget langt efter det.
Turen hjem til Arusha giver tid til eftertanke og man sidder og har svært ved at fordøje alle disse triste indtryk. Lugten af døde dyr følger os et stykke vej og vidner om at det i den grad er nødvendig at hjælpe disse mennesker.
Tilbage hos Tabitha og Torkild, der er tid til et bad og derefter aftensmad og kaffe til os alle 14.

Tirsdag den 24. januar

Dejligt at komme i sin "egen" seng igen og dejligt at der igen er køligt om natten. I dag står det små opgaver og at få vasket det sidste tøj. Nu går dagene stærkt og vi ved jo vi kommer hjem til en vaskemaskine der ikke duer!! Så vi vasker lidt ekstra herude, har noget rent tøj med hjem ;-)
Laila får styr på Tabithas computer og Leo læser sin bog færdig.
Vi går på indkøb i Sakina supermarked, Tabitha manglede ketchup til vores nødhjælps tur i morgen og da Laila er med i projekt "tæl skridt", er det bare med at komme ud og gå så snart muligheden byder sig.
Da vi komme tilbage har Tabitha lavet ristede jordnødder. Da vi spurgte Morten om der var noget han kunne tænke sig vi tog med hjem, så var hans eneste svar: Ristede jordnødder og de er nu lavet og klar til at komme i kufferten.
Mirjam er her i dag, hun arbejder på kontoret. Der er altid travlt og der skal være styr på tingene til i morgen, hvor 22 skal med ud og dele nødhjælp ud i Mwaskini.
Siesta efter frokost, Laila ser lidt dansk tv på ipaden, det er rart med noget som er til at forstå ;-)
Vi går en ekstra tur og tager en anden genvej, vi bliver altid overvældet hver gang vi bevæger os uden for porten. Vi skal ikke gå ret langt, før husene er sølle fattige lerklinede hytter. Der er kæmpe skel i mellem dem der absolut ingenting har og dem som har noget. Men vi bliver hilst med smil og et Jambo på vores vej, nogle gange kan vi godt høre der bliver " snakket" bag vores ryg, for vi er jo bare et par blege Mzungu (Hvide).
Først på aftenen kom der 8 nye danske gæster, som alle skal bo i gæstehuset hos IAS, de kommer fra Kenya og skal være her et par dage, for at se hvad det er Tabitha og Torkild laver herude. Så de er også med til nødhjælp i morgen samt skole og børnehjem på torsdag.
Hyggelig aften, hvor vi sidder 14 rundt om det lille sofabord og snakken går livligt.
Går til ro ved 22.30 tiden og glæder os til majs uddelingen i morgen.

Mandag den 23. januar

Op kl. 6.30, får pakket alt ned og smutter forbi receptionen, for at tjekke det sidste online inden afgang. Spiser morgenmad kl. 7.15 og det passer perfekt til at vi er færdige, da vores chauffør kommer og henter os kl. 8.00.
Det tager en times tid at køre til lufthavnen, heldigvis er det en smule overskyet i dag, så solen brænder ikke så hårdt, det er rart når man skal sidde i bilen.
Vi skal mellem lande i Dar Es salam og skifte fly. Spørg ikke om hvorfor der der kun går direkte fly til Zanzibar og ikke direkte fra Zanzibar og til Kilimanjaro. Der er mange ting herude man ikke skal spørge om, man kan bare undre sig.
Alle fly letter til tiden og al vores bagage er med hele vejen. Tager en lufthavns taxa hjem til Arusha og igen er det en times kørsel i bil.
Det blæser kraftig og der er sand storm det meste af vejen, det er så synd for dem, for hvis det var tørt før vi tog afsted, så er det blevet endnu værre nu!
Godt tilbage hos Tabitha og Torkild. Vi får pakket ud og første sending vasketøj sættes over, der er nemlig strøm og vand :-)
Efter et varmt bad er aftensmaden klar, det er køkkenpigerne som har lavet aftensmad, chapati med bønnegryde. Det er rigtig afrikansk mad og det smager godt.
Resten af aftenen er der hygge i sofaen, men kaffe og nybagte småkager.

Søndag den 22. januar

I nat var det nødvendig at slukke for aircondition, den står ellers på 27 grader, men vi kom til at fryse!! Tør ikke tænke på hvordan vi får det når vi skal vende næsen hjem til DK ;-)
Vi kommer nok også til at savne den smukke udsigt, ud over det indiske ocean, mens vi sidder og spiser vores morgenmad.
Efter morgenmad, er det på med baderøjet og tager en tur i havet. Idag opdager vi at vi ikke er "alene" i vandet, der svømmer små fisk rundt i overfladen Leo tænker højt: mon der kommer noget der er større bagefter dem ;-)
Det er vores sidste hele dag på Zanzibar, i morgen tidligt går det tilbage til Arusha og vores gæstehus.
Vi nyder dagen fuldt ud, får tjekket lidt på internettet, bader, spiser og sover middagssøvn.
Sidst på eftermiddagen får vi afregnet med hotellet, da vi skal køre til lufthaven i morgen tidligt, lige så snart vi har spist morgenmad.
Der bliver snakket og hygget over de fine "Sun downers" og igen får vi en smuk solnedgang. Luften er varm også selv om solen går ned, i dag nåede vi kun de 31 grader. På Zanzibar svinger dag og nat temperaturen kun med få grader. Det er der vi kan mærke den helt store forskel fra Arusha, hvor vi over middag når omkring 30 grader, for om natten at gå ned til ca. 20 grader. Det gør det at man sover godt om natten.
Efter aftensmaden, som vi først er færdig med at spise ved 21.00 tiden, smutter vi forbi reception for at udnytte den "gode" internet forbindelse, det var vi så ikke de eneste som havde tænkt og der sad mange, så det lykkedes ikke at opdaterer bloggen. Det må vente til i morgen, går i stedet tilbage til værelset og pakker vores kuffert, så vi er klar til afgang i morgen :-)

Lørdag den 21. januar

Sover længe i dag, vælger først at stå op kl. 8.00 og spiser morgenmad som de sidste. Morgenmaden er er kæmpe tag selv bord og hver morgen står der et par stykker og laver omelet, spejlæg og lignende med æg. De tager imod bestilling og laver det som du gerne vil have, over et gasblus med nogle små pander. Det tager lidt tid inden alle har fået deres mad, men sådan er det. Ellers er udvalget rigtig fint, frisk frugt som er vandmelon, ananas og bananer. Så er der 2 slags toastbrød, juice, mælk, 4 varme retter, lige fra bønner til kartofler og et par morgenmads produkter. Det er et rigtig fint udvalg og vi mangler ingenting.
I dag er planen, at kl. 16.00 går vi op til nordsiden. Der ligger fyret og et "Redningshjem" for skildpadder som havner i fiskernes net.
Vente tiden bliver brugt i badetøj og det er især havet som trækker med det blågrønne vand, nyder det kolde vand og den fine sand bund. Bølgerne er ikke så høje i dag og der er en del skyer, dejligt at solen ikke bare brænder fra en sky fri himmel. Temperaturen rammer 34 grader i skyggen og det er lummert, vi troede en kort tid at det måske trak op til torden, men det blev ikke til noget og skyerne fordampede hen over eftermiddagen.
Efter hav badet er det en tur i poolen, vi får rigtig luftet badetøjet ;-)
Frokost og en middagslur når vi også og smutter så langs stranden op til fyret.
Der sker mange ting langs kysten. Der ligger selvfølgelig mange hoteller, men vi kommer også forbi en lille fiske landsby og vi ser nogle som er ved at bygge et træskib. Der ligger også mange både i vandet, de har været på fiskeri om natten og er kommet hjem med deres fangst, som er sat på auktion samme formiddag.
Rundvisning hos skildpadde redningshjemmet. Alle de skildpadder som bliver fanget i fiskernes net, bliver afleveret på "hjemmet", nogle skildpadder har taget skade og bliver hjulpet til at klare sig selv igen. Så alle skildpadder som kommer ind og bliver plejet, bliver alle sat ud igen.
Går tilbage til hotellet, hvor det nu er ved at være tid til at nyde solen går ned, det er hver aften et fantastisk syn og vi nyder det fuldt ud, mens vi drikker "Sun downers".
Aftensmad og hygge i restauranten, med levende musik og dans.

Fredag den 20. januar

Har lavet en aftale med Enok og Berrit om at stå op kl. 6.00 og gå langs stranden op til en lille fiskerby, hvor vi fik set fiskebådene komme ind fra nattens fiskeri.Der var fanget en del små tun og vi så de slæbte afsted med et eller andet på 1 meters længde, men kunne ikke se hvad det var. Fiskene kommer på dagens auktion, lige som den vi så og lugtede inde i Stown Town.
Morgenmad kl. 07.30 og det er et kæmpe tag selvbord. Der er mange til morgenmad, for hotellet har udsolgt og alle værelser er booket hele januar, det er åbenbart populært at holde ferie uden for sæson.
Eftermorgenmad går nogle op til fyrtårnet, en får massage, nogle tager sol og Laila skriver blog. Desværre er internettet så langsomt, at det ikke er muligt at opdaterer bloggen med billeder, så det må vente til vi kommer til Arusha igen.
Temperaturen var 28 grader kl. 6.00 i morges, så den falder ikke ret meget om natten.
Efter en middagslur bliver badetøjet fundet frem og vi får badet i det i indiske ocean. Det er hvid sandstrand og der er sand bund det meste af vejen ud i bølgerne. Det blæser en del i dag, hvilket er rigtig rart, da temperaturen nu er steget til 34 grader i skyggen.
Efter en tur i havet, så sætter vi os ved poolen og bliver igen "kølet" af med en svømmetur :-)
Ved 18.00 mødes vi alle til "Sun downers" (solnedgangs drinks) og sidder og nyder solen går ned. Det er nærmest helt magisk, at se solen forsvinde ned i havet, mærke den varme vind og høre bølgerne, som i dag har været ret kraftige.
Aftensmaden tager vi på nabohotellet, deres restaurant ligger helt ud over havet og deres mad smager rigtig godt og de er hurtige til at at få den lavet.
På vores eget hotel skal man være tålmodig, selv en kop kaffe kan tage lang til om at få serverer.......men vi har jo ferie, så vi skal jo heller ikke nå noget ;-)
Der er underholdning på hotellet i aften, en gruppe afrikaner synger og danser. Vi sidder lidt og lytter med, men vi drikker vores kaffe.
Nogle går tidligt til ro, Leo og Laila finder internet ved receptionen og bliver hængende til omkring midnat, får skrevet lidt med dem i Danmark og går til ro med en fornemmelse af at alle har det godt.

Torsdag den 19. januar

 
Op til morgenmad bestående af frisk frugt, 3 skiver hvid toastbrød og en omelet. Dertil en kop kaffe og et glas juice. Morgenmads lokalet ligger på øverste etage og man har en fin udsigt ud over Stone Town. Det er en labyrint, af huse bygge tæt ved siden af hinanden, så tæt at nogle lige frem deler tagrender.
Vores chauffør henter os kl. 9.00 og vi henter derefter vores guide til nåde Prison Island og By vandringen.
Bliver sat af på stranden, og skal finde en lille både som hedder Gladiator, den skal sejle os over til øen og turen tager cirka 25-30 minutter. Det blæser ret meget og der er modvind, så det er meget op og ned af bølgerne og de slår ind over stævnen og vi ender med at blive lidt små våde. Men med en temperatur på 30 grader i skyggen, er vi jo tørre inden der er gået ret lang tid.
Prison Island e en lille ø, hvor man i gamle dage holdt slaver fanget. Nu bruger man øen til at passe på de gigantiske skildpadder. Den ældste af skildpadderne er 192 år og de kan bliver op til 250 år! Fantastiske dyr som nød når man kløede dem på halsen. Vi går lidt rundt og er fascineret over havets farve og renhed, de hvide sandstrand, varmen og palmerne.
Tilbage på båden, nu går det med medvind ind til Stone Town og vi føler vi ind i mellem får et skub, så vi suser gennem bølgerne. Det er en god sejl tur og en god oplevelse.
Vores guide tager os nu igennem Stone Town, det bliver en varm tur. Gennem mange små stræder og en masse viden og den gang øen var fyldt med slaver. Zanzibar er 99,9 % muslim og det ses tydelig på alle de mange moskeer. Heldigvis skal vi videre op nord på og der er ingen moskeer lige i nærheden, så mon ikke vi kan nyde fred og ro langt op af dagen ;-)
Vi ser også at over alt hænger der ledninger og rør på hus murene. Byen er så gammel, at el, vand, internet og kloak først er lavet i nyere tid, og det har så kun været muligt at gøre på ydersiden. Det er et vivar af mange ledninger og rør, ikke så sært at der ind imellem kan være nedbrud. Men det positive må være at det er let at komme til, ingen skjulte rør!
Midt i det hele står vi pludselig ved Freddie Mercury føde hjem. Her boede forsangeren fra Queen indtil han blev 8 år. Hans forældre forlader Zanzibar i 1964, lige efter revolution og bosætter sig i England.
Til sidst kommer vi forbi markedet, her er der alt fra fisk og kød til frugt og grønt. Fisk og kød afdelingen, lugtede så "stramt" og der var varmt og fluer alle vegne. Her går man ikke så meget op i hygiejne ;-)
Fyldte af indtryk forlader vi Stone Town og kører med vores chauffør op til Amaan Bungalows, det er en køretur på en lille time og igen nyder vi udsigten og alle de mange "frugt træer". Kokospalmer, avokado, papaya, mango og bananer. Det er meget frodig her på Zanzibar.
Får udleveret en nøgle til vores værelse, en helt ny fløj er blevet bygget til hotellet og der skal vi bo. Aircondition og varmt vand, det skal nok blive nogle gode dage her i "paradiset".
Skynder os at få frokost og hviler derefter både fødder og øjne.
Resten af dagen bliver brugt på at nyde den fantastiske udsigt, en lang gå tur i vandkanten, Sun downers som er drinks der nydes mens solen går ned.
Nu er vi på FERIE :-)

Onsdag den 18. januar

Vågnede kl. 5.00 ved muslimerne! Det er stadig mørkt og det er nu ret hyggeligt, at høre Tabitha og Torkilds nattevagt gå rundt udenfor vores gæstehus, han går sikkert flere runder langt deres mur om natten. Muren indhegner hele deres grund, sådan har alle det herude, en ligusterhæk er desværre ikke nok i Tanzania.
Står først op kl. 7.00 og går over for at ordne morgenhår, Enok har tændt for det varme vand, så der er ingen ventetid.
Når lige over til morgenmad kl. 7.30 og allerede mindre end et kvarter senere går strømme! Det er altid "spændende" hvor længe det så bliver væk.
Får pakket færdig og resten af formiddagen er tøffe tid, vi bliver hentet kl. 12.15, hvor vi vil blive kørt ned til Precision Air, hvor en bus venter på at køre os til Kilimanjaro lufthavn.
Bussen var klar til tiden og vi ankommer til Lufthaven i perfekt tid, til lige at spise en lille smule, der er ikke aftensmad før kl. 19.30 i Stonetown på Zanzibar.
Det er et mindre fly vi skal med og det giver en del turbulens, men som altid er det flot at set "verdenen" sådan lidt for oven.
Vi ser straks da vi nærmer os Zanzibar, vandet ændre farve og det bliver den der fantastiske blå grønne farve, og de hvide sandstrand ligger som en snor rundt langs kanten.
Står ud til en meget varm og fugtig luft, Torkild har en ung mand han kender fra tidligere ophold, han holder og venter på os. Han og hans familie vil sørge for at køre os omkring og frem og tilbage, de 5 dage vi skal være her.
Vi har en overnatning i Stone Town, inden vi skal videre til hotellet på nord siden.
Laila, Leo, Berrit, Enok og Sarah, tager nemlig i morgen først til Prison Island for at se kæmpe skildpadder og derefter på sightseeing i Stone Town. Når vi er færdige med de 2 seværdigheder bliver vi kørt op til Amaan Bungalows, hvor de andre så venter på os.
Chaufføren sætter os af ved Baraste Lodge, Stone Town. Det er et rigtig godt hotel og vi får et ret stort dobbelt værelse.
Skynder os at smide vores ting på værelset og så er det bare i bilen igen og så bliver vi kørt hen til Tempo Hotel, hvor vi sidder helt ned til stranden. Når at se solen gå ned og vi nyder varmen, lyden af bølger der slår mod stranden og vi har fin udsigt til Prison Island og havnen.
Vi glæder os til at se meget mere i morgen.
Er sikre på vi får en god nat, der er aircondition på værelset og varmt vand i hanerne.....ja der er også vand ;-)

Tirsdag den 17. januar

Sov til kl. 7.00 i dag, ingen stress og jag, bare stille og rolig slappe af dag.
Sætter vasketøj over inden vi går over og spiser morgenmad. Der er nemlig som regel altid strøm lige fra morgenen af.
Leo får vasket vores sandaler og sætter dem til tørre. Efter en times tid, kommer en af køkkenpigerne forbi og spørger om hun ikke skal vaske de sandaler rene......hun syntes nok ikke at Leo havde gjort det godt nok ;-) Så de bliver skrubbet og står nu lige så rene og fine som var de nye!
Ellers laver vi så lidt som muligt, der bliver læst og vi udnytter der er internet.
Middagsmad med hakkebøf og bløde løg...uhm....det er ikke dårligt.
Efter maden smutter vi med Hilary ind til byen hvor han skal handle ind for Tabitha. Der skal købes, sodavand, mel, toiletpapir, margarine og kaffe. Vi kommer helt ind i de små gader, hvor trafikken virker helt kaotisk. Der er mennesker, biler og motorcykler allevegne. De "få" indkøb tager knap 2 timer, så tæt er trafikken!
Når tilbage til eftermiddags kaffe, med nybagt krydderkage.
Temperaturen sniger sig op på 30 grader, men der er en dejlig vind som blæser.
Sidst på eftermiddagen finder vi kufferter frem og begynder at pakke ned til 5 dages ferie på Zanzibar. Vi glæder os, for der har vi endnu ikke været, så endnu flere nye oplevelser venter fra i morgen eftermiddag.
Resten af aftenen går med snak, iPad nyheder og kaffe i stuen.

Mandag den 16. januar

Op før solen kommer på himlen, men så er det også dejlig køligt. Morgenkaffe og hjemmebagt franskbrød. Vi nyder roen på hotellet og har alle pakket vores ting ned. Vi skal vende næsen hjem mod Arusha og tager bagvejen om søen. Afrikanerne siger at den vej kan vi sagtes køre, så det vil vi prøve.
Formålet med at tage denne vej, er at der ligger en del både små og store landsbyer og Torkild og Teamet har planer om at tage på Crusade i området. Så vi skal på "inspektions" tur og se om der er et egnet sted til Torkild og hans trailer.
Da Torkild ikke kender ruten, har vi fået et par præster til at køre foran og vise os vej og stoppe op ved de landsbyer, som kunne være i interessante.
Varmen stiger i løbet af formiddagen og vi kører nærmest på en dårlig markvej. Jorden er så tør og det ligner hvidt pulver vi kører i. Landsbyerne langs søen var oprindelig små fiske landsbyer, men da fiske bestanden er næsten udryddet, så er der igen som kan og må fiske i søen, før bestanden kommer op igen. Det betyder jo så også at der ikke er noget at leve af. Mange er flyttet fra byerne og forsøger at finde arbejde andre steder, men det er rigtig svært i Tanzania.
Vi besøger et par kirken, det ene er faldet sammen og de har bygget et nyt at aluminiums tagplader. Der har præste fruen sukkersyge og hendes motorik og syn er ødelagt. Hun får helt sikkert ikke medicin og må klar sig så godt som hun kan.
Vi ser gamle ødelagte fiskerbåde ligge rundt omkring og det ser så trist ud, når man ved at det er de både som skulle få disse mennesker til at overleve.
De har en del dyr, får og geder er dem som vi ser flest af, men der er også køer. Vi ser dem ved sø breden, hvor der er noget som minder om et tyndt lag græs og så er der selvfølgelig vand.
Den sidste landsby inden asfaltvej og Moshi by, er lidt større og kirken står bygget i mursten. Vi bliver inviteret indenfor og er godt tilfreds med at komme i skygge.
Torkild får lavet en aftale om at at vende tilbage med teamet og afholde en børne kampagne, engang i løbet af året.
Vi sætter os tilbage i bilen og kører de sidste 4 km på jord/sand vej, inden vi rammer asfalt vejen. Det er så også nu at landskabet ændre sig totalt. Fra det golde tørre ingenting, kommer vi nu ind i området med sukkerrørs plantager og det er så langt øjet rækker. Det var i sin tid AP Møller som startede fremstilling af sukker, udvundet af sukkerrør. Det er en kæmpe fabrik og der er adskillige tusinde ansat. Det hedder TPC Limited, Moshi. (Tanganyika Planting Company)
I Moshi gør vi holdt ved en Lutheransk Restaurant og bestiller beef og chips. Pomfritterne er gode nok, men kødet er steget helt tørt. Men vi bliver mætte og nyder at der er toiletter og vand ;-)
Sidste 2 timer i bilen, der bliver ikke snakket så meget og et par stykker får en lille lur. Man bliver træt i kroppen, af så mange oplevelser og varmen.
Tilbage hos Tabitha, hvor der er eftermiddags kaffe i haven, vi skal lige have snakket dagene igennem og så er vi alle kommet på internet igen :-) Der bliver ringet hjem og tjekket sociale medier og opdatering af blog.
Efter aftensmad er der hygge og film i stuen, strøm er der ingenting af. Men så er det godt at Torkild og Tabitha lader batterier op når der er strøm, så har de noget på "lager", når der er behov for det.
I seng før kl. 22.00, vi er godt nok møre!

Søndag den 15. januar

Rimelig kølig nat, med ventilator i loftet og en stiv kuling udenfor vinduet. Man sover fint, det er bare sådan lidt on/off.
Koger vand til kaffe og går ud i gårdhaven til Torkild, Berrit og Enok. Der er hjemmelavet, rundstykker, marmelade, honning og bananer hjemmefra Tabitha, hun har pakket mad til alle dage.....vi bliver sørget godt for.
Holder pause i et par timer og venter med at køre afsted kl. 11.00. Så vil vi spise frokost ved søen Nyumba Ya Mungu.
Igen er det blevet meget varmt, vi er nede i 600 meter over havet og det kan mærkes på temperaturen. Vi er ikke i tvivl om at vi i dag runder de 35-40 grader.
Landskabet har ændret sig og nu begynder der at komme palmer og kæmpe sisal marker. Først er det frodig på grund af en bjergkæde, men det ændre sig lynhurtig da vi drejer fra hovedvejen og begiver os ind i landet. Så kommer tørken og præsten vi besøger fortæller, at selv gederne er begyndt at dø af slut.
Præsten har Leo og Laila besøgt i 2015, dengang boede ham og konen til leje i et faldfærdigt og utæt lille hus. Siden har Tabitha og Torkild fået samlet penge ind til at bygge et hus til præsten. Der sker så desværre det at konen dør, kun en måned efter at huset står færdig. Hun havde aborteret og der var opstået en infektion i underlivet og herude, formår man ikke at finde ud af hvorfor hun er syg. Men hun dør af sin infektion og præsten står alene tilbage med hus og 2 børn. Præsten ser ingen udvej end at sende begge på på børnehjem. Det er så Kærlighedshjemmet i Arusha og begge børn har det godt. Vi skal besøge dem i næste uge, hvilket vi glæder os til.
Der er så varmt, at det møde Torkild skal have med præsten, det rykker vi ned til floden Pangani. Der er skygge og det virker køligere og det blæser en smule.
Mens Torkild snakker, går vi ned og ser hvad der sker. Nogle masai piger
/børn vasker tøj, de har det sjovt med at kaste vasketøjet ud og så selv hoppe oven i.
Nogle masai mænd vasker deres tøj, det vil så sige at de står uden en trævl og vasker de 2-3 stykker klæde som de bruger som tøj og venter så på det tørrer.
Vi ser en dreng stå og kaste et fiskenet ud og han fanger en del fisk, de bliver slået ihjel ved at han med munden bider dem i nakken!
Et par gamle masai mænd opdager os 4 hvide, som står og skiller sig ud ;-) straks kommer de hen og giver hånd og kan på et meget gebrokken engelsk spørge om hvordan vi har det.
Det er så fascinerende at være tæt på masaierne, de er flotte og et stolt folkefærd.
Vi kører tilbage til Mwanga til vores gæstehus, vi trænger alle til et bad. Støvet i dag er rødt og sidder alle vegne.
Det bliver på vores badeværelse til etage vask, der er så lidt tryk på vandet, at vi ikke engang kan fylde wc'et med vand. Den eneste hane som virker nogenlunde, er den
ved håndvasken, så vi får fyldt et par spande med vand. Man lærer at klare sig og vi ved at i morgen skal vil tilbage til Arusha og der er bad og varmt vand :-)
Aftensmad med de sidste ting fra termokassen.
Tidligt til ro......hvilket ikke er let, der bliver spillet musik i restauranten, som er lige uden for vores vindue. Musik er måske så meget sagt, det er samme monotone sang, igen og igen....på swahili.

Lørdag den 14. januar

Morgenmad kl. 7.00 og der skal også smøres madpakker til dagen.
Dagens udflugt går til en kaffe plantage og et vandfald ved Kilimanjaro, Materuni Waterfall.
Det er et helt nyt sted, som hverken Mirjam eller Tabitha og Torkild har hørt om før.
Laila havde set stedet på Instagram og synes det så yderst spændene ud.
Hilary er vores chauffør og i bilen er vi 7, hver især med madpakke og cand.
Vi kører næsten til tiden kl. 7.30 og er heldigvis så tidligt på den, at morgen trafikken i Arusha ikke har nået højdepunktet.
Kilimanjaro toner frem af disen og vi ser det prægtige bjerg med sne på toppen, stå der midt i landskabet. Det er lige fascinerende hver gang.
Vi når til Moshi hvor vi skal hente vores guide til turen. Han komme ca. 10 minutter efter vi er ankommet til aftale stedet.
Så går det ellers op af bjerget, med delvis asfalt på vejen og det er ret stejlt ind i mellem. Ved ikke hvor langt vi kører op ad, før vi kommer til betalings "porten". Der er en afgift på at bevæge sig ind på dette område.
På men rygsækken og afsted med os alle. Kaffe plantagen/risteriet ligger ikke ret langt oppe af bjerget og det tager kun små 5 minutter at stå midt i "butikken.
Det er et risteri som laver kaffe som i gamle dage. Det er håndplukkede bønner, det er manuel afskalning af de friske bønner, de afskallede bønner tørres i solen på en rist.
Efter tørring, bliver de stødt, så de sidste skaller løsner sig. Så bliver bønnerne ristet over bål, det tager vel 10-15 minutter. Når så de ristede bønner er kølet af, bliver nogle af dem malet til kaffe og igen foregår det hele med hånden.
Til sidst bliver der lavet en kop kaffe af de ny ristede bønner og det smager slet ikke så tosset endda.
Derfra går turen så på en smal sti, ind i en dal på Kilimanjaros bjergside. Det bliver en af de helt store natur oplevelser. Der er frodig og grønt så langt øjet rækker. Vi når op i lige knap 2500 højde meter, solen bager fra en sky fri himmel og udsigten er enestående. Det bliver også en varm tur, ind imellem står luften helt stille. Vi går over små broer lavet af pinde og cirka halvvejs inden vi når vandfaldet, kommer der en lille bæk ved siden af stien vi går på. Det er smeltevand fra toppen af Kilimanjaro og dejlig køligt. Turen ind til vandfaldet tager en time, vi går ikke ret stærkt da det er varmt!
Lige pludselig kan vi høre lyden af vand der falder, og så dukker Materuni vandfaldet op, midt i alt det grønne. Vi står stille et øjeblik og nyder synet.
Vores medbragte frokost nyder vi i en lille hytte, med panoramaer udsigt. Vi er sultne og tørstige. Kroppen har virkelig været på arbejde. Men når man så møder sådan en natur perle, så er det alle strabadser værd.
Vi går ned til den lille sø hvor vandfaldet ender, og dypper tæerne i det kolde smeltevand, hold fast det er kold! Men dejligt at blive kølet ned.
Tilbage turen blive hård, vi skal gå ret meget opad og det er varmt. Men vi klarer turen og vil helt klart anbefalede turen til alle som komme forbi Kilimnajaro ;-) Men start turen tidligt om morgenen, før varmen bliver ulidelig.
Godt nede igen gør det godt med en kold cola og et fryse element i nakken ;-)
Hilary kører os ind til Moshi, vi skal mødes med Torkild, som kommer fra Arusha og tager Enok, Berrit, Leo og Laila med videre til Præsten, hvor børnene brændte inde.
Vi tager afsked med Mirjam og hendes svigermor, som vender næsten mod Arusha.
Med Torkild som chauffør, er det første vi leder efter et skygge fuldt træ, hvor vi kan drikke eftermiddagskaffe. Vi finde et baobab træ, som Leo og Enok måler til 10 meter og 6 centimeter! Havebord og stole bliver fundet frem og vi nyder kaffe og hjemmebagt kage.
Kører de sidste 20 km til vores hotel i Mwanga, det er et OK overnatnings sted, lige bort set fra at der næsten ikke kommer vand ud af hanerne! Støvet må vaske grundig af, når vi kommer tilbage til Arusha.
Laila fik reddet sig en solskoldning i nakken, så den bliver plejet med smertestillende og så er der dømt skygge indtil vi tager til Zanzibar!
Aftensmaden bliver lavet på et lille gasblus inde på et af værelserne og vi sætter os ud i gårdenhaven og spiser, spagetti og kødsovs.
Det blæser ret kraftig, og det virker kølig selv her i varmen.

Fredag den 13. januar

Tidligt op kl. 6.30. Laila har haft en god nat, der er ro på maven takke været antibiotika. En infektion skal ikke ødelægge ferien!!
Morgenmaden bliver ret hurtig spist og vi gør klar til at tage med Mirjam Bjerre ud til Losimingori, ca. 70 km uden for Arusha.
Vores chauffør Hilary kører med os og vi har et par af Tabitha og Torkilds folk med også. Så vi bliver 9 i bilen og de bagerste sæder må i brug.
Vi har været i området før for 2 år siden, dengang var det første gang Torkild besøgte en præste familie og vi var med til en gudstjeneste under et træ. De havde ikke penge til at bygge en kirke og der var kun et måltid mad om dagen.
Deres situation har ikke ændret så væsentlig, bort set fra at præstefamilien har fået et bedre hus, med hjælp fra Tabitha og Torkild. Der er også bygget en kirke og så har "børn sulter" hjulpet med en børnehave. Vand og mad er stadig et kæmpe problem, da det ikke har regnet meget længe. Alt er støvet og knas tørt. Derfor hjælper Mirjam det hun kan og det hun får donorer til. I dag blev det 241 masai familie som hver fik en sæk med 20 kilo majs.
Det har været en kæmpe oplevelse og har rørt os begge dybt. Masaierne bor i et område, hvor det med tiden er blevet mere og mere tørt. De kæmper dagligt for at overleve og at holde liv i deres dyr. Der bliver vandret kilometer på kilometer, for at finde mad og vand til dyrene, ja og vand til dem selv.
Men selv om de har det så svært, så møder de os altid med et kæmpe smil og deres øjne viser en taknemlighed som går lige i hjertet på os.
Vi får trykket rigtig mange masaier i hånden, vi forstår ikke hvad de siger, men alligevel er vi ikke i tvivl om, at de er mere end almindelig glade for at vi ønsker at hjælpe dem.
Vi er omkring 3 timer i området og så er al majsen fordelt og de sidste masaier sidde glade på deres sæk majs i skyggen og hygge snakker med andre, måske en fra nabo landsbyen. Det hele foregår stille og roligt, ingen uro overhovedet. Bare lige rækker med ventende masaier, æsler der står og venter på at blive læsset til og en summen af mange masaier på et sted.
På vej hjem er alle i bilen lidt tavse, tror indtrykkene bliver fordøjet og vi hvor især sidder og tænker oplevelsen igennem.
Når eftermiddags kaffen i haven hos Tabitha og Torkild, derefter skal støvet vaskes af og det er både af os, sandaler og tøj.
Hjemmebagt pizza til aftensmad og en film i sofaen til hygge fredag.....og ja der var også fredags snolder ;-)
Strømmen går lige inden senge tid, så det er blog skrivning med pandelampe.
De næste 3 dage er vi på tur sammen med Torkild og der er ikke mulighed for internet før mandag eftermiddag :-)

Torsdag den 12. januar

Det blev til en god nats søvn for os begge, dejligt. Så vi er ret friske da vi står op ved 7.00 tiden. Beslutter ved morgenmaden, at vi tager ind til centrum og finder "det blå marked". Det er et kæmpe souvenir område, måske med 100 små butikker som sælger ALT. Vi bliver nærmest overfaldet, da de ser der er kunder i butikken. Heldigvis kender vi en af dem som har en lille bod der, hun er en god bekendt af Tabitha og der behøver vi ikke prutte om prisen. Så vi får købt lidt ting og sager til familien derhjemme.
Frokost på The Blue Heron, der har vi efterhånden været en del gange og maden er rigtig god. Sidder i skyggen og nyder varmen, især når man ved at der i DK er storm og regn/sne.....vi er ret godt tilfreds med at være så langt væk fra vinter.
Smutter forbi supermarkedet Nakumat, Tabitha skal have handlet lidt ind og vi snuser rundt og ser hvad de har på hylderne. Vi falder over et køleskab med lås! Måske vi burde have sådan en med hjem ;-) og så skulle nøglen være svær at finde ;-)
Det blæser en del i dag og vi har igen omkring de 30 grader. Vejret er ret stabilt hernede da vi er midt i deres sommer.
Vi får vasket lidt tøj og det tørrer jo næsten inden det er hængt op på snoren.
Laila hænger lidt i bremsen, næsen løber og nu er hun også ramt at "rejsemave". Ikke særlig heldigt, når de næste mange dage skal foregå i bilen, på nogle lange køreture!!
Til aftensmad var vi alle i inviteret om til en af køkkenpigerne - Anna. Vi fik Chips, kylling og kogte bananer. Det smagte fantastisk og til dessert var der ananas, vandmelon og mango. Anna har en lille pige på knap 2 år, hun var så sød og nysgerrig, hun kiggede noget da stuen blev fyldt med så mange hvide mennesker på en gang. Anna bor lige i nærheden, så vi gik om til hende. Det var let nok i solskin, men da vi skulle hjem var der kuld sort og gadelys er ikke en standard opsætning i byggemodningen ;-)
Aftenskaffe hos Tabitha og Torkild, hvor der bliver planlagt for de næste 4-5 dage.
I morgen bliver speciel, der skal vi dele nødhjælp ud i et masai område (Losimingori)

Onsdag den 11. januar

Det blev en lang nat for Laila, en forkølelse har sat sig på halsen, så der er ingen stemme......hvilket nogen nok nyder ;-) oveni er også kommet en hoste, som har drillet det meste af natten.
Til morgenmaden var der franskbrød, bananer og norske brystdråber, så er den hoste sat i ro!
Tog med Mirjam ned til Flyselskabet (PrecisionAir) efter formiddags kaffen. Det var så der tålmodigheden blev sat en lille smule på prøve.
Vi skulle bestille billetter til Zanzibar og det er ikke bare lige noget man gør lyn hurtig.
Så efter en times tid stod vi med 8 billetter i hånden og næsten 6 millioner Tanzania shilling "fattigere". Det var noget af en stak penge og vi havde Leo med som "bodyguard" ;-)
Fik hilst på Mirjams svigerforældre, de er lige ankommet fra DK, de manglede desværre 3 af deres kufferter, men det har været lidt typisk, for dem som er kommet ud gennem Nairobi, hvor man skifter flyselskab.
Efter frokost, går Laila over for at hvile sig lidt, men hosten bliver ved og det bliver ikke til meget ro.
Senere på efter eftermiddagen, kører vi med Torkild ud til Pastor Naimans skole. Hans skole lå første gang vi besøgte Tanzania i slumkvarteret. Nu skal vi ud og se hvor godt det er blevet, efter de er flyttet ud til Mount Sinai. Det er blevet rigtig fint og man er nu ved at bygge klasseværelser til 6. Klasse.
Det blæste en kraftig vind ude på skolen og vi blev støvet grund til og der er rød støv alle vegne!!
Tilbage hos Tabitha er der kold juice og derefter et varmt bad. Nu er vi klar til aftensmad og afslapning i stuen.
Billederne fra vores tur til Loliondo bliver lagt på Tabithas computer, så kan Torkilds tyske ven se, hvad der er der mangles for at gøre kirken færdig.
Laila bliver lagt i seng, sammen med de norske brystdråber....mon hun får en rolig nat?

Tirsdag den 10. januar

Rolig nat i Arusha og vågnede kl. 7.30, dejligt at sove i "egen" seng igen. Der bliver sat vasketøj over som det første, inden morgenmad, da det er nu der er strøm. Det viser sig at være en god taktik, for ved 2 maskine går strømmen og tøjet må skylles i hånden.
Heldigvis kommer strømmen igen efter en lille times tid, vi er nok heldige i dag ;-)
Formiddagen går med at nyde solen og varme på terrassen. Der bliver læst, snakket, tjekket nyheder fra DK og gættet kryds og tværs.
Herude springer vi selvfølgelig ikke over måltiderne, så der er formiddags kaffe kl. 9.30. Torkild er ikke hjemme i dag, han havde en del møder han skulle nå, blandt andet omkring et børnehjem.
Vasketøjet bliver hurtig tør, når der er 30 grade og en frisk varm vind. Så inden frokost er det hele lagt på plads.
Efter frokost sætter vi os i gæstehuset og ser film. Det er total dase dag og vi nyder det og bliver kaldt på da der er kaffe i haven.
Torkild når lige at komme hjem inde aftensmaden kommer på bordet og dagens ret i dag, er boller i karry med løse ris. Til dessert er det vandmeleon og papaya. Ikke dårligt at bo på "hotel" Tabitha ;-)
Efter maden ser vi lige nyheder og følger lidt med i hvordan vinteren fører sig frem i Europa. Lidt svært at forholde sig til, når der er er 25 grader lige nu og her i TZ.
Siger godnat kl. 22.00 og smutte over i vores lille hus. Skriver blog og streamer lidt tv fra DK ;-)

Mandag den 9. januar

Igen er det op kl. 6.00, der er ikke noget med at drive tiden væk i sengen ;-)
Får pakket vores kufferter og smutter over i spisesalen til morgenmad. Der er hundekoldt til morgen, og vi sidde og fryser lidt. De 1900 meter over havet og tordenvejret i går, gør at temperaturen er faldet.
Vi får pakket bilen og taget afsked med vores bestyrer af gæstehuset, hun var en sød enlig mor med 5 piger. Hendes ex mand var masai og han gik fra hende da hun kun fødte ham piger!
Så går turen tilbage til Arusha og vi ved jo at der venter 8-9 timer og der er nok 250 km på bumpet/vaskebræt grusvej.
Varmen stiger hastig, lige så snart vi kommer ned fra højden, så bliver det lige som en hårtørrer, der hele tiden står og blæser med varm luft og den bliver ved og ved.
Efter 3 timer kører vi ind på en telt plads (Moivaro), hvor man kan leje et luksus telt med udsigt over Lake Natron, eller man kan slå sit eget telt op til en billigere pris. Torkild er nysgerrig, det er altid godt at vide hvor de findes eventuelle steder man kan overnatte.
Samtidig med at vi holder ved campen, kommer Per Bjerre susende i sin arbejdsbil, vi vidste godt at han skulle køre til Loliondo og at vi ville møde ham på vores vej.
Så vi får lov til at drikke vores formiddagskaffe på campens terrasse og som tak for lån, køber vi alle en sodavand. Vi nyder at sidde i de bløde sofaer, der er varmt men udsigten er helt fantastik ud over Lake Natron.
Tager afsked med Per og vi sætter os i bilen og kører hver vores vej. Vi tager en anden tur hjem, nogle mener at vejen er bedre og kortere.
Igen møde vi de vilde dyr, især zebraerne er der mange af, men der er også impalaer, dik dik, kudu, perlehøns, giraffer, strudser og alle masiernes husdyr. Desværre oplever vi at området er mega tørt, vi har aldrig oplevet noget så slemt. Der er ingen vand i vandløbene og alt jord er som pulver, der flyver rundt om ørene på os. Der ligger døde dyr alle vegne, det er hunde, kvæg, geder og får. Lige så snart vi møder masierne, står de og beder om vand. De har det hårdt og det er godt nok svært at se på og bare køre videre. :-(. Godt at vi på fredag skal med ud til et masai område og dele majs ud, så har vi da hjulet nogen.
Resten af turen bliver varm og lang, det viser sig at "genvejen" til Arusha er i dårligere stand og længere, men som Torkil sagde: så ved vi det til en anden gang.
Vi er lettede da vi ser ASFALT og ved at nu er der kun 70 km tilbage på en lige jævn vej.
Godt tilbage hos Tabitha kl. 17.30, der er ingen strøm i Arusha, men så er det godt at vandet bliver varm ved solceller og vi kan alle 5 få støvet vasket af.
Rugbrødsmadder til aftensmad og et opkald fra Danmark på messenger, så er dagen afsluttet godt.
Vi får lige en kop kaffe og lidt guf i sofaen, mens vi får styr på programmet for de næste par uger. Vi kommer ikke til at kede os :-)

Søndag den 8. januar

Vækkeuret ringede kl. 6.30, men det var der nu ikke ret meget grund til, vi var vågen.
En nat hvor det blev rigtig koldt, vi kan godt mærket vi er højt oppe. Også en nat med æsel skryd og man ved det er ved at være morgen, når man kan lugte røg. Der er ikke glas i alle vindruer, så det trænger ind.....men så er morgenmaden ved at blive tilberedt.
Vi spiser morgenmad i spisesalen, vi har selv det meste med hjemmefra, da Torkilds mave ikke længere er glad for den afrikanske mad. Vi får Tabithas hjemmebagte franskbrød, men hjemmelavet marmelade og bananer. Ikke nogen dårlig start på dagen.
Kl. 10.00 er der gudstjeneste i kirken og vi er "special" gæster, så vi sidder helt oppe foran, så hele menigheden kan se os. Der er mange musik indslag og der bliver danset til. Torkild har prædiken og der er en som oversætter til engelsk for os.
Kirken er fyldt med masaier, alle i deres flotte og farvestrålende dragter og smykker.
Dagens opgave, Laila skulle tage billeder af kirken, da Torkilds ven fra Tyskland, måske skal hjælpe med at gøre kirken færdig. Den står kun med mure, tag og døre. Der mangler vinduer, gulv og at få væggene pudset op.
Vi havde godt set at der trak skyer ind og lige pludselig vælter vandet bare ned, det tordner og da kirken har bliktag, så larmer det fuldstændig vildt.
Efter gudstjenesten er der frokost i den gamle kirke, det er igen et langt bord med mange gryder, med meget forskelligt. Der er hvide og brune ris, 2 slags gryderetter (hvor kødet er så sejt, at det er umuligt at spise) stegte kartofler og en sodavand.
Regnen stilner af og luften helt ren, ingen støv. Enok og Leo går ud og måler kirken op, så der kan regnes ud hvad der helt nøjagtig skal bruges af materialer og hvad det kommer til at koste.
Efter frokost, kører vi videre for at se et børnehjem, som bestyres af præsten datter og svigersøn. Der var 16 piger og 12 drenge, alle forældreløse. De er fordelt på pige og drenge værelser og det er nogle meget små rum som de har til rådighed. Men børnene får undervisning, mad og et sted at sove, så betyder omgivelserne ikke noget.
Vi smutter også forbi deres skole, der går 200 elever og de starter i morgen, efter deres juleferie. Vi forstår nok ikke lige hvor alle de børn skal være, men vi ved også at herude, kan der være mange børn på et lille sted. De mangler mange ting, for at skolen kan fungerer 100% men der er ikke midler til at gøre tingene færdige. Vi ser der mangler glas i vinduerne, der er ikke bænke nok til alle børn. På kontoret havde rotterne eller mus spist at deres papir, som stod i reolen.
Men børnene virker glade og de får trods alt lært noget, blandt andet engelsk og regning og de lærer at læse. Præstens datter og svigersøn, inviterer os på aftensmad. Vi får banansuppe, det har vi aldrig prøvet før, men blev positiv overrasket det smagte bare godt. Der var igen ris, gryderet og en slags mad pandekage. Til dessert var der mango.
Vi er faktisk ved at være møre alle 5, så da vi er færdig med maden, får vi taget afsked med nogle skønne afrikanere og kører tilbage til vores gæstehus. Torkild koger vand til kaffen og vi sætter os i spisesalen.
Hygger med hjemmebagt kage, slik, chokolade og der bliver snakket om dagens oplevelser. Vi får også lige hilst på et par fra Østrig. Han er pensioneret læge og arbejder som voluntør på det katolske hospital.
Det er tidligt i seng, da vi skal tidligt op, turen går i morgen tilbage til Arusha.

Lørdag den 7. januar

Vækkeuret ringede kl. 06.00 og så var det bare med at få tændt for det varme vand, så tidligt skal der lidt hjælp til at varme vandet op, ellers plejer solen at klar den opgave.
Morgenmad hos Tabitha, mens Torkild pakker bilen. Der er mad og vand med til alle dage, ja der er endda havebord og stole med. Man ved aldrig hvor frokosten skal indtages, når man begiver sig ud på disse lang ture.
Vi kører kl. 7.30, solen skinner fra en blå himmel og vi ved det bliver en lang varm tur til Loliondo....310 km på ujævn vej. Vi skal besøge en lille by hvor Torkild for 18 år siden holdt crusade og de har længe håbet på han kom derud igen.
Vi kører ud mod Ngorongoro og drejer fra til højre ind i et kæmpe masai område. Det er et fantastisk område vi begiver os ud på, det er første gang vi har oplevet så meget forskelligt natur på en dag. Der har været frodige bjerge, bjerge med salt aflejringer på, tørre sletter, frodige bananplantager, kæmpe kaktusser, sten ørken, noget der minder og Gran Canyon, fantastisk udsigt over Lake Natron og ikke mindst alle de vilde dyr.
Vi havde hjemmefra besluttet ikke at tage på safari, men det kom vi så alligevel på denne tur og så endda næsten gratis. Vi så vildt mange zebraer, vi har aldrig set så mange på en gang. Der var gnuer, strudser, storke, antiloper, giraffer og aber. Derud over var der masaier i massevis og alle deres husdyr, æsler, geder og kvæg.
Det var virkelig en flot tur også selv om den var varm, støvet og lang.
Inden vi nærmer os Loliondo (ligger i 1900 meter højde), ringer Torkild til præsten og han kommer og viser os vej ned til gæstehuset. Det er et katolsk gæstehus og det er et rigtig okay sted. Vi er så langt ude på landet, at der er helt stille. Det er underligt i forhold til Arusha, hvor vi bor midt i byens larm og spektakel.
Lige ved siden af gæstehuset, ligger det katolske hospital, der står et par ambulancer i garagen. Så selv så langt væk er der hjælp ar hente. Det Østrigere som har grundlagt stedet og vi møder et par voluntører på vores "hotel".
Vi får en kop kaffe, pakker ud og tager et bad, hvilket er mere end tiltrængt, hold nu fast vi er samlet støv!!
Derefter er det tilbage til den lille landsby hvor præsten venter med aftensmad. Det er et helt fest måltid, de har glædet sig så meget til at vi kom, at de fylder 3 borde med mad. Vi får anvist nogle lænestole, som står foran hele forsamling af afrikaner, der er ingen tvivl om at vi er "hædersgæster" og det betyder noget for dem, at vi har taget den lange tur ud til dem.
Da vi er færdige med at spise, får vi alle en gave som kirken har samlet ind til os. Vi får hver især et masai tæppe bundet om skulderne, det er på typisk masai vis.
Efter aftensmaden takker vi pænt af og siger på gensyn i morgen.
Vi er alle mand trætte efter en lang dag i bilen og mange indtryk. Nu venter en nats søvn, på en meget hård madras og et myggenet fyldt med huller ;-)

Fredag den 6. januar

Vågnede ved 7.00 tiden, det har været en stille nat, ingen aber på taget, ingen hunde der gøede, dog stod hanen og muslimerne op til "normal" tid ;-)
Solen står på en skyfri himmel og det bliver igen en varm dag. Temperaturen går ret langt ned om natten, lige omkring de 20 grader, men det er en god temperatur at sove i og lige over middag når vi over de 30 grader. Vi bor endda i over 1200 meters høje, så vi ved det bliver varmere når vi til weekend skal ud til Masaierne i Ngorongoro området (Loliondo).
Efter morgenmad, forsøger vi os med en anden genvej op til supermarkedet, den er mere jævn men en lille smule længere. Det lykkedes at finde vej og man skal lige vide at der ikke er vej navne eller skilte herude, så det er ren stifinder og vi tror nok det er den vej!
Vi tager så den kendte vej tilbage til vores "hjem". Der er formiddagskaffe i haven og derefter får vi pakket vores kufferter og gør klar til at tage på "mission" fra i morgen tidlig.
Dagens opgave for Laila, bliver at installere en printer på kontoret :-)
Efter middagsmad, bliver vi kørt til Shanga sammen med Berit og Enok. Shanga laver genbrugs ting ud af gamle flasker, aluminium og tøjrester. Alle ansatte er handicappede og vi har besøgt stedet flere gang, da vi synes det er et fremragende projekt og nogle fine ting de laver.
Vores chauffør Hilary kører med os og næste stop er Mirjam og Per, hvor vi skal spise aftensmad og mødes med Verner og Margaret fra Sanjaranda. De 2 besøgte vi for 2 år siden og det er dejligt at hilse på dem igen.
Efter lækker mad er der dessert og kaffe i stuen. Tabitha og Torkild når ikke at komme ud til os, så der bliver sendt en taxa efter os. Hvilken køre tur ! der er så mange bump og huller i vejen, så bilen skraber bunden imod flere gange og vi sidder og joker med, at det ender med vi skal ud og skubbe.
Men vi kommer helt "hjem" og går hver især til sit. Vi har en lang dag foran os i morgen, nok 8 timer på en støvet lande vej.
Der kommer ikke blog før igen på mandag, måske først tirsdag. Skal lige tilbage til noget internet ;-)

Torsdag den 5. januar

Kom til at sove lidt længe i dag, men hundene holdt os vågen et stykke tid i nat, ved ikke hvad de blev så sure over, men de gøede godt nok højt og længe. Så vi vågnede kl. 7.30, gik i bad og så over til morgenmad. Har set at der er kommet sne i DK, hvilket gør vi er ret tilfredse med at sidde herude.......med omkring 30 grader ;-)
Første opgave i dag blev at finde 30 lagner, til et børnehjem. Lagnerne er doneret af Skarrildhus og vil nu gøre gavn hos afrikanske børn.
Derefter bliver bilen pakket, vi skal besøge "vores" sponsor familie Familien John. Som altid er det dejligt at se dem igen, vi føler os altid velkommen. Sidder i deres lille stue og drikker kaffe, cola og Tabithas hjemmebagte brød. Det er Hilary som er vores chauffør i dag, Torkild har så meget at ordne på kontoret, at han vælger har blive hjemme.
Efter Familien John, går turen ud til Mama Oberline, det var kvinden som blev bidt af en Cobra slange og var tæt på at dø. Hun blev heldigvis reddet og hun er kommet sig rigtig godt. Oberline bor alene med 5 børn, hende mand døde af lungekræft og hun står alene med alle udgifter. Tabitha og Torkild har hjulpet med at få bygget et bedre hus til hende, hvor slangerne ikke kan komme ind.
Tilbage til Tabitha og Torkild, hvor den står på sen frokost og derefter siesta på terrasse.
Torkild får lavet internet i gæstehuset, det har været ude af drift. Men nu er vi "online" igen, det er nu rart.....især for Laila ;-)
Aftensmaden er vi inviteret i byen for at spise. Det er Resti (Tabithas køkkenhjælper) som gerne vil have os alle på besøg, så vi kører op til hendes hus, der ligger i ca. 1400 meters højde. Hun bor rigtig flot og holder både hus og have helt fantastisk godt. Det hele er velholdt og maden er god! Efter aftenskaffen, kører vi ned af "villa vejen" Men det er den mest ujævne sti man kan forestille sig. I Afrika bygger man husene først og bagefter finder man ud af hvor vejen skal gå, og der bliver også først efterfølgende, lagt strøm og vand ind. Det er helt modsat rækkefølge af hvad man ville gøre i DK, men det giver dem altså også problemer.
Smutter i seng og kan nu være på nettet i det lille gæstehus og det bliver udnyttet til at skrive dagens blog færdig :-)

Onsdag den 4. januar

Stod op kl 7.00. temperatur 20 grader, men solen er på vej højt på himlen. Har haft en urolig nat, vågnede ved at aberne holdt fest på vores tag og hanerne galer før solen står op, oveni starter muslimerne kl. 05.00 med deres bøn og det er højt!
Morgenmad med hjemmebagte rundstykker og kan ud af vinduet se, hvordan Tabitha og Torkilds folk møder ind. De har selv 12 ansatte og der ud over kommer der lige for øjeblikket et bygge team, som lige får en kop te inden arbejdet begynder. Der er liv og glade dage på gårdspladsen.
I dag kommer Mirjam og hjælper Tabitha på kontoret, så vi 4 "gæster" trækker os lidt, og tager en gåtur i området. Vi kan huske genvejen op til det lokale supermarked og vejen er ikke blevet bedre siden sidst. Det er over stok og sten, mellem afrikaner med børn på ryggen og tunge kurve på hovedet.
Man er ved at udvide vejen som går gennem Arusha, så den kan klare flere biler, det er et stort roderi og det ser ret kaotisk ud. Men det bliver godt for byen, når projektet bliver færdig.
Går tilbage af "villavejen" som er mere jævn og når hjem til frokost. Det er med at passe måltiderne ;-)
Mens der er siesta over hos Tabitha og Torkild, går vi over i gæstehuset og ser film. Vi har haft strøm hele dagen......indtil videre og det udnytter vi med en god film.
Vejret er varmt, vi når i dag 30 grader.
Dagens opgave, tjekke donerede mobiltelefoner, virker de?, er de sim-låste? og er de blevet nulstillet? Så kan de blive givet videre til de afrikanerne, som endnu ikke har smartphone.
Kl. 19.00 bliver det mørkt herude og i aften er der hygge aften i stuen, med slik og en god film :-)

Tirsdag den 3. januar

Stop op kl. 7.30 efter en god nats søvn. Sol på himlen, en let brise og 21 grader i skyggen, det bliver en dejlig varm dag inden vi når middag.
Får pakket ud og indrettet os på vores "hotel", hvor vi skal bo de næste 4 uger. Vi låner det lille gæstehus og vi føler os allerede hjemme.
Forsinket morgenmad over hos Tabitha. Hjemmebagt franskbrød og kaffe, det er en god start på dagen.
Snakken går omkring bordet, Berit og Enok fra Brande er her også, så vi hygger os. Torkild har som sædvanlig travlt med at holde de ansatte i gang og har jo det store overblik over dagens opgaver.
Vi vælger at holde helt fri i dag og lige vænne os til klimaet og ryste den danske travlhed ud af kroppen, men det tager nu ikke lang tid, tror vi valgte at ligge den bag os da vi satte os ind i flyet i DK.
Frokost sammen med Tabitha, Torkild og Berit, Frikadeller....som i Danmark :-) (Enok er kørt ud på skolen og samle skolemøbler)
Eftermiddagen blev brugt på terrassen med kryds og tværs samt kaffe og kage i haven. Temperaturen nåede 31 grader :-)
Ved 19.00 tiden mødtes vi med Mirjam og Per, det bliver til en hygge aften med nogle rigtig gode pizzaer på en ny restaurant i centeret Sable square.
Derefter aftenskaffe og en god snak i sofaen.

Mandag den 2. januar


Vækkeuret ringede kl. 02.00, og vi var begge vågen med det samme! Fik tømt fryseren for smør, spegepølse, ost og hamburgerryg. Det hele bliver fordelt og Leo pakker bilen. Haakon kommer for at køre os til Billund og heldigvis er vejret klart og vi tjekker ind lidt efter kl. 04.00.
Per og Mirjam Bjerre står allerede i køen ved bagage drop off, vi skal følges med de 2 hele vejen, da de er på hjem efter deres juleferie i DK.
Flyet mod Amsterdam letter til tiden, dog måtte flyet af ises, det fryser nemlig en lille smule.... måske vi lige glæder os til at komme ned til noget varmere vejr!
Finder de gode hvile stole i Schiphol Lufthavn og nyder det med fuglefløjt fra en højtaler ;-) Det kan vi så gør i et par timer, før vi skal ombord på flyet mod Arusha.
Flyet til Kilimanjaro blive der imod forsinket, der er nogle passagerer som ikke dukker op og vi skal vente på at deres bagage blive taget af flyet. Det bliver dog kun med en halv times forsinkelse, at vi letter i et nyt KLM fly. Der er mere benplads, højere til loftet og der er touch screen på vores lille skærm til underholdning på den knap 8 timers flyvetur.
Turen går som planlagt, der bliver endda indhentet 15 minutter af vores forsinkelse og der er som det plejer, en del turbulens over Alperne og Sahara.
Lander ca. 21.00, det vil sige at så er klokken 19.00 i DK, vi er 2 timer længere fremme i Tanzania.
Står ud i 25 grader, det kan vi lide og nyder duften af Afrika lige med det samme.
Stiller os i visum køen som nogle af de første og inden for 5 minutter har vi visums til de næste 4 uger.
Nu er det så bare ud og vente på bagagen. Alle 4 kufferter er med og det er nu det bliver spændene om vi slipper gennem tolden, uden at skal have gennemrodet alt det vi har pakket ned. Som noget nyt, skal alle kufferter igennem en scanner og i Afrika tager ting den tid det tager. Her er kun EN scanner til et helt fly fyldt med passagerer og det er ikke kun stik prøver, nej det er ALLE som skal have deres kufferter igennem. Vi slipper ikke helt for at lukke op for vores bagage, de udvælger 2 kufferter og vi skal forklare, hvad de danske madvarer er og vi fornemme nu mere, de bare er nysgerrige efter at se hvad vi har med.
Godt igennem tolden og ud til Torkild som står og vente på os, dejligt gensyn.
1 time senere sidder vi i stuen hos Tabitha og drikker aftenskaffe, nu begynder oplevelserne og vi er så klar.

Søndag den 1. januar

Så er de sidste forberedelser ved at være afsluttet. Der er gjort rent efter løjerne nytårsaften og vinduerne er igen rene og vi har tjekket ind og vores boardingpas er klar.
Bilen er vasket og tanket og klar til at blive lånt ud.
Kufferterne er vejet op til sidste gram og vi rejser ud med 4 x 23 kilo samt vores håndbagage på 2 x 12. Det er en blandet ”landhandel” vi rejser afsted med, lige fra viskelæder til projektor.
Nu begynder vi altså også at glæde os til at komme afsted, vi ved der venter mange nye oplevelser derude også noget vi ikke har oplevet før.